»På Etnologi har vi studerende meget lidt undervining ... Derfor vil vi gerne skabe rammerne for et anderledes læringsmiljø, som primært genereres og opretholdes gennem studenterengagement.«
Sådan skriver en gruppe aktive studerende på det lille humanistiske fag i deres projektbeskrivelse af 'Det Anderledes Læringsmiljø: Det Etnologiske Akademi'.
De studerende kommer fra forskellige årgange på Etnologi, og de arbejder sammen på at skabe en undervisningsmodel, der højner det faglige niveau uden at tære på undervisningsmidlerne, men som bæres frem af de studerende selv ved studenterforelæsninger, studenterseminarer og skrivekredse.
Det er en populær plan. Foreløbig har de studerende fået 80.000 kroner fra rektors satsning på 'den gode uddannelse' til pilotprojektet, og torsdag den 9. juni kom der en check på 10.000 kroner oveni, da projektet vandt en konkurrence udskrevet af Academic Books.
Prisen, der gives for 'det gode projekt' snuppede de glade etnologistuderende for næsen af store projekter på Copenhagen Business School og Dansk Teknisk Universitet/IT-Universitetet.
»En non-profit organisation som vores elsker at give penge ud - især til sådan nogle dygtige studerende som jer,« sagde en repræsentant fra Academic Books ved prisoverrækkelsen.
Universitetsavisen spurgte projektgruppen om det er en holdbar model, at administratorerne skærer i timetal og semesterlængde, for at de dygtige studerende så selv overtager ansvaret for undervisningskvaliteten.
Pernille Gøtz og Bjarke Rubow, to af initiativtagerne, svarede, at de har hørt den indvending før, men at de ser helt anderledes på det, for der kan ikke komme noget dårligt ud af at tage et medansvar for sin uddannelse:
»Når studiemiljøet bliver bedre, og et projekt som det her er etableret, har vi studerende en platform, så vi hurtigt vil kunne mobilisere os i kampen mod fremtidige forringelser,« lød svaret.
Til vinter udgiver gruppen en manual med den færdige model, som frit vil kunne bruges af studerende på andre fag.
LÆS: Projektbeskrivelsen af 'Det Anderledes Læringsmiljø'
Prisoverrækkelsen
Fandt sted torsdag den 9. juni kl. 12.55 i Academic Books på KUA.
Det gode projekt
Prisen for 'det gode projekt' er på 10.000 kroner. Vinderen er fundet via afstemning på Facebook blandt tre nominerede projekter fra hhv. CBS, DTU/ITU og KU.
Academic Books/SL Fonden
Prisen uddeles af Academic Books, der er en non-profit boghandel og en del af SL fonden. Overskud i virksomheden bliver kanaliseret tilbage til de studerende blandt andet som støtte til studentersociale formål.
Den gode uddannelse
Rektors uddannelsessatsning har bevilget 80.000 til 'Det anderledes læringsmiljø'. Find mere information om satsningen her.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk