Statskundskabsstuderende skriver drengerøvsroman

OPLEVELSESGRÅDIGHED - Mikkel Rosengaard skriver bacheloropgave om diktaturstater. Imens udkommer hans højhastigheds-debutroman 'Videre' om tre unge fyre, der vælter sig i piger, stoffer og fremtidsmuligheder uden rigtig at tænde på noget af det

af Gry Bartroff Gaihede

Hvad er det for en bog du har skrevet?

»Forlaget kalder det en ungdomsroman. Den handler om tre gymnasievenner og deres oplevelser. Historien er inspireret af det, man kan kalde min generations økonomi. Det handler ikke om penge eller karriere. Det er dine oplevelser, der giver dig prestige: Har du haft en trekant; er du blevet arresteret med coke i lommen på Copacabana eller har du været på en hemmelig natklub i Kreuzberg i Berlin?«

»Det er vores erfaring, at penge, det kan vi sgu altid få – nok fordi vi er vokset op med forældre, der har haft penge nok. Derfor distancerer vi os fra hinanden ved at få så mange oplevelser som muligt – helst vildere oplevelser end de andre. I min bog render tre drenge rundt og bruger det meste af deres tid på at få oplevelser, som de andre ikke har. Det betyder, at de ikke bare kan tage på Vega eller Rust om aftenen som alle andre, men helst skal kende nogle hemmelige klub-arrangementer – eller foretage sig noget mere ekstremt, og denne oplevelsesgrådighed får nogle alvorlige konsekvenser for drengenes liv.«

Så der er en slagside?

»Den livsform skaber en grådighed og en rastløshed i os. Det bliver meget svært at stå stille. Jeg synes det er fantastisk at leve på en måde, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig, men jeg tror nok vores store rastløshed og oplevelseshunger gør noget ved vores evne til at være nærværende. Det bliver svært at tage hinanden seriøst i længere tid ad gangen, fordi man hele tiden smutter videre – deraf romanens titel, -'Videre'.«

»Men det er ikke en dystopi, jeg har skrevet. Der er en fantastisk energi i alle de muligheder vi har – som vores forældre ikke havde. Vi har fået en meget stor portion frihed, der gør, at vi kan dyrke de her oplevelser. Vores forældre har ikke sagt til os, at vi skulle gå efter at blive noget bestemt …«

… vi skulle gå efter at blive lykkelige …

»Præcis. Vi har ikke fået at vide, at vi skulle blive ingeniører eller læger. Vores forældre sagde, at det vigtigste var, at vi blev lykkelige. Det er så forholdsvis svært, men det er den stræben, der motiverer os, og vi har fået helt frie rammer til at vælge, hvordan vi realiserer vores egen lykke. Efter gymnasiet tog jeg på den klassiske backpackerrejse, min gik til Latinamerika, og jeg rejste alene. Jeg husker stadig, hvor stærk en fornemmelse det var at stå på en busstation i Honduras med alle muligheder åbne og ingen bindinger.«

Men du kom tilbage. Du begyndte at læse statskundskab og stort set samtidig begyndte du at skrive din bog. Hvordan kan du læse og skrive samtidig?

»Det danske universitet er indrettet på en måde, der gør, at man ikke behøver arbejde vildt hårdt hele tiden. Jeg synes godt, man kan slippe af sted med at arbejde hårdt i oplæsningsperioderne op til eksamen og ellers tage den lidt med ro. Jeg havde undervisning om dagen, og så skrev jeg om aftenen. Denne bog er blevet til mellem klokken 22 og 2. Jeg kan bedst koncentrere mig om at skrive, når andre er gået til ro, og der ikke er alt muligt, der kan forstyrre mig.«

»Nu er jeg gået i gang med min næste roman, og jeg har lyst til at arbejde med den for fuldt blus og tage lidt orlov, når jeg har afleveret bachelor.«

Med din interesse for de store spørgsmål, der vedrører eksistensen, hvorfor læser du så ikke et fag på humaniora?

»Det har jeg også spurgt mig selv om et par gange, men på den anden side synes jeg også, det er vigtigt med et stort udsyn, så man ikke bliver en Paul Auster, hvor alle de bøger, man skriver, handler om en fyr, der hedder Paul, som bor i Brooklyn og skriver bøger. Det er for indadvendt for mig, jeg har ikke lyst til at skrive formbevidste forfatterskolebøger.«

»Jeg synes, det er vigtigt, at man lever et liv og ser og oplever nogle forskellige ting, så man får noget at skrive om. Og i statskundskaben er der både sociologi og hele samfundsånden, som jeg kan bruge løs af i mine historier.«

Hvad skal du være – djøf'er eller forfatter?

»Begge dele helst. Et liv med nogle projektansættelser af begrænset varighed som man kan tjene nogle penge på, så der er fred og råd til at være forfatter i andre perioder. Jeg har hverken lyst til eller behov for at tjene mange penge – friheden til at dyrke de oplevelser der tænder mig, er langt vigtigere end penge. Man bliver ikke lykkelig af to biler og 30 tusind kroner om måneden.«

gbg@adm.ku.dk

Mikkel Rosengaard er 23 år. Læser statskundskab på Københavns Universitet på 3. år. Debuterer med romanen 'Videre', der udkommer på Gyldendal den 26. februar.

• Send
• Del