Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Morgenbitter får studerende ud af sengen

BITTER BEGYNDELSE - Man skal smile, når man har drukket sin bitter. Ellers får man en mere. Der er klare regler i de dyrlægestuderendes morgenbitterklub. Universitetsavisen tog til Frederiksberg Campus og skålede med.

Jeg er spændt på, hvad der venter mig på Thorvaldsensvej. Det er en helt almindelig fredag morgen, og om lidt skal jeg drikke bitter sammen med Morgenbitterklubben på Frederiksberg Campus.

Klokken er lidt over otte, og jeg bliver budt velkommen af klubstifterene Emma Madsen og Birgitte Bjørnskov og en forvokset flaske Fernet Branca, der står klar i Vandrehallen.

»De fleste af dem, der bad om et tidligt møde, er selvfølgelig ikke dukket op,« beklager klubstifterne.

Ideen udsprang fra den obligatoriske morgenbitter, som serveres for de frivillige ”coolier” op til den årlige Smediefest på Frederiksberg Campus. Det var ikke kærlighed ved første shot, indrømmer pigerne, men skæbnen ville, at de fik smag for de stærke dråber. Efterhånden sluttede flere og flere sig til, og Morgenbitterklubben var en realitet.

Medlemsstigning på 1350 procent

I dag har foreningen omkring 70 medlemmer og er officielt sponsoreret af Gammel Dansk. I marts måned var klubben stor nok til at være vært for den berømte og berygtede fredagsbar, A-vej. Det blev et kæmpe hit og en overskudsforretning for Morgenbitterklubben.

»I begyndelsen syntes folk, det var fjollet,« fortæller Birgitte, og tilføjer stolt: »men på to måneder fik vi en medlemsstigning på 1350 procent.«

Der bliver hældt morgenbitter op i små plastikglas med Gammel Dansk motiv. En til hver – i første omgang. Reglen er, at du skal smile, når du har drukket den. Ellers får du en til. En gang imellem bliver der taget billeder, og så kommer ”månedens bitre smil” op at hænge. Denne måned er det Marika Kristensen, der pryder opslagstavlen. Sammen med glasset følger Emmas hjemmebag, hvis nogen har brug for lidt modvægt til den markante smag.

Jeg ved ikke, om det er de 45 procent alkohol, fællessangen eller Emmas hjemmebag. Men det her er virkelig hyggeligt. Jeg overvejer meget seriøst, om vi burde indføre konceptet i Femmeren på KUA.

Så længe vi ikke er fulde

Nogle dage er klubben i gang i flere timer, efterhånden som medlemmer går fra til undervisning og andre støder til. Til dagens møde er der en overvægt af dyrlægestuderende piger i deres Gammel Dansk-sponsorerede t-shirts. Men det er også lykkedes at lokke et par fyre til fra andre studieretninger. Alt i alt har klubben mindst ét medlem fra hver studieretning på Frederiksberg Campus.

Da jeg spørger hvad forelæserne siger til det, trækker de på skuldrene.

»Så længe vi ikke møder fulde op til forelæsning, er de ligeglade. En enkelt gang prøvede vi at lokke en af vores forelæsere med på et glas. Det ville han dog ikke. Så fik han en lille smagsprøveflaske fra Gammel Dansk to go.«

Vi bliver da heller ikke tilnærmelsesvis færdige med den enorme Fernet Branca, så den må pigerne have med til deres forelæsninger.

På vej videre mod dagens gøremål passerer vi to fyre på gangen, som spørger, om ikke vi giver en lille én. Det gør vi selvfølgelig. Samtidig får de ansatte i kantinen også tilbuddet om en lille skarp.

»Af alle de foreninger, jeg har været en del af, er det her den, jeg har været mest engageret i,« griner Catrine.

»Og så kommer jeg altid til undervisning om fredagen. Man kommer virkelig i bad standing, hvis man pjækker fra Morgenbittermøde.«

En enkelt gang har klubben holdt ekstraordinært møde en fredag eftermiddag. Dét var der til gengæld ikke nogen, der gik ædru fra, lyder historien. Og Emma og Birgitte forudser, at de snart vil gentage successen.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste