Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
— Opdateret: —
Campus
Privatøkonomi — Ret din forskudsopgørelse, og undgå skattesmæk. Så let kan det siges. Men lad os bare blive enige om, at det er lettere sagt end gjort. Her er en guide til dig, der får røde knopper ved tanken om skat.dk.
A-indkomst, B-indkomst, skat, skat ikke?
Er du typen, der får koldsved, så snart du får øje på dit MitID? Skyr du kontoudtog, og er forskudsopgørelse et fremmedord? Så er du måske typen, der også får skattesmæk. Og typen, der ikke har råd til at gøre noget ved det.
Her kommer guiden, der hjælper dig til umiddelbar damage control, be- og afkræfter myterne og afmystificerer det rædselskabinet, som er skat.dk.
SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER
Lad os starte med umiddelbar damage control. Du har fået skattesmæk, og det gør nas på SU-budgettet. Går det væk, hvis du ignorerer det længe nok? Ja, det gør det faktisk næsten.
Hvis den restskat, du skal betale, er under 21.798 kr. (inklusiv renter), behøver du faktisk ikke at betale den nu og her. Har du ikke betalt senest 1. juli 2023, regnes restskatten (inklusiv procenttillæg) bare ind i din skat for 2024. Det betyder, at dit månedlige fradrag bliver mindre, og du betaler lidt mere i skat hen over året. Problem solved-ish.
LÆS OGSÅ: Den lille SU-guide
Det koster dig selvfølgelig nogle renter. Efter den 1. juli 2023 kan du ikke frivilligt indbetale det, du skylder i skat for 2022. I stedet for renten lægges der et fast procenttillæg på 3,8 procent oven i det, du skylder i skat. Det er, som man siger, dyrt at være fattig.
Hvis din restskat derimod er over 21.798 kr. (inklusiv renter), opkræves den i tre rater i august, september og oktober 2023, hvis du ikke selv har betalt den inden 1. juli 2023.
SKAT har givet os genvejstasten til en balanceret økonomi. Den hedder ’forskudsopgørelse’. Men det er jo næsten et håbløst projekt for studerende, hvis indkomstmønster bedst kan beskrives som patchwork med adskillige væsentlige mangler.
Så lad os lige tage den. Guiden.
Er du kun på SU, har du det nemt – i hvert fald hvad SKAT angår. SU og SKAT er nemlig gode buddies, der informerer hinanden, når du søger SU eller stopper på din uddannelse. SU sørger for, at SKAT ved, at du får penge, og så skal SKAT nok sørge for at trække det skattepligtige beløb.
Hvad skal jeg tjekke her? Du behøver faktisk ikke tjekke noget her. Hvis du vil være på den sikre side, så tjekker du, at tallet ser rigtigt ud i din forskudsopgørelse.
Skiftende studiejob, varierende timeantal og forskellige afregningssystemer får de fleste til at smide håndklædet i ringen. For hvordan skal man lave en forskudsopgørelse, når man ikke engang er sikker på, hvad der skal ske i morgen?
Her er, hvor det oftest går galt: Skattekortet. Og altså ikke det med en stiplet linje og en rød-og-hvid-stribet slikpose for enden. I voksenlivet er skattekortet en fællesbetegnelse for frikort, bikort og hovedkort.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du leve af en SU (ish)
Dit hovedkort skal bruges der, hvor du tjener mest. Alle andre skal bruge dit bikort. Men hvis du får SU, kan du som udgangspunkt ikke bruge dit hovedkort til andre indtægter.
Hvad skal jeg tjekke her? Sørg for, at der kun er en udbetaler, der bruger dit hovedkort. Har du forskellige studiejobs, kan du se, om en udbetaler bruger dit hovedkort eller bikort ved at gå ind på skat.dk og logge på TastSelv og herefter søge i ’indkomstoplysninger’. Ønsker du at foretage ændringer i forhold til, om SU’en skal udbetales på hovedkortet eller bikortet, kan du selv rette det. Det gør du ved at gå ind på SU.dk’s forside. Herfra logger du dig på ‘minSU’ og klikker dig ind på ‘skat’ i menuen ‘Ret din SU’.
Der er kun én ting, der gør mere nas end at skulle betale penge tilbage til SKAT, og det er at skulle betale SU tilbage. Derfor er der heller ikke så få vandrehistorier om, hvordan den grumme SU-styrelse har sat studerende i bundløs gæld.
