Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Rengøring: »Det bliver værre hvert fjerde år«

Mit job — Kanwal Preet gør rent på rektorgangen. Hun er glad for sit job trods stadige nedskæringer. Det bliver værre hvert fjerde år, hvor området skal i udbud.

»I dag er en god dag, for der er ingen syge.«

Kanwal Preets arbejdsdag begynder klokken 6. Hun gør rent i Universitetsfirkanten ved Frue Plads.

»Hvis en kollega er syg, så starter dagen lidt forvirret, for så skal man også nå deres område.«

Rektorgangen med hjørnekontorer og udvalgsværelser inklusive buster og arkitekttegnet interiør er Kanwals morgenområde, og her skal hun være færdig klokken 8. Så følger storrumskontorerne og museumsbygningens kaffemaskiner.

Klokken 10 samles hele holdet i kælderen til en halv times pause. Der er syv ansatte, to af dem er etniske danskere.

»Da jeg kom til KU i 2009, var der bedre tid, og vi måtte også holde kaffepauser. Nu har vi kun den ene pause. Det er blevet hårdere og hårdere, og folk bliver slidte.«

Hvert 4. år skal rengøringen sendes i udbud. Ved udbudsrunden i 2014 blev der – igen – skåret ned, siger Kanwal:

»Vi får altid mere arbejde efter et udbud. Man når aldrig at få sit område helt færdig. Arealet bliver større, og hænderne bliver færre,« siger Kanwal, der har kastet sig ind i bestyrelsesarbejde hos 3F på grund af forringelserne.

Motion i arbejdstiden er win-win

Kanwal Preet understreger igen og igen hvor glad hun er for sit job: Ralf, Thomas og Lykke (rektoratet, red.) er søde, hun har en god leder, og hun er glad for sine kollegaer. Men en ting bekymrer hende:

»Mine kollegaer har ofte ondt i ryg, skuldre og ben, fordi jobbet er meget fysisk krævende.«

Selv holder Kanwal sig i form med mange timers ugentlig motion:

»Jeg er vokset op med sport. Når jeg kommer hjem, løber jeg en tur eller går i fitnesscenter. Mine smerter forsvinder, når jeg dyrker sport.«

For år tilbage oprettede hun to ugentlige zumbahold for alle city campus’ 40 rengøringsansatte. Hun forhandlede en aftale på plads, så de ansatte kunne bruge 30 minutter af arbejdstiden og 30 minutters fritid på at motionsdanse sammen.

»Men det blev lukket ned lige inden et udbud. Vi fik at vide, at vi måtte gøre det i fritiden, og så gik det desværre i opløsning.«

Nu ligger hulahopringe og håndvægte og samler støv i kælderen, og det er en prioritering, Kanwal ikke forstår:

»Vi har mange langtidssygemeldinger, og det er da dyrt for arbejdspladsen. Og jeg synes også at mine kollegaer fortjener et eller andet. Man bliver så glad af at bevæge sig sammen.«

gbg@adm.ku.dk

Seneste