Billede: Reimar Juul
HUMANIORAS HOVEDKVARTER – Nye studerende spejder efter fremtidige studiekammerater ved en velkomst
hvor universitetets protektor, undskyld, prorektor, citerede Marilyn Monroe.
Antropologisk Have. Tilnærmelsesvis sådan kan man vist godt beskrive herligheden da Studenterrådet på Københavns Universitet torsdag den 14. august inviterer årets russere til studiestartsmesse. Klokken er 14:30 foran KUA i Njalsgade. Siesta-tid. Alligevel har en horde af sommerslumrende unge mennesker hanket op i hængebuksen og bevæget sig til det første møde med deres nye arbejdsgiver: KU.
Køen ind til messen er af den længde man helst vil undgå i Netto. 30 meters fremtidsskuende ungdom griner fjantet mens der bliver skævet til hverandre. Hvem er ens nye medstuderende? Hvilke typer er her? Hvis der er et svar på det spørgsmål, må det blive et af de længere. Her er simpelthen ... lidt af hvert.
De studieretninger som KU tilbyder, lokker åbenbart både Gud og hvermand til. Studiemessen på KUA 2008 er en altmuligpose af den menneskelige race. Blandet lösgodis. Her er nystrøgne skjorter og kæmmet hår, drenge med Tuborg Classic-skæg og indiske sweatre. Vi har de stille piger og ballerinasko i alle afarter. Professortypen i skovmandsskjorte og spinkel brille og med langt uregerligt garn kradser sig i skægget og misser mod solen. Som den eneste har han allerede fundet skoletasken frem: En slidt Fjällräv.
Ude i solen foran KUA's glasfacade klirrer bajserflaskerne allerede. Som vil russerne imponere deres tutorer ved at vise at de har gennemskuet hvad arrangementet drejer sig om. »Studiestart - you know«. Indenfor kan man blandt andet tage et brochurebad, spise skumbananer ved standen fra Institut for Idræt, snakke med dem fra Studenterradioen, og så kan man også få at vide hvor man kan henvende sig hvis studietiden mod forventning skulle blive grum og trist. De frivillige fra Studenterrådet agerer reservemor for de fortabte og de forvildede.
Det er slut med at messe rundt da dagens første taler går på. »I er den kvikkeste årgang, simpelthen, fordi I har forstået de kringlede optagelseskrav.« Ordene tilhører Lykke Friis, prorektor. Eller protektor, som nogle af de nye studerende troede at hun var. Og den fortolkning er måske ikke helt i skoven. Som en anden forkynder eller præsidentkandidat får hun HØJT og t-y-d-e-l-i-g-t smigret sig ind på menneskehoben der er stimlet sammen i KUA's kantine. Ud over at komme med friske opdateringer fra håndboldens OL og i det hele taget give et indtryk af at universitetet er med på beatet, får protektoren opfordret de unge til at komme ud af studiekammeret. »Det er dejligt at gøre karriere, men du kan ikke klynge dig til den om natten.« Citat: Marilyn Monroe. I høj og klar tale: Lykke Friis.
Hvor Lykke Friis tager sig den taknemmelige tjans at være den sjove moster, får formanden for Studenterrådet, Pia Mejdahl Daugbjerg, rollen som den ansvarsfulde mor. »Studiet er hvad I vælger at gøre det til,« lyder ordene fra formanden der med en tør henvisning til årets rekordlave optag sniger noget oprør ud til det lyttende menneskehav: Jo færre studerende, desto større skulle chancen være for at der er en ledig stol til alle.
Pia Mejdahl Daugbjerg bliver den der sætter punktum for den fælles trancetilstand, og russerne bliver bragt sammen med hver deres tutor og ført ud ad KUA's bygninger. Så er vi i gang. Ude ved indgangen i Njalsgade har en flittig graffitimaler oplyst verden om at »Foucault er bøsse«. 'Var', er det nidkært blevet rettet til. Vi er vel ikke i Humanioras hovedkvarter for ingenting.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk