Studenteroprør anno 2015: »Vi vil gerne minde om, at pludselige, radikale omvæltninger er mulige«

Et Andet Universitet er idealister. Ikke i den forstand, som ordet bruges i dagligdagssprog, når politikere kritiserer modparter, de mener fører en verdensfjern politik, eller som en let patroniserende betegnelse for yngre mennesker, der gerne vil redde verden.

De er idealister i ordets filosofiske betydning: de ser sig selv som repræsentanter for en idé og tror på, at idéen om universitetet må komme først. Før erhvervslivets og politikernes økonomiske interesser. Sådan forklarer filosofistuderende Rasmus Madsen Et Andet Universitets projekt.

»Vi repræsenterer ikke de studerende, vi repræsenterer kun idéen om et andet universitet,« siger Rasmus Madsen, da Uniavisen møder ham på den besatte rektorgang.

»Det giver os nogle friheder, som andre studenterorganisationer, for eksempel Studenterrådet, ikke har.«

Idé blev til virkelighed under blokaden

Den 15. april mødtes omtrent 20 studerende i kælderen på Café Nutid i Nørregade. Med »en Egon Olsen-plan« havde gruppen tiltusket sig adgang til rektorgangen, og klokken 16 rømmede det sidste personale kontorerne, og rektoratet var officielt blokeret af Et Andet Universitet.

Blokaden blev iværksat 15. april klokken 16, og de studerende bag gik straks i gang med at hænge plakater og bannere op.

De 17 dage, blokaden varede, brugte de studerende til at vække idéen om et andet universitet til live. Mens gruppen ventede på, at uddannelsesministeren ville rulle fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen tilbage (for det var nogle af blokadens konkrete mål), arrangerede og fulgte de studerende på rektorgangen den undervisning, de mener, universitetet burde levere.

Onsdag den 30. april bød på læsekreds med fokus på den franske psykoterapeut, semiotiker og filosof Félix Guattaris forfatterskab, og dagens pensum var tilgængeligt via et link på gruppens Facebook-side. Læsekredsen skulle undersøge, hvad der sker i samspillet mellem rum, tekst og læsere ved højtlæsning af Guattaris tekster. Filosofisk grundforskning, der ikke umiddelbart er særlig omsætteligt i kroner og ører.

»Universitetet er ved at blive en erhvervsskole, hvor alle uddannelser skal erhvervsrettes. Men erhvervslivet skal ikke være afgørende for, hvad der undervises i på universiteterne,« siger Rasmus Madsen.

Humboldts universitet og studenteroprøret i ’68

Kontrasten til det erhvervsrettede universitet, Et Andet Universitet mener Københavns Universitet er blevet, er Humboldts universitet. Den tyske politiker og filosof Wilhelm von Humboldts universitetsmodel fra 1810 lagde vægt på, at viden måtte være et mål i sig selv, uanset nytte, og at forskning og undervisning måtte foregå i tæt samspil.

»På Humboldts universitet var fri viden idealet. Viden skulle være autonom og altså sætte sin egen lov. Det er præcis det, vi mener, viden skal kunne. Og autonom viden kræver et autonomt universitet, der ikke detailstyres af politikere eller erhvervslivet,« siger Rasmus Madsen.

Studenteroprøret i 1968 er en anden kilde til inspiration. Det står klart frem i gruppens visuelle identitet. Plakater trykkes i sort/hvid med den skrivemaskinelignende skrifttype courier new. Billedmateriale til flyers og Facebook-events er tyvstjålet fra arkiverne og viser unge mænd i hornbriller og tweed i rundkreds.

»Vi vil gerne minde om, at pludselige, radikale omvæltninger er mulige. Der er mange, der spørger, om det det ikke er urealistisk at tro, at fremdriftsreformen og dimensioneringen vil blive trukket tilbage. Men i ’67 var der nok heller ikke mange, der forestillede sig, hvilken omvæltning man stod overfor,« siger Rasmus Madsen.

I april 1968 besatte en gruppe studerende universitetets psykologiske laboratorium under parolerne »Bryd professorvældet« og »Medbestemmelse nu«. Besættelsen varede en uge og resulterede i, at de studerendes fik mere indflydelse og professorerne fik mindre magt. Inspirationen fra studenteroprøret ’68 er tydelig på gruppens plakater, der er trykt med skrivemaskineskrift og fotografier i sort/hvid.

En konservativ bevægelse

Hvis det står til Et Andet Universitet, skal studentermedindflydelsen fra tiden efter ’68 og den humboldtske idé om fri og uafhængig vidensproduktion forenes i en smeltedigel og støbe fremtidens universitet. Med gruppens insisteren på at vende blikket bagud, er det nærliggende at spørge, om Et Andet Universitet er en konservativ bevægelse?

»Ja,« svarer Rasmus Bro Clemmensen, der læser klassisk græsk og har været med til at starte bevægelsen.

