Eaarglh! Der kommer nogle lyde ud af fyrens mund, men det er umuligt at vide hvad han egentlig vil sige. Han gør alt hvad han kan, men der mangler dén der rallende og gurglende stønnelyd dybt nede fra struben: Det lyder bare ikke rigtigt dansk. Til gengæld er det tydeligt at hans ansigtsmuskler kan kollapse af anstrengelse når som helst. »Aerhjllla…,« forsøger han. »Et æble,« gentager dansklærer Anne Uhrskov tålmodigt. Der er to dage til den afsluttende prøve på universitetets før-semesterkursus i dansk. Hvis ikke det var for udtalen, ville de 14 udenlandske studerende i lokalet have haft forbløffende tjek på sproget. De har for længst gennemskuet minebæltet af overflødige bogstaver der ligger på lur i hver anden stavelse for at gøre livet surt for alle der prøver at udtale hvad der faktisk står. Da Anne Uhrskov beder dem om at stryge de stumme bogstaver i sætningen ’Jeg vil ikke have nogen børn’, ender det med et nådesløst blodbad. ’Je vi ik ha non bøn’, står der efter et øjeblik på tavlen.
Start med ’undskyld’
Sætningen indbyder selvfølgelig til at kigge nærmere på formerne nogen og nogle. Hedder det fx: Jeg har ikke ’nogle’ briller – eller hedder det ’nogen’? Der bliver tegnet og skrevet på tavlen. »Hvis I forstår det her system, så bliver I bedre til dansk end danskerne,« lover Anne Uhrskov. Forhåbningsfulde blikke blandet med vantro og fortvivlelse kastes gennem lokalet. Adria er en af de studerende der har prøvet sine sparsomme danskkundskaber af i virkeligheden. »Mit yndlingsord er ’undskyld’. Det lyder grineren, og jeg bruger det hele tiden når jeg er i Netto. Det virker nemlig som om folk ellers slet ikke bemærker én – de går bare forbi eller glor på mit ansigt uden at sige noget. Hjemme i Spanien ville man sige ’Hej’, siger han undrende. »I danskere snakker vist ikke til hinanden medmindre I har en grund til det eller kender hinanden i forvejen. Det er svært overhovedet at få øjenkontakt,« tilføjer Cath fra Australien.
Svinebaron-dansk
Dima og Julius taler begge flydende dansk i forvejen selvom de aldrig har været i Danmark før. De har læst dansk som bifag i henholdsvis Ukraine og Litauen og har betalt 4.000 kroner for et før-semesterkursus for at forbedre udtalen. De to østeuropæere er mere imponerede over de høje priser end det faglige niveau. »Vi er fra tidligere sovjetrepublikker hvor det stadig er sådan at studiet er hårdt og niveauet højt. Danskerne kan bedre lide at sidde og snakke sammen i grupper mens de har det afslappet,« siger Dima. I Ukraine er dansk anset som et ret eksotisk sprog. Men på det seneste er det blevet en smule mere efterspurgt fordi danske svinebaroner er begyndt at lave business i landet. Dima har fx oversat den danske dyreværnslov for det ukrainske parlament. Julius mener at der kun er plads til fem sprog inde i et menneskes hoved, og han fortryder at han har spildt pladsen på at proppe dansk ind i sit eget. »Jeg skulle have valgt svensk, ikke dansk! Det er på grund af udtalen. Danskerne kan jo ikke engang selv finde ud af det. I metroen sidder de hele tiden og siger ’Hvaffornoget?’ til hinanden. Prøv selv at sige ’en ond ånd’ og ’en ond and’ hurtigt; så ved du hvad jeg mener,« griner han.
Porno: dansk kultur
Sideløbende med sprogundervisningen har de udenlandske studerende fulgt en introduktion til dansk kultur. Den har Anne Sofie Jakobsen fra Institut for Nordiske Sprog været med til at arrangere, og hun har sørget for at det ikke kun er det idylliske H.C. Andersen-Danmark de studerende møder. Fx er de blevet udsat for filmen ’Nordkraft’ der foregår i det aalborgensiske narkomiljø. De fleste gæstestuderende kommer fra Tyskland, USA, Finland og Syd- og Østeuropa. »Vi får også enkelte tilmeldinger fra Afrika og Latinamerika, men de har tit svært ved at få visum, og så dukker de ikke op,« fortæller hun. Liyi fra Taiwan er blandt dem der kommer længst væk fra. Hun havde ikke på forhånd særlige romantiske forestillinger om København og synes mest det bare er underligt at der ikke er flere skyskrabere. »Da jeg spurgte mine venner hvilke souvenirs jeg skulle tage med hjem fra Danmark, ville de alle sammen bare have porno,« fortæller hun.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk