Mange studerende har overskudsenergi

Cafeerne er indrettet med bløde, bulede loppemøbler og oldemorlamper, på væggene hænger vintage-verdenskort og kunst i skifterammer. Alle krus og kopper er forskellige. Det ligner fællesstuen i verdens hyggeligste bofællesskab.

Sortimentet omfatter Meyers smovsede bagværk (kanelsnurren skal anbefales), øko-øl og mange slags chai. Man kan få soyamælk i sin latte, der er gratis internet og livemusik fredag/lørdag. Præcis som på alle andre gode københavnske cafeer.

Det er dyrt at drikke baristakaffe, men på de to Retro-cafeer i Knabrostræde og Jægersborggade lægger man glad de 35 kroner en kop koster, for hele overskuddet går til hjælpeprojekter i Indien og Afrika. Barpersonalet får ingen løn, for alle – også dem backstage – arbejder gratis i de to nonprofit-cafeer.

Hjælper Sierra Leone – og hinanden

Foreningen Retro er stiftet i 2004 af en gruppe unge, der ville skabe et socialøkonomisk projekt baseret på frivilligt arbejdskraft, fortæller cafebestyrer Jon Bjarnhof:

»Siden har Retro udviklet sig til rigtig meget mere, end jeg tror de kunne forestille sig dengang. Af ejerne af den fine gamle 1700-tals bygning i Knabrostræde fik de lov at restaurere og bruge stueetagen og første sal til cafe. Siden er antallet af gæster vokset, økonomien er vokset, og der hersker en ret stolt ånd af do it yourself.«

Mange studerende bruger netop cafeerne som de fællesstuer, de ligner. Og de cirka 200 aktive frivillige skaber en særlig ånd, fordi de ofte befolker lokalerne, selv om de ikke lige er på vagt eller har møde:

»Folk hjælper hinanden med lektierne, og giver et nap i baren, hvis der er det behov. Det kan godt føles lidt abstrakt at arbejde frivilligt for at hjælpe nogen i den tredje verden – jeg har fx ikke selv været i Sierra Leone. Så det dejlige ved Retro er, at folk på stedet er villige til at hjælpe hinanden med at få alt muligt til at fungere – det kommer der mange gode ting ud af, og det er en vigtig værdi, som Retro skaber her,« siger Jon Bjarnhof, der har været bestyrer siden juli 2011.

Jon er overbygningsstuderende på Filosofi, for tiden på RUC, og på spørgsmålet om, hvor mange timer han lægger i arbejdet, svarer han:

»Som bestyrer får jeg løn for 15 timer om ugen, men vi fem, der har lønnede kontrakter, lægger langt flere. Det er nok en konsekvens af frivillighedskulturen, at skellet mellem det egentlige arbejde og hyggen ikke er ret skarp.«

Afrikanske accessories og world jam

I cafeerne kan man købe yogamåttetasker, stempelkandevarmere og computertasker i tekstiler med karakteristiske afrikanske print.

»De er fra et af vores hjælpeprojekter, KONO, i Sierra Leone. Danske designere fra Retro har udviklet dem, og så har vi sat en produktion i gang i Sierra Leone, hvor fællesskaber af lokale kvinder syr tingene og får en ordentlig løn.«

Af andre projekter kan nævnes et uddannelsescenter i Masanga, Sierra Leone og Kherwara, Indien, som er et hjem for forældreløse piger.

Men også i København har flere glæde af de frivilliges indsats, for eksempel kan alle droppe ind til gratis spanskundervisning hver søndag fra 16 til 18, fortæller Jon, som også gerne vil starte danskundervisning op, for der er mange ikke-danske frivillige i Retro.

Mange vil med

»Det vrimler med gode ideer. Forleden kom der nogle folk forbi, