Religionernes rumble in the jungle

16/04-10 kl. 12:49 Campus / Hum
Kain og Abel Billede: Tizian RELIGIØS RUMBLE - De gik til stålet, religionsforskerne, da KUA var vært for en religionssociologisk og -historisk heldags-battle. Inspirationen kunne stamme fra Kain og Abel, som her forsømmer deres broderlige pligter over for hinanden.

HJERNESPORT - Universitetsavisen bringer en øjenvidnerapport fra religionsvidenskabens svar på Clash of the Titans – tre af landets religionsvidenskabelige professorer og syv københavnske topforskere i blodig infight

af Mads Damgaard

9:50: En oppisket stemning behersker menneskemængden foran KUAs stadion. Dørene er endnu ikke åbnet til den voldsomt eksponerede fem-dobbelte tvekamp. Lektorer og studerende klumper sig nervøst sammen i tætte rundkredse. Faglig stolthed og forskningskæpheste står på spil i de kommende 7 timers videnskabelige maraton.

10:06: Første taler, ekstern lektor og Mesopotamien-ekspert Peter Westh, står foran menneskehavet iført en "Chaos Reigns"-t-shirt med ræven fra von Triers "Antichrist" påtrykt og propaganderer kognitionsforskningens betydning for faget med sin gravrøst. På forreste række sidder hans opponent, Islands Brygge-skolens grå eminence, Jørgen Podemann, og nidstirrer den unge forsker bag sine brilleglas.

10:39: Jørgen Podemann hiver tyske slagere op ad den retoriske sæk, og masserne går amok. Wilhelm Wundt, Kant og begrebet Urdummheit udstiller elegant moderne kognitivisters skalkeskjulte reduktionisme - og da den erfarne ægyptolog slutter sit overbevisende indlæg med nådigt at stille sin unge modstander i et flatterende lys, er pointsejren tydelig.

Rugbrød og religion

11:16: Anden inning indledes med et stormvejr af PowerPoint-slides, der viser Århus-professoren Armin Geertz i kontrol fra start. Religionsdefinitioner flyver over scenekanten og opponenten, studieleder i København Morten Warmind, noterer kritikpunkter på sin notesblok i en hvirvelvind af blyantstumper.

12:07: Dagens første knockout lader vente på sig. Religionsdefinitioner er tricky business, selv for fagets mastodonter, og diskussionen ender i en slags forbrødring. En fortvivlet studerende rejser sig op og råber: »Jamen, så kan rugbrød jo være religion?!«, hvortil professoren fra Århus replicerer: »Ja, præcis!«

12:16: Arenaen tømmes, og den næste kamphøne, lektor Tove Tybjerg, fortrækker til frokost med replikken: »Det bliver det rene ragnarok!« tydeligt nervøs for den kommende dyst med Indiens-ekspert og afdelingsleder Erik Reenberg Sand.

13:51: Efter at have driblet med sit emne, sammenligningen af religioner, i samfulde tyve minutter uden at have mistet blikket for målet undervejs, overlader Tove Tybjerg scenen og ordet til en tour de force i metatypologier; forskningshistorien løsnes op som knuder i en bedekrans af lektor Sand uden dog på noget tidspunkt at lade tvekampens snærende rammer indfange sig. En fuldstændig lige kamp ender retfærdigt uafgjort.

Radiopigekor og Jellingesten

14:29: Helt ureglementeret er publikum gået spontant i kødet på kaffe-og-kagebordet, der er leveret for tidligt af kantinepersonalet. Fjerde inning starter i et orgie af engangskaffekrus og kagekrummer.

15:18: To kraftpræstationer i kanalens genspejlede eftermiddagssol leveres af professor, dr. phil., Margit Warburg, og in-house teolog og kristendomshistoriker Lars Kjær Bruun. Begge jonglerer behændigt med emnet ”civilreligion”. Det drejer sig om dyrkelse af nation og stat med tekstlig, billedlig eller rituel symbolik såsom Radiopigekor ved årsskiftet, Jellingesten i passene og flagdage.

16:02: Dagens sidste par går i ringen i hælene på den uafgjorte match om dyrkelse af staten. Post-doc og posterboy fra Teologisk Institut, Lars Sandbeck, sender lammende bredsider af sted mod den såkaldte nyateisme, som forgæves ønsker en verden uden religion. Klædt som en rockstjerne og med en retorik, der rammer alle, er han trods udebanen fuldstændig eminent. Hans planlagte modstander har meldt afbud, og der er ingen spænding om udfaldet, blot glæden ved veltilrettelagte argumenter. Det er utopisk at forestille sig en verden uden religion, siger Sandbeck, og at basere sin modstand mod religion på et argument om, at tro skyldes uvidenhed, kan vist dårligt stemme overens med alverdens empiri, skønt nyateister frådende bekender sig til scientisme.

Udebanesejr til topteolog

16:37: Ikke så snart professor Catharina Raudvere har leveret sit perspektiv på nyateismen – at man måske kunne studere fænomenet som religion i sig selv - før en skov af hænder melder sig for at kommentere Sandbecks indlæg. Dommer og ordstyrer kan slet ikke følge med, og ordet flyver hid og did i en sal, der åbenbart provokeres af en så velformuleret gæstestjerne som den unge post-doc'er. Men udebanesejren er aldrig i fare, og alverdens nyateister kan være glade for ikke at have været i ringen med en topmotiveret teolog.

Efter sidste duel modtager arrangørgruppen, bestående af studerende og lektorer, tilskuernes hyldest for at have givet folket både brød og underholdning. Dagens gladiatorer går til omklædning og massage i eftermiddagssolens blændende stråler, mens de standhaftige folkemasser på tribunerne vidende sender blikke til hinanden – alle ved, at de vil huske denne dag for de talentfulde tæmninger og berigende indlæg langs kanterne, de inspirerede spilninger og spidsfindige off-sides.

uni-avis@adm.ku.dk

1 kommentar

Skriv en kommentar

22/04-10 kl. 12:19 Jonas Miller:

Hvor blev du af Tim Jensen? Hvor blev han af? Manden der ville have været enige med de "gode" og ville ha´ sat de "onde" noget så gevaldigt på plads.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Fakta

Religionsvidenskab på Københavns Universitet rummer to grene, religionssociologi og religionshistorie, hvor førstnævnte studie er samfundsvidenskabeligt orienteret og det andet oftere er hermeneutisk anlagt.

Det religionsvidenskabelige miljø i Danmark er internationalt anerkendt. Adskillige lektorer og professorer er eller har været i ledende positioner i de internationale forskersammenslutninger.

Mange begreber indenfor religionsvidenskab er evigt til debat; definitionen af studieobjektet er notorisk vanskelig, og tilgange til feltet rummer ofte stærkt modsatrettede videnskabsteoretiske anskuelser.

”Pro-et-contra: Religionsvidenskab til debat” var et heldags-arrangement 14. april hvor nogle af Københavns fremmeste religionsforskere og to gæstetalere bød ind med deres vinkler på nogle af fagets centrale problemstillinger.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk