Rus og dus

»Vi har brug for jer,« lød et af hovedbudskaberne til årets første rusarrangement. De nye studerende mødte talstærkt op for at se deres universitet og måske især deres medstuderende an

af Lise K. Lauridsen

Ved du om man skal gå den vej hvis man skal læse Statskundskab?« lyder det fra en sortklædt, bebrillet ung herre.
Ingen kan rigtigt svare på spørgsmålet uden for kantinen på Københavns Universitet Amager (KUA) hvor årets første arrangement for de godt 5.000 nye studerende finder sted.

Der er lidt første-skoledags-stemning over arrangementet. Ingen kender deres kommende studiekammerater endnu, men klamrer sig lidt febrilsk til de få kendte ansigter og kigger stjålent på de andre russer.

Forenede Studenterråds (FSR) rusarrangement i midten af august er for de fleste nyindskrevne studerende første chance for at se deres universitet og måske især de kommende medstuderende an.

Og ikke mindst lære lidt mere om det nye liv som universitetsstuderende. Rektor Linda Nielsen lægger ud med første lektion.

»Vi har brug for jer og jeres input hvis vi skal udvikle universitetet. I skal være nytænkende og kunne indgå i den globaliserede verden. Universitetet er en ny verden for jer. Det er ikke gymnasiet plus 50 procent.

Her får I en unik mulighed for fordybelse, for at gå på tværs og tænke i nye baner,« siger Linda Nielsen og fortæller videre om KU’s forunderlige verden hvor klasseværelse hedder ‘auditorium’, en time ‘en lektion’ og lektier er byttet ud med det forkromede verbum ‘at studere’.

Hvilket for øvrigt er et fuldtidsjob, formaner rektor før hun slutter af:
»Jeg glæder mig til at se jer igen om fem år når I er færdige, og se hvordan universitetet har været med til at forme jer – og hvordan I har været med til at forme universitetet.«

Form dit studie
Studenterpolitikerne er ikke helt enige i rektors vurdering af hvor lang tid det tager at blive kandidat.

»Jeg vil opfordre jer kraftigt til at bryde aftalen med Linda om at blive færdige på fem år. Hvis man fx finder et spændende studierelevant arbejde eller deltager aktivt i studenterpolitik, så er det jo ikke en studieforlængelse af det onde,« lyder det fra formanden for FSR, Jesper Johansen.

Han er enig med rektor i at opfordre de nye studerende til at engagere sig og være med til at forme deres egne uddannelser.

»Økonomien er bestemt udefra, men ellers bestemmer vi selv hvordan vores uddannelse skal se ud i studienævnene hvor halvdelen af medlemmerne er studerende. Ofte opdager de studerende bare ikke at de har den mulighed,« siger Jesper Johansen og minder om at man selvfølgelig ikke behøver at slå sig ned som studenterpolitiker:

»Men I skal give jeres mening til kende, så de studerende i studienævnet ved hvad I ønsker.«

Midlet er at dukke op på studiernes lokale fagrådsmøder og bruge sin stemme når der er valg til fx bestyrelse og studienævn.

En anden studenterpolitiker fortsætter opfordringen til handling.

»Vi er som studerende de eneste der oplever hele uddannelsen, og det gør os til eksperter i vores egen uddannelse,« siger Henrik Friis der hermed kommer frem til et andet vigtigt redskab for de studerende, nemlig evaluering af undervisningen.

»Hvis ikke vi som studerende prøver at få lavet tingene om, så bliver de aldrig lavet om. Ingen aner at noget er galt med undervisningen hvis I ikke selv gør opmærksom på det. Derfor er det jeres pligt at påpege fejl og mangler. Vær ikke bange for fx at sige til underviseren: ‘Undskyld, jeg har svært ved at høre hvad du siger fordi du hele tiden taler ind mod tavlen,« siger Henrik Friis.

Matematisk kaos
Så er det endelig tid til at møde de nye studiekammerater. I bedste lufthavnsstil defilerer gamle studerende forbi med skilte for fagene: Statskundskab, Sociologi, Fysik og Meteorologi.

De kommende aktuar-, statistik- og matematikstuderende står lidt desorienterede tilbage i auditoriet. Matematik-skiltet er væk. Først efter ti minutter dukker Sarah og Niels der er matematikstuderende på fjerde og femte år, op.

De nye studerende kigger tavse til mens der endnu engang bliver talt om fagrådsmøder og engagement, men denne gang dog på fagniveau. Og så er det endelig tid til spørgsmål. Og det der presser sig på for de nye studerende, er ikke ligefrem studenterpolitik.

»Jeg vil bare høre hvornår vi får et skema,« spørger en langhåret matematikstuderende: »Når jeg ringer til instituttet, er der telefonsvarer på også i åbningstiden.«

En anden studerende vil gerne vide hvornår hun skal møde på mandag, når det rigtigt bliver ‘første skoledag’.
Efter de opklarende spørgsmål bliver der tid til den klassiske navneleg, og så får de studerende fri til over middagen og fadøllet at møde hinanden.

• Send
• Del