Studenterhuset skal tilbage til de studerende

27/10-10 kl. 05:45 Campus
Studenterhuset5_Lars J Hauschildt Billede: Lars Juul Hauschildt GENOPLIVET - De studerende skal vide, at Studenterhuset er deres hus. Derfor har huset fået en overhaling til i alt 3,7 millioner kroner. Her har nogle af folkene bag arbejdet taget plads til ære for fotografen i de nyinstallerede møbler.

STUDENTERHUSET 2.0 – Efter i mange år at have haft et kedeligt ry som vandingshul og rygerum for evighedsstuderende frivillige, har Studenterhuset fået et løft – i mere end en forstand. Universitetsavisen har været på besøg inden den store genåbningsaften på lørdag.

af Pernille Jensen

Efter en lukkeperiode på fem måneder kan Studenterhuset lørdag aften fejre sin genåbning med en stor fest. Og der er vitterligt noget at fejre. For ikke alene er huset blevet renoveret til ukendelighed.

Studenterhuset 2.0, som man fristes til at kalde det, er nemlig blevet sin rolle bevidst. Huset skal tilbage på lystavlen hos de studerende. Vi skal vide, at det er vores hus.

Byggeprocessen har stået på siden juli 2009, men den reelle ombygning er foregået siden 1. juni i år. Og det er ikke småpenge, der er blevet smidt efter huset.

Skrællet ned og pudset op

Helt præcist er der blevet renoveret for et samlet beløb på 3,7 millioner kroner – en samlet sum doneret fra forskellige bidragydere og samarbejdspartnere, herunder KU.

Og det kan ses. Cafébestyrer Kristian Skjøth Madsen tager imod ved indgangen fra Købmagergade, og fremviser stolt de gamle lokaler, der ser spritnye ud.

Stueetagen er forandret til ukendelighed. Baren i hjørnet er væk. Det samme er den enorme trappe, der tidligere delte rummet i to. De gamle trappetrin er blandt andet blevet genbrugt som bænkesæder.

»Vi har fjernet alt,« forklarer han. »Vi har skrællet hele huset ned til et betongulv og bare vægge. Og så har vi fået pudset alt op og gjort det lækkert.«

Otte tons kantineskrald

Og det tør siges. Der er få, der ved det, men Studenterhuset er en gammel kantine. Og da Kristian overtog styringen af huset for halvandet år siden, lå det gamle kantinekøkken fra dengang stadig nede bagest i huset.

Det resulterede i otte og et halvt ton oldgamle køkkenting, der som et led i oprydningen er blevet smidt ud – sammen med 11 cykler, to rullestole og alt muligt andet skrald.

»Det er helt absurd, så meget vi har smidt ud,« fortæller han. »Der har været den her sindssyge kræmmermentalitet. Men nu er lortet smidt ud, og vi starter på en frisk.«

Kom og sæt dit præg

Det måske sejeste nye tiltag i huset er oprettelsen af 50 nye studiepladser på førstesalen – et rum, der tidligere
primært blev brugt til at ryge og i skjul drikke de øl, man havde smuglet med ind.

Nu er rummet lyst og imødekommende, og man vil sågar kunne købe sig en morgenkomplet bestående af en latte, yoghurt og et stykke frugt for 30 kroner mod forevisning af et gyldigt studiekort.

Aktivitetsbestyrer Hassel Louise Löfstedt er desuden ansat til udelukkende at generere aktivitet i huset fra morgen til aften, så hvis du som studerende har noget på hjerte, men mangler nogle fysiske rammer, så råb op.

Det samme gælder, hvis du går rundt med en lille musikbooker i maven. For Studenterhuset er vores hus. Nu gælder det bare for dig om at komme ind og sætte dit præg på huset. Og du kan jo passende starte lørdag aften.

uni-avis@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
22/02-12 kl. 10:10 Politik

»Har Morten Østergaard læst universitetsloven?«

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - KU-professor i læserbrev: »Har Morten Østergaard læst universitetsloven?« - Censorer og ansatte advarer om kaos på Aarhus Universitet - AU-Lektorer rystede over Linda Koldau-mediestorm.

Ulf Hedetoft
22/02-12 kl. 09:04 Uddannelse / Hum

Dekan: KUA fører ikke studerende bag lyset

EN REN AND - Absurd oppumpning af en non-event, kalder Humanioras dekan gårsdagens Politiken-historie om, at fakultetet får de studerendes semestre til at synes længere, end de reelt er.

Læs også:
Studenterrådet: »KU sjofler vores uddannelser«
Skinke
21/02-12 kl. 15:21 Politik / Hum

»KU sjofler vores uddannelser«

TIMETAL - Ved at tælle såkaldte tomme, undervisningsfri uger med har Det Humanistiske Fakultet fået semestrene på KUA til at fremstå to uger længere, end de reelt er. Det skriver Politiken. Nyheden har gjort de studerende rasende.

IKK2
21/02-12 kl. 11:05 Kultur / Hum

Lad KUA pop den for dig

FESTIVAL – Programmet for KU's fjerde kunst- og kulturvidenskabelige festival, der i år har temaet POP, begejstrer vores udsendte. Han er vist selv med til at arrangere den. Det er cool med os.

21/02-12 kl. 10:10 Politik

Panums studenterpræst kurerer eksamensangst

NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - Panums studenterpræst kurerer eksamensangst - Professor: Galt fokus i debatten omkring Linda Koldau - Humanistisk krise udstilles for åbne døre - Akademikeres fagforeninger blåstempler gratis arbejde - Eliteforsker roser danske kandidaters høje niveau - Manglende engagement dræber universiteterne - KU pumper sine semestre kunstigt op.

Farvelagt Uniavis udstilles på KUA
20/02-12 kl. 11:02 Kultur / Hum

Farvelagt Uniavis udstilles på KUA

KUNSTPROJEKT - Projektet Feministisk Bøsseævl, der laver kønsanalyser, har kastet sig over Uniavisen. Resultatet udstilles nu i Mødestedet på KUA. Alle er velkomne til fernisering den 22. februar kl.14:00.

Fakta

Åbningsfest på Studenterhuset

(Fra programmet):

Efter en fem måneder lang og gennemgribende ombygning står Danmarks fedeste studenterhus endelig færdigt!

Vi er klar med en ny café, en ny profil og et hav af spændende arrangementer, som omfatter såvel koncerter og fester som fagligt relaterede aftener og meget, meget mere.

Studenterhuset inviterer dig og dine venner til at opleve de nye omgivelser ved selvsyn med et brag af en åbningsfest, som blandt andet byder på reception, rundvisning, koncerter og DJ's til den lyse morgen!

Program:
Kl. 15.00: Reception og rundvisning
Kl. 17.00: Koncert med Afenginn
Kl. 18.30: Koncerter med Nat & Gal og The Otto på 1. sal
Kl. 22.00: Koncert med The Broken Beats
Kl. 23.30: DJ Dokkedal/Dixen

The Groove Manuva vender plader i caféen mellem alle koncerterne.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Vil du acceptere et job i Netto, hvis du ikke kan få andet, efter eksamen?

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk