Billede: Photos.com
DÅRLIGT NYT - Hvorfor kommunikerer ledelsen på KU om mulige fyringer, før man ved, hvor mange og hvem præcis, det går ud over?
Københavns Universitet (KU) varslede torsdag, at statens pressede økonomi, og et KU-budget, der ikke balancerer, vil føre til nedlæggelsen af cirka 130 stillinger på universitetet. Staten viderefører også, trods de efterhånden traditionelle selvbesyngelser om universitetsinvesteringer i verdensklasse, den såkaldte grønthøstermodel (hvorefter KU uanset hvad tingene i øvrigt koster hvert år skal spare to procent).
De medarbejdere, der bliver fyret, vil få besked herom senest i januar 2010, oplyser rektor Ralf Hemmingsen i et brev til KU’s tillidsfolk og ledere. Brevet er også sendt til samtlige medarbejdere i Fællesadministrationen.
Men hvorfor spolere julefreden for det store flertal, der ikke bliver fyret? Hvad gavn har man egentlig af, at vide, at man muligvis bliver afskediget? Gider man arbejde hårdere, når man ved, det måske er på lånt tid? Eller går man tværtimod bananas og kaster sig ud i en manisk indsats, der skal frede en hos chefen?
Hvorfor melder I det her ud nu? Spørger Universitetsavisen KU's kommunikationschef Jasper Steen Winkel.
»Det er blandt andet en række formelle regler for kommunikation i forbindelse med uansøgte afskedigelser, som skal overholdes. Det handler for eksempel om varsling, orientering af de regionale beskæftigelsesråd og inddragelse af tillidsmandssystemet,« siger Jasper Steen Winkel.
Rektors brev om ventede fyringer (uansøgte afskedigelser) er ikke kun resultat af en kommunikationsmæssig strategi. KU er forpligtet til at orientere alle relevante parter. Hovedsamarbejdsudvalget på KU drøfter fortsat årets budget og dets konsekvenser. Og det endelige budget forventes først vedtaget den 10. december af bestyrelsen, oplyser Jasper Steen Winkel.
KU skal ifølge lovgivningen orientere Det regionale Beskæftigelsesråd, der består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og løbende overvåger beskæftigelsessituationen på regionalt niveau.
Desuden er det en del af KU's personalepolitik, at man varsler denne type beslutninger, og denne politik er kommunikationsafdelingen også underlagt.
»Det drejer sig ikke kun om at kommunikere rigtigt, klart og rettidigt. Det her handler også om, at der er flere parter om bordet og at der er nogle spilleregler, der er aftalt i personalepolitikken« siger Jasper Steen Winkel. »Medarbejdernes tillidsrepræsentanter er jo også interesserede i at orientere om forløbet, og deres synspunkter har også indgået som input til en del af rektors brev.«
Når en institution med flere end 300 ansatte varsler over 30 fyringer, er den samtidig ifølge loven forpligtet til at iværksætte en stribe afværgelsesprocedurer, der skal sikre, at den ikke fyrer én eneste person ud over det påkrævede.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk