Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Trussel om udlicitering smadrer arbejdsmiljøet

ARBEJDSMILJØ - Stress, nedslidning, frygt for fyring og angst for ikke at kunne nå sit arbejde er konsekvenserne for de ansatte, når Københavns Universitet sender rengøringen i udbud, viser undersøgelse lavet af tre antropologistuderende.

Skepsissen var stor og paraderne hævede, da tre antropologistuderende i november 2015 satte sig for at undersøge vilkårene for de ansatte i rengøringsafdelingen Campus Service City på Københavns Universitet. Afdelingen er den sidste, hvor opgaven ikke er udliciteret til private firmaer.

»Vores holdning var, at vi ikke havde tid til at lege med en flok studerende, da vores leder spurgte, om vi ville medvirke i undersøgelsen. Men det viste sig, at de studerende lyttede og gad sætte sig ind i vores situation. Det var virkelig rart, at nogen for første gang interesserede sig for os i rengøringsafdelingen, da vi normalt mødes af en lydmur,« siger rengøringstekniker Marianne Ager.

Også de tre antropologistuderende Caroline Minor, Marie Leine og Augusta Palm Ehrenreich indrømmer, at de havde deres fordomme, inden de smøgede ærmerne op og fulgte rengøringsfolkenes arbejde i tre uger.

»Vi tænkte, at rengøringen er en usynlig verden, hvor vi studerende jo ikke ser, hvad der foregår,« siger Marie Leine.

Caroline Minor nikker og tilføjer, at universitetet er en intellektuel højborg, der er hierarkisk opbygget, så de studerende tænkte, at undersøgelsen skulle handle om hierarki mellem ansatte, men det endte med at handle om udlicitering som en større samfundsmæssig praksis, der presser de lavestlønnede endnu længere ned.

»De rengøringsansatte kæmper hver dag for at undgå at blive udliciteret, og de sætter en ære i at være ansat på universitetet. De kaldte på et møde sig selv for ’den sidste bastion’, der forsvarer kollegiale og arbejdsmæssige værdier såsom socialt ansvar og faglig stolthed,« siger Caroline Minor.

»Det er hårdt«

Undersøgelsen blev starten på et umage venskab, og ifølge Augusta Palm Ehrenreich tog det tid at opbygge en gensidig tillid.

De studerende ville mærke arbejdet på egen krop, så de mødte ind i tre uger med rengøringspersonalet og fulgte hver især forskellige ansatte rundt på deres daglige områder på universitetet. De gjorde rent sammen med dem, ’oplærtes’ i rengøringsfaget og foretog samtidig semistrukturerede interview.
Augusta beskriver arbejdet som afsindigt hårdt:

»Du er træt, og ikke alle kan holde til det. Arbejdet er ikke dårligt i sig selv, men rammerne og tempoet gør det hårdt,« siger hun.

»Jeg ser det som et problem, at arbejdstempoet er blevet så højt, at man ikke længere kan holde til at passe sit job, når man er over 50 år.« – Driftschef Erwin Koster Kristensen, Campus Service City

Rengøringsassistent Marianne Ager bekræfter, at det ikke er de svage stundenter-arme, der er problemet:

»Vi kører på grænsen, hvor det ikke længere kan lade sig gøre at gøre ordentligt rent. Nogle kan tåle den fysiske belastning, mens andre ikke kan. Jeg selv er fysisk drænet og skal have en lur, når jeg har fri, men jeg har ikke skader,« siger hun.

Undersøgelsen viser, at mange af hendes kolleger derimod har smerter i leddene og føler sig udmattede efter endt vagt. Den konstante bevidsthed om at være bagefter gør, at de ikke tager sig tid til at indtage de korrekte arbejdsstillinger.

Flere svarer også, at de har stress og en beskrev det som decideret angst.

Udbud betyder mere arbejde

Ifølge Erwin Koster Kristensen, driftschef i Campus Service City, har de tilbagevendende udbudsrunder, hvor rengøringsafdelingen i konkurrence med private firmaer skal byde på rengøringsopgaven, gjort arbejdet hårdere.

Campus Service City vandt senest over de private udbydere i 2014, men fem medarbejdere måtte afskediges for at være konkurrencedygtige. Det betyder, at de tilbageværende 33 ansatte i gennemsnit skal gøre 500 kvadratmeter rent i timen.

»Jeg har været på KU i mere end 20 år og er formentlig den, der har fyret flest, primært i forbindelse med udliciteringsrunder og almindelige besparelser. Det har altid været fordi, der kom et krav om, at vi skulle spare,« siger han.

Erwin Koster Kristensens tal viser, at han har afskediget 15 rengøringsfolk i Campus Service City de sidste ti år. Der er sket en effektivisering i afdelingen på 60-70 procent siden 1996.

»Vi skal væk fra holdningen om, at alle kan gøre rent, for det kan de ikke. Det kan vi se, når vi får vikarer ind. Det kræver faglighed, overblik og styrke.« – Serviceleder Inge Holm Taageby

Samtidig er der faktisk blevet mere at gøre rent, fordi de studerende nu kan være på campus stort set hele døgnet, og der sidder flere ansatte på kontorerne.

»Jeg ser det som et problem, at arbejdstempoet er blevet så højt, at man ikke længere kan holde til at passe sit job, når man er over 50 år. Det er svært at se, at udbudsrunderne har ført noget godt med sig for rengøringsassistenterne og rengøringskvaliteten,« siger Erwin Koster Kristensen.

Han tilføjer, at det er problematisk for indeklimaet, når der ikke bliver gjort ordentligt rent.

