Rektor: 10’erne bliver håbets og udviklingens årti

05/01-10 kl. 11:42 Campus
Odysseus_rektors nytårskus Billede: Maleri af John William Waterhouse. Public domain OBSESSIV FRISÆTTELSE - KU er bundet til masten som en anden Odysseus. Det er dog ikke sirenernes sang, men det fuldt forløste potentiale, som KU forhindres i at nå, sagde Ralf Hemmingsen i sin nytårskur.

NYTÅRSKUR - Efter et årti med frygt og bekymringer er det nu tid til at fokusere på udvikling af universitetets substans, på uddannelse og på erhvervssamarbejde. Rektor tegnede i sin nytårskur linjerne for de kommende år på KU

af Sune Engel Rasmussen

Frygten har antaget mange ansigter i 2009. Frygten for det hullede ozonlag nåede nye højder. Terrorfrygten greb om sig, og det samme gjorde frygten for konsekvenserne af den økonomiske krise. Ingen af de tre er umiddelbart aftaget her ved indgangen til 2010.

Alligevel slog rektor Ralf Hemmingsen en optimistisk tone an, da han tirsdag den 5. januar holdt nytårskur i Festsalen på Københavns Universitet (KU). Bekymringernes og frygtens årti, som Hemmingsen kaldte 00’erne, skal erstattes af håbets og udviklingens årti.

Rektor var dog ikke blind for den stemning, der præger store dele af universitetet i årets første dage. Omtrent 130 stillinger skal nedlægges, og de berørte medarbejdere får besked i næste uge.

Gennemkontrolleret frihed

Økonomisk har universitetet det forgangne år været presset både af den igangværende krise, samt af den navnkundige grønthøster, som sendt i marken af politikerne barberer to procent af universitetets bevillinger hvert år.

Desuden er Københavns Universitet bundet til masten som en anden Odysseus. Det er dog ikke sirenernes sang, men det fuldt forløste potentiale, som KU forhindres i at nå, forklarede Ralf Hemmingsen.

»Politikerne ville sige, at universitetet er blevet mere frit, men forbedringerne er snarere sminke,« sagde han. Obsessiv frisættelse, kunne man kalde den herskende universitetspolitik, og på mange områder er universitetet ifølge rektor overkontrolleret.

Det viser også den nyligt offentliggjorte evaluering af universitetsloven, som Hemmingsen fremhævede fandt flere barrierer for studerende og ansattes medbestemmelse, en vis indskrænkning af forskningsfriheden.

Rektor efterlyser mentalitetsændring

Som det sig hør og bør benyttede rektor sin nytårskur til at skue fremad. Og i 2010 skal fokus være på god uddannelse. Det er nødvendigt at få løst incitamentsstrukturens gordiske knude, så det bliver prestigefyldt at undervise samtidig med at man forsker.

Samarbejdet med erhvervslivet skal desuden styrkes yderligere, og det kræver ifølge rektor en kultur- og holdningsændring. Både på og udenfor universitetet. Ligesom det omgivende samfund skal blive bedre til at gøre brug af det rektor kaldte universitetets substans, skal universitetet også udvikle sin samarbejdsvilje.

For rektor har KU's store klimasatsning, de lovede ekstra midler til infrastruktur, nybyggeriet på universitetet, samt flytterodet i Fællesadministrationen været årets definerende begivenheder. Afgåede prorektor Lykke Friis fik også rosende ord med på vejen, og ansættelsen af hendes afløser bliver en af de store udfordringer i starten af 2010.

ser@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk