Rektor i den første Uniavis 1973: Universitetet skjuler ikke sine svagheder

Universitetsavisens første udgave fra 26. januar 1973 stammer fra en epoke, hvor offentlige institutioner i mindre grad end i dag tænkte i branding og strategisk kommunikation.

Faktisk tæller Københavns Universitet i dag over 100 professionelle, stillinger som stort set er oprettet inden for de sidste 10-15 år, rundt om på hele universitetet.

Ved siden af denne gigantindsats, der markedsfører landets største universitet, kommunikerer om forskningsresultater og ledelsens indfald og planer, rekrutterer studerende og forskere og sætter dagsordener i den offentlige debat, har avisen levet sit eget uafhængige liv og bragt historier om vigtige og uvigtige emner i henhold til de klassiske nyhedskriterier; old school-kommunikation over for the new shit, kunne man måske sige.

Styring ved hjælp af åbenhed

Men selv om Universitetsavisen repræsenterer noget gammeldags, skal man ikke et sekund bilde sig ind, at KU’s ledelse anno 1973 ikke tænkte strategisk om avisen som kommunikationskanal til offentligheden.

Det fremgår af daværende rektor Thor A. Baks velkomstartikel til læserne, at Universitetsavisen fra første færd bliver set som en lynafleder og en måde at styre mediernes dækning af KU på – dagspressen var (er) nemlig kritisk over for det fornemme, besværlige, dyre og evigt selvfede universitet.

Thor A. Bak skrev:

»Enhver, der læser dagspressen og hører politikernes reaktion på de ’skandaler’, der afsløres på universitetet, kan forstå, at universitetets autonomi er i fare. En sober meningsudveksling i Universitetsavisen vil kunne fremme en udvikling hen imod den lykkelige tilstand, hvor samfundet accepterer os som en institution, der kan styre sig selv og udøve en rimelig selvjustits, således at indblanding udefra er overflødig.«

Ifølge rektor var total åbenhed den bedste kur mod politisk overadministration, og han opfodrede KU til at hjælpe avisens første redaktør Helle Bygum Knudsen:

»Tag vel mod redaktøren og lad hende få indblik i alt, hvad der foregår og se alle papirer, som skønnes at kunne have den mindste interesse. Redaktøren er – mere end nogen anden – den, der kan mane det rygte i jorden, at universitetet skjuler sine svagheder, dysser skandaler ned og dækker over sine egne.«

Sådan brandede rektor KU i 1973.

En præcisering: I første version af denne artikel stod, at KU’s kommunikationsafdeling har over 100 ansatte. Men udtrykket ‘afdeling’ er misvisende, idet tallet omfatter alle, der beskæftiger sig med kommunikation på universitetet, hvad enten de er ansat ved institutter eller fakulteter. I den centrale kommunikationsafdeling, i daglig tale KOM, som tegner den overordnede kommunikation og betjener rektoratet, er der 19 ansatte.

chz@adm.ku.dk