Ny lønpolitik med større forskelle

Det bliver fremover lettere at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere med flere penge på lønsedlen som lokkemad

af Claus Baggersgaard

Er du ansat på Københavns Universitet (KU) må indstille dig på at din sidemand kan komme til at tjene mere end dig selv i fremtiden. Også selvom vedkommende udfører præcist det samme arbejde.

Det fremgår af den nye lønpolitik der blev vedtaget i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) den 20. februar:

»Lønnen skal afspejle medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer, stillingens indhold og medarbejderens indsats og resultater. Universitetet aflønner dermed differentieret, og det er muligt for alle medarbejdere at opnå tillæg,« hedder det således i afsnittet om de overordnede principper.

Universitetsdirektør Jørgen Honoré lægger ikke skjul på at målet er at give institutterne og fakulteterne bedre muligheder for at give nøglemedarbejdere mere i løn.

»Traditionel tankegang i det offentlige er at det er stillingsindholdet der bestemmer lønnen, men nu skal det også være medarbejdernes indsats og resultater. Vi oplever en større konkurrence om at tiltrække kvalificerede medarbejdere både fra udlandet og på det danske arbejdsmarked, så vi bliver nødt til at kunne aflønne differentieret,« siger Jørgen Honoré.

Han tilføjer at man også har forsøgt at gøre lønsystemet mere enkelt, gennemskueligt, frit og fleksibelt. Den nye politik er således på små fire sider, og er fælles for hele det fusionerede KU.

Den gamle på KU var på 10, og dertil kommer at LIFE og FARMA også havde deres egne inden fusionen.

»En institutleder skal ikke spilde sin tid på at sætte sig ind i en masse regler, men have mulighed for at bruge sin sunde fornuft til at vurdere hvilke medarbejdere der har størst betydning. Det kan være en forsker der henter mange millioner hjem og producerer gode publikationer eller en administrativ medarbejder der gør tingene rationelt så det hele glider og de studerende og ansatte er tilfredse,« siger universitetsdirektøren.

Fokus på stjernerne

Poul Erik Krogshave, næstformand for HSU, erkender at den nye politik åbner op for at ansatte inden for samme personalegruppe i højere grad kan opleve en forskellig lønudvikling.

»Ledelsen har tilkendegivet en interesse i at kunne belønne dem der bliver betragtet som eliten og stjernerne, men hvis det sker på bekostning af alle de andre almindelige dødelige, har det ikke vores sympati. Alle faggrupper har og skal have mulighed for at blive tilgodeset med lønforbedringer,« siger Poul Erik Krogshave.

Han efterspørger derfor også en grundig evaluering af den lokale lønudvikling, helst inden udgangen af 2009. Til gengæld mener HSU-næstformanden at det er positivt at medarbejderne har fået indføjet at ingen ny medarbejder kan blive ansat inden tillidsmanden har fået lejlighed til at forhandle lønnen med vedkommendes kommende chef.

Det er ligeledes kommet med at tillidsrepræsentanterne ikke må stilles ringere, og de ansatte får mulighed for at inddrage universitetsledelsen og deres faglige organisation hvis der er uenighed om lønnen lokalt. »Nogle institutledere har troet at de bare kunne sige nej, men det er slut nu,« siger han.

Låg på

I den nye lønpolitik fremgår det også at den lokale løndannelse over tid vil være på niveau med forskellen mellem pris/lønreguleringen og de overenskomstmæssige reguleringer.

Ac-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener at begrænsningen primært er et signal til institutlederne og dekanerne om at de skal holde budgetterne og at der kun er plads til løntillæg til de få udvalgte. Han forudser derfor større lønforskelle både på tværs indenfor de samme faggrupper og op og ned i systemet i fremtiden.

»Det skærer i øjnene at der på den ene side står i de personalepolitiske retningslinjer at vi skal have konkurrencedygtige lønninger og ledelsen snakker om at vi skal være i verdensklasse og så på den anden side sætter sådan en begrænsning ind. Jeg tror at man får virkelig svært ved at leve op til det på fakulteter som for eksempel SUND eller NAT der er i en skarp konkurrence om kvalificerede medarbejdere med det private erhvervsliv. Ledelsen må beslutte om den vil have medarbejdere der er så dårlige at de er tilfredse med den lave løn på KU, eller om vi virkelig vil være førende. Begrænsningen betyder jo at hver gang man ansætter en til høj løn, så må man ansætte tre til en lav løn« siger han.

Poul Erik Krogshave er ligeledes utilfreds med formuleringen.

»Afsnittet er ikke smukt hverken sprogligt eller i indhold, men det var et kardinalpunkt for universitetsledelsen at få med. Den har dermed tilkendegivet et urimeligt låg på muligheden for at afsætte tilstrækkelige midler til at give løntillæg lokalt,« siger han.

Ifølge universitetsdirektør Jørgen Honoré er det klart at personalegrupper hvor der er stor konkurrence om arbejdskraften, vil have lettere ved at få løntillæg end andre, men han opfordrer samtidig til at erkende at KU aldrig kommer til at tilbyde lønninger på niveau med det private.

»Jeg vil gerne have at den nye politik kommunikerer troværdigt. Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere der kunne fortjene mere i løn, men det er der ikke til i det offentlige. Vi bliver over tid nødt til at holde budgetterne,« slutter han.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del