Specielt de sidste par år er der kommer flere klager, men det er hans indtryk, at mange holder sig tilbage, da de godt ved, at situationen er vanskelig, og ingen vil hænge den enkelte rengøringsmedarbejder ud.

Læsset er tippet

Serviceleder Inge Holm Taageby oplever, at det bliver sværere og sværere at få vagtplanerne til at hænge sammen.

Det går, hvis alle er på arbejde, men det er de sjældent, da der er ferie og alle bliver syge en gang imellem. Heldigvis er sygefraværsprocenten i afdelingen lav.

Når de er fuldtallige, skal hver ansat gøre 400 kvadratmeter rent i timen, men hvis en kollega er væk ved ferie eller sygdom, skal andre overtage.

De betyder, at de oftest har 500 kvadratmeter hver, og 700 kvadratmeter, hvis to kolleger er væk. Så kan de kun nå toiletter og køkkener, mens resten må springes over.

»Flere hænder ville give et renere resultat, men jeg vil ikke sætte tal på, hvor mange ekstra vi har brug for. Det er klart, at læsset tippede med de fem sidste, som blev afskediget i 2014,« siger hun.

Inge Holm Taageby efterspørger større respekt for faget:

»Vi skal væk fra holdningen om, at alle kan gøre rent, for det kan de ikke. Det kan vi se, når vi får vikarer ind. Det kræver faglighed, overblik og styrke.«

Det er Caroline Minor enig i efter selv at have prøvet jobbet:

»Rengøringsafdelingen er en lille unik enklave som faktisk fungerer og som ødelægges, hvis den udliciteres. De ansatte har en stor ansvarsfølelse over for bygningerne og de ansatte, så det er absolut ikke ligegyldigt, hvem der gør rent,« siger hun.

Det er skamfuldt

Også rengøringstekniker Kanwal Preet oplever, at jobbet bliver hårdere og hårdere, og at hun vanskeligt kan nå sit område, som hun gerne ville.

»Vi er stort set aldrig fuldtallige, og mange arbejder over, fordi de frygter klager over ikke at kunne følge med. Det er frustrerende, fordi vi alle vil gøre vores arbejde godt. Sådan er vi som mennesker. Udlicitering ødelægger alt, for det er stressende ikke at vide, om vi vinder eller taber,« siger hun.

»Hos Campus Service City oplevede vi en kollegial solidaritet, en loyalitet over for institutionen og ikke mindst en faglig stolthed« – Fra konklusionen i de studerendes rapport

Undersøgelsen viser, at flere af de ansatte ligefrem føler skyld og til tider skam over ikke at kunne rengøre deres områder som de forestiller sig, at brugerne ønsker det. Den faldende kvalitet opleves også som et personligt nederlag for flere af de interviewede, som derfor bliver længere tid på arbejdet eller møder ind tidligere, også fordi de frygter at miste deres arbejde, hvis der kommer for mange klager.

KU bryder egne politikker

De tre antropologistuderende mener, at de tilbagevendende udbudsrunder har ledt til et kritisabelt arbejdsmiljø, der er præget af usikkerhed, stress og en følelse af at kunne undværes, da de ansatte har set mange af deres kollegaer blive udliciteret og derefter opsagt af det private firma, der overtog opgaven.

Det står i skærende kontrast til KU’s egen målsætning for 2016, hvor det fremgår, at KU skal være en institution, hvor alle ansatte skal have et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

»Praksissen omkring konkurrenceudsættelse har så negative effekter for medarbejdernes trivsel, at dette kan påvises at være i uoverensstemmelse med KU’s eget værdigrundlag,« står der i de studerendes rapport.

Stop udbudsrunderne

De tre antropologistuderende kæmper nu for at få KU til at opgive det næste udbud af rengøringen i 2018.

De mener, at »de sociale og moralske hensyn til medarbejderne burde veje tungere, da de negative effekter ved udbudspraksissen kan påvises, mens de reelle økonomiske og kvalitetsmæssige fordele ved konkurrenceudsættelse og udlicitering ikke umiddelbart er undersøgt eller dokumenteret fra universitetets side.«

Marie Leine mener, at det er en del af en større samfundstendens, at vi behandler de lavestlønnede dårligere og dårligere på arbejdsmarkedet.

»Det er mennesker, som fortjener et lige så værdigt arbejdsliv som alle andre. Men de presses ned i ressourcehierarkiet, da alt gøres op i effektivitet,« siger hun.

Ifølge de tre studerende indbefatter lovgivningen omkring udbudspligt undtagelser, hvis det skønnes at der opstår for store sociale konsekvenser. En opgave kan blandt andet undtages fra at skulle i udbud, hvis institutionen skønner, at det vil resultere i uforholdsmæssigt store udgifter at gennemføre den.

Det mener de, at KU burde undersøge, om man kan benytte sig af.

»Hos Campus Service City oplevede vi en kollegial solidaritet, en loyalitet over for institutionen og ikke mindst en faglig stolthed, der ikke kan – eller skal – sættes nogen pris på, og som er svær at genskabe, hvis KU vælger at udlicitere afdelingen til en privat aktør. Det må være i KU’s interesse at beholde de ansatte og sikre dem en respektfuld og værdig behandling: Ved fremadrettet at annullere kontrolbuddene samt aflaste de ansatte ved at forbedre deres vilkår, kunne KU stå som et eksempel på en innovativ og moralsk engageret institution,« lyder rapportens konklusion.

clba@adm.ku.dk

Seneste