Kaffe, flyers og tamponer: Kom med til valgbasar på Søndre Campus

Studenterdemokratiets frontlinje. Sådan kan man beskrive scenen, der udspiller sig i frokostpausen på Søndre Campus.

Uniavisen er tirsdag den 21. november taget til KUA 3 på Søndre Campus for at fornemme stemningen op til valget og for at dække en aktion, der om lidt skal afgøre, hvorvidt de studerende er for eller imod gratis bind og tamponer på campus.

Der er valg på universitetet, og der kan stemmes frem til fredag 24. november klokken 15. Derfor kan man hele ugen opleve studenterforeninger rundt omkring på KU’s campusser, som med gratis kaffe og store smil forsøger at vinde stemmer til deres kandidater til studienævn, Akademisk Råd og KU’s bestyrelse.

Vi befinder os i ’Studiestræde’, som man kalder den gang, der løber gennem KUA 3 i stueetagen, men som i dag er forvandlet til en stor studenterpolitisk basar.

Langs den ene væg har de tre konkurrerende foreninger på Jura placeret sig i boder med farver, som ville gøre SVM-regeringen stolt: Konservative Studerende i blå, Frit Forum i rød og den blot tre uger gamle Fælleslisten i lilla.

Og selv om duften af butter chicken fra den tilstødende kantine begynder at brede sig i Studiestræde og leder tankerne hen på en mere klassisk basar, er det ikke krydderier, men derimod politiske mærkesager, som de håbefulde studenterpolitikere står klar til at falbyde.

Klokken slår 12, og ud strømmer frokosthungrende studerende fra undervisningslokalerne i det smalle stræde for at søge mod kantinen.

»Vil du ikke have en flyer,« spørger Marlene Budolph, formand for Konservative Studerende, en lyshåret kvinde, som kommer gående.

»Jo, tak,« siger hun betuttet og tager imod flyeren, som har også fået påklistret en myslibar.

En studiegruppe med eksamenstrætte øjne kommer også slentrende forbi.

»Vi skal lige have en gratis kop kaffe,« siger den ene, og så styrer de alle mod Frit Forums medbragte termokander.

I den lilla bod hos Fælleslisten er spidskandidat Jacob Hviid i færd med at fortælle to jurastuderende fra første semester om sine mærkesager.

»Har I hørt om de høje dumperater på TKR (tings- og kreditorret, red.),« spørger han.

»Det kæmper vi for at lave om på. Når der er så mange, som dumper, er det ikke de studerende, men derimod undervisningen, den er gal med.«

Ja eller nej til gratis bind og tamponer

Hver dag i valgugen står studenterpolitikerne klar i deres boder, bevæbnet med kaffe og snacks for at shanghaje potentielle vælgere. Men i dag er den røde og blå bod gået sammen om en aktion, der skal forsøge at fange de studerendes opmærksomhed på en ny måde.

To plastikcylindere og en kasse med bolde. Det gør ud for et stemmesystem, som Nicola Emily Larsen fra Konservative Studerende og Nikoline Prehn fra Frit Forum har fundet på.

Idéen er, at de vil have de forbipasserende til at stemme om en af Frit Forums mærkesager: Skal KU tilbyde gratis bind og tamponer på toiletterne?

Den idé er Konservative Studerende lodret imod, men de er alligevel blevet enige om lave happeningen sammen af to årsager, forklarer Nicola Emily Larsen.

»For det første er studenterpolitik meget konsensuspræget, og derfor er dette en god måde at vise vores uenigheder på. For det andet har vi begge en interesse i at øge stemmeprocenten, og det kan en gimmick som denne forhåbentlig hjælpe med,« siger hun, mens hun samtidig forsøger at lokke en gruppe drenge til at smide en bold i nej-cylinderen.

Vi befinder os på den del af Søndre Campus, der huser teologi- og jurastuderende. Her er der flere nystrøgede skjorter end kulørte sweatre. Og det er ikke er unormalt at se studerende vandre gennem gangen med spidse laksko og muleposer fra advokathuse som Plesner og Bech-Bruun.

Derfor kunne man foranlediges til at tro, at de konservative budskaber ræsonnerer bedre her. Men som frokostpausen skrider frem, begynder boldene at tale deres tydelige sprog: Selv på Jura vil de studerende gerne have gratis hygiejneprodukter.

Nicola Emily Larsen forklarer resultatet med, at ’vælgerne’ lå under for et socialt pres for at mene det rigtige, mens Nikoline Prehn nøjes med at se vældig fornøjet ud.

Prodekan på visit

Efter plastikvalgurner er fyldt op, fortsætter basaren. Både nysgerrige og generte studerende kredser forsigtigt om boderne.

Særligt Konservative Studerende og Frit Forum ser ud til at være populære, men en KS’er indrømmer, at det også kan have noget niveauet af snacks at gøre. Han havde delt 500 kanelsnegle ud om morgenen, og de var blevet revet væk.

I Frit Forums bod er Nikoline Prehn i gang med at forklare, hvad de konkret vil gøre for at øge den sociale mobilitet, da opmærksomheden rettes mod en skikkelse, der skiller sig ud fra mængden.

Det er en præsentabelt klædt, lyshåret kvinde med briller, som udstråler en mild, men nærværende autoritet. Selvom jurastuderende generelt er velklædte, bærer denne kvinde sin blazer på en måde, som man ikke er i stand til, når man lige har fået sit første studiejob hos Bruun og Hjejle.

Det er prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet, Liselotte Madsen. Hun er kommet ned i sin frokostpause for at se, hvordan det står til med studenterdemokratiet.

»Og det blomstrer jo,« siger hun, da Uniavisen fanger hende på tomandshånd.

»Det er virkelig skønt at komme ned og se, at universitetsdemokratiet stadig lever,« siger hun.

Men selvom basaren i dag viser et studenterdemokrati i aktion, har snakken om den lave stemmeprocent også floreret blandt dem, Uniavisen har talt med. De mange myslibarer og kopper kaffe, for ikke at tale om tamponaktionen, handler lige så meget om at få folk til at stemme i det hele taget.

Uniavisen spørger derfor prodekanen, om der også er noget, KU kan gøre for at få flere studerende til at stemme.

»Ja, bestemt,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har blandt andet skrevet ud til alle underviserne på Jura og bedt dem minde de studerende om, at de skal stemme.« Hun holder en kort tænkepause og tilføjer:

»Men jeg synes også, at de valgte studenterrepræsentanter kunne blive mere synlige. Jeg oplever, at mange studerende ikke ved, hvor vigtigt valget er. Og det tror jeg også hænger sammen med, at deres repræsentanter ikke er gode nok til at kommunikere og fortælle om alt det vigtige arbejde, de laver.«