»Men vi er så konservative, at vi bliver progressive. Det er sandt, at vi henter vores idealer fra fortiden, men vi kæmper for fremtidens universitet.«

Ramus Madsen supplerer:

»Hvis du nu tænker på Hegels begreb om ophævelse, så handler det ikke bare om at ødelægge, men om at hæve nogle idealer op på et højere niveau. Der er både noget i sandt i de humboldtske idealer og i 68’ernes idealer. Vi forsøger at diskutere, hvordan vi kan føre idéer fra begge traditioner videre.«

Et Andet Universitet vil kigge universitetsfundamentet efter i sømmene. Selv om 60’ernes studenteroprør er en inspirationskilde, diskuterer gruppen for eksempel løbende, om oprøret i 68 var med til at danne kimen for det erhvervsrettede universitet, vi ser i dag.

»Oprøret i 68 handlede også om, at universitetet ikke var engageret i samfundet. Det samfundsengagement, man ønskede i 68, har måske givet bagslag i dag,« siger Rasmus Bro Clemmensen.

De 11 teser

Et Andet Universitet ophævede blokaden af rektoratet lørdag den 2. maj. Samme formiddag bankede gruppen 11 teser op på rektorkontorets, universitetets og uddannelsesministeriets port (med reference til Luther, der bankede teser op og indledte reformationen, forklarer Rasmus Madsen). Både tesernes form og indhold gør det klart, at de studerende i gruppen kan deres idéhistorie og har de filosofiske argumenter for deres sag parat.

Filosofistuderende Rasmus Madsen slår en kopi af de 11 teser op med søm. Teserne er udarbejdet i fællesskab af Et Andet Universitet, mens blokaden har stået på, og beskriver deres idealer for universitetet. Teserne blev slået op på universitetets port samme dag, som gruppen ophævede blokaden.

De 11 kortfattede teser, der er skrevet i et eftertænksomt, lyrisk sprog, har en umiskendelig lighed med Marx’ Teser om Feuerbach fra 1845, som ligeledes består af 11 kritiske, filosofiske noter. Marx’ afsluttende, ellevte tese, som sidenhen er blevet en af hans mest citerede pointer, lyder:

»Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.«

Et Andet Universitets ellevte tese er næsten en parafrase:

»Hidtil har et andet universitet kun været nødvendigt. Det gælder om at gøre det muligt.«

Men hvordan har gruppen helt konkret tænkt sig, at fremtidens universitet skal se ud?

»Vi ville gerne have mere magt tilbage til professorerne – men de studerende skal selvfølgelig også høres. Universitetet skal være et fagfællesskab,« siger Rasmus Bro Clemmensen.

»Der skal være mere kontakt mellem undervisere og studerende. Ikke i form af evalueringer og feedback, men et fælles engagement om de faglige spørgsmål. Vi vil have undervisningsbaseret forskning. Universitetet bør bygge på en fælles, faglig stræben, som ikke er styret af erhvervslivets interesser.«

Žižeks vittighed

Ralf Hemmingsen kan vende tilbage til sit kontor. Og uddannelsesministerens fremdriftsreform og dimensioneringsplan vil stadig blive ført ud i livet. Regnede Et Andet Universitet virkelig med, at blokaden ville rokke ved ministerens planer?

»Nej. Vi ved godt, at tingene ikke ændrer sig, bare fordi vi laver en blokade. Men pointen er, at det faktisk er muligt at ændre nogle af de ting, der synes umulige at rokke ved, hvis man kan få folk til at sætte spørgsmålstegn ved præmisserne,« siger Rasmus Madsen.

Hvorfor valgte I det meget ambitiøse mål – at få fremdriftsreform og dimensionering annulleret – som målsætning for blokaden?

»Fremdriftsreformen og dimensioneringen er de nyeste og klareste symptomer på problemet. Og så er de blevet indført uden nogen som helst legitim diskussion af, hvad målestokken for uddannelsesværdi bør være. De bygger på en præmis om, at universitetet skal tilpasses erhvervslivet,« siger Rasmus Madsen.

Den kritik er rettet mod uddannelsesministeriet, såvel som ledelsen på Københavns Universitet. Budskabet er klart: det er ikke tilstrækkeligt at symptombehandle. Det er principperne bag det seneste årtis universitetspolitik, der skal til revision.

Rasmus Madsen bryder ind med en joke, han har fra den slovenske filosof Slavoj Žižek:

»Jeg kan en vittighed, der meget godt forklarer situationen. Et russisk bondepar går langs en lang, støvet vej, da de bliver stoppet af en de mongolske krigsherrer, der har besat landet. Krigsherren fortæller bonden, at han nu vil voldtage hans kone. Siden vejen er så støvet, befaler han bonden at holde hans klunker løftet over jorden, så de ikke bliver beskidte imens. Så voldtager han konen. Idet den mongolske krigsherre ridder bort, vender manden sig mod konen og siger fornøjet: ’Bare rolig, jeg snød ham! Du kan tro, hans klunker blev støvede…«

»Pointen er selvfølgelig, at han skulle have skåret klunkerne af.«

sofie.hansen@adm.ku.dk