En af de mere sejlivede historier lyder, at hvis man dropper ud af sit studie, så skal man betale sin SU tilbage. Al sin SU. Måske har du hørt den? Lad os lige punktere den myte én gang for alle.
Opfylder du kravet om studieaktivitet, er du berettiget til SU til og med den måned, hvor du afbryder din uddannelse – medmindre du afbryder din uddannelse den 1. i måneden, så er du kun berettiget til SU til og med måneden før, og så får du lov at betale den ene måned tilbage (så lad lige være med det, ikke?).
En anden myte er, at du skal betale din SU tilbage, hvis du ikke er studieaktiv. Den holder heller ikke. Den eneste måde, du kan lide den skæbne at skulle betale din SU tilbage er, hvis du har tjent for meget.
Hvis Uddannelses- og Forskningsstyrelsen erklærer dig for studieinaktiv, vil din SU blive stoppet måneden efter. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er to slags studieaktivitetsregler: Der er studiets aktivitetsregler og SU’s studieaktivitetsregler. Det er de sidste, du skal overholde for at kunne blive ved med at modtage SU.
LÆS OGSÅ: Her er den eneste guide til boligstøtte, du har brug for
I måneder med SU på videregående uddannelser må du i 2023 tjene op til 18.412 kroner ved siden af. Du kan altid se det fribeløb, der gælder for dig. Det er dit månedsfribeløb. Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale SU tilbage – altså kun det, du har fået for meget (det vil sige forskellen mellem din årsindkomst og dit årlige fribeløb). Du kan læse om månedsfribeløbet i detaljer her.
Dit fribeløb beregnes i gennemsnit per år. Du kan altså godt give den gas og tjene mere end dit fribeløb bestemte måneder, hvis du bare tjener tilsvarende mindre andre måneder. Vælger du din SU fra i en eller flere måneder, bliver dit fribeløb højere. Her har den søde SU-styrelse lavet en lille regnemaskine, du kan bruge til at regne ud, hvad dit fribeløb så bliver. Du finder den her.
Hvad skal jeg tjekke her? Et Excel-ark kan gøre tricket – du skal bare skrive ind, hvor meget du har tjent (før skat) hver måned, og så begynder du først at bekymre dig, når det nærmer sig de 216.000 kroner.
Hvis din indkomst ikke falder i ovenstående kategorier, er der en god chance for, at det er B-indkomst. Alt du tjener ved siden af dit faste job, er B-indkomst.
Blandt studerende er det typisk freelancegigs, der er en klassisk studietjans. Og en evig kilde til forvirring. Men hvordan er det lige med freelanceindtjening og årsopgørelse?
Hvis du arbejder som freelancer – for eksempel journalist, oplægsholder, lektiehjælper, optræder som musiker eller dj, laver konsulentarbejde, driver hobbyvirksomhed eller lignende – bliver du som regel betalt med honorarer.
LÆS OGSÅ: Sådan finder du en studiebolig i København
Honorarer bliver primært udbetalt som B-indkomst, hvilket vil sige, at der ikke automatisk bliver trukket skat af dine indtægter. Hvis du ikke får betaling i B-indkomst ret ofte, kan du bare betale din B-skat med dankort på SKATs hjemmeside.
B-indkomst kan for den fattige studerende næsten føles som en invitation til ikke at betale skat. Men den mulighed kan absolut ikke anbefales.
Nogle freelanceydelser er fritaget for moms. Det gælder for eksempel journalistiske ydelser som artikler til aviser, fagblade, magasiner, ugeblade og andre regelmæssige publikationer. Det samme gælder redigering at ovenstående typer af artikler. Bladtegninger og tekstning af film og tv-udsendelser, hvor oversættelsen er mere fri, er også momsfri.
Tjener du mere end 50.000 kroner årligt på dit freelancejob, skal du momsregistreres og have et CVR-nummer.
Er du hoppet med på bloggerbølgen? Så er der risiko for grimme skattesmæk, hvis du ikke har styr på din skattepligt. Vidste du for eksempel, at du skal betale skat af sponsorgaver? Ligeledes skal alt, du tjener på annoncer, affiliate marketing og sponsoreringer, også indberettes.
Indtjening og værdi af sponsorgaver opgives ligesom honorarer som B-indkomst.
Nu skulle vejen imidlertid være banet for enkeltmandsvirksomheder, nye studiejob og glædelige nyheder til næste forår.