Se Københavns Universitets nye prorektor

11/05-10 kl. 10:28 Campus
Thomas Bjørnholm Billede: Nyheder.ku.dk NANOMAND - Thomas Bjørnholm er professor med en lang forskerkarriere bag sig. Han overtager prorektorjobbet efter at have været leder for Nano Science Centre på Københavns Universitet.

NÆSTKOMMANDERENDE - Ingen Batman uden Robin, ingen rektor uden prorektor. KU's bestyrelse har fundet en mand til posten

af Christoffer Zieler

Københavns Universitet (KU)'s prorektor i de kommende fem år hedder Thomas Bjørnholm. Det har universitetets bestyrelse i dag kundgjort i en pressemeddelelse.

Bjørnholm er professor i materialekemi og kommer fra en stilling som leder af KU's Nano Science Centre. Det er en baggrund, der giver den nye prorektor en tværfaglig ballast, idet centret foruden hård naturvidenskab, også undersøger sig de samfundsmæssige perspektiver ved ny teknologi med bistand fra humanister og samfundsforskere.

Klar til konkurrence

Bjørnholms cv indikerer, at den nye prorektor er mand for at navigere i det brogede felt af interne og eksterne interesser, finansieringskapløb og konkurrencehensyn, der er blevet realiteten for moderne universiteter.

Københavns Universitet fremhæver Thomas Bjørnholms evne til at bygge op. Nano Science Centre har under professor Bjørnholms ledelse været i stand til at hente over en halv milliard kroner til sin forskning, ligesom man har indgået samarbejdsaftaler med en række virksomheder.

Thomas Bjørnholm fremhæver selv det internationale konkurrenceaspekt, når han taler om sine planer for prorektorjobbet.

»Københavns Universitet har en enestående tradition for idérigdom, kreativitet og forfølgelse af personlige mål. Det skal vi værne om, men vi skal også huske fortsat at styrke den gode ledelse. Erfaringen viser, at de dygtige forskere søger derhen, hvor de dygtigste forskere og forskningsledere allerede findes. Her er den internationale konkurrence benhård. Noget af det, vi skal konkurrere på i fremtiden, vil være at få skabt optimale intellektuelle og fysiske rammer for både individer og grupper,« siger Thomas Bjørnholm.

Hemmingsen glæder sig

Rektor Ralf Hemmingsen, som har klaret rektor- og prorektortjanserne alene, siden Lykke Friis sprang ud som regeringspolitiker i november 2009, glæder sig til at arbejde med Thomas Bjørnholm. Lykke Friis var i meget høj grad universitetets ansigt i offentligheden, og noget tyder på, at Thomas Bjørnholm bliver tiltænkt en lignende udadvendt prorektorrolle.

»Københavns Universitet arbejder målrettet på at styrke sin position som europæisk topuniversitet. Det gør vi blandt andet gennem øget internationalisering, udvikling af samspillet med omverdenen, og ved løbende at identificere styrkeområder inden for grundforskning og udvikling af uddannelser. Her kan Thomas Bjørnholm bidrage med sine erfaringer med netop udvikling af nye tværfaglige forskningsfelter, samarbejde med erhvervslivet og sit særlige blik for det internationale. Jeg ser derfor frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle universitetet sammen med den nye prorektor,« siger rektor Ralf Hemmingsen.

Ingen anledning til at blæse i ligestillingstrompeten

Prorektorjobbet er ikke beskrevet i videre detalje, men ifølge KU's kommunikationsafdeling skal »den nye prorektor (...) sammen med rektor og dekaner identificere og analysere universitetets styrkeområder og udfordringer og være drivkraft i arbejdet med at udforme, prioritere, gennemføre og følge op på udviklingsinitiativer og forandringer.«

Ti personer søgte stillingen som prorektor.

KU's øverste ledelse består i dag primært af mænd. Tre mænd (rektor, prorektor og direktør) står for den centrale ledelse; dekanerne tæller seks mænd og to kvinder.

Thomas Bjørnholm har også markeret sig i den politiske debat om forskningens vilkår - læs hans betragtninger om universitetsloven og den frie forskning i denne reportage fra Universitetsavisen (nederst i artiklen).

chz@adm.ku.dk

2 kommentarer

Skriv en kommentar

18/05-10 kl. 12:51 Gry Bartroff Gaihede:

Thomas Bjørnholm tiltræder stillingen som prorektor 1. september 2010 og ansættes for en femårig periode.

13/05-10 kl. 17:47 Anonymous:

Fra hvornår er han ansat

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Thomas Bjørnholm er 49 år gammel og professor i materialekemi.

Læs den nye prorektors cv her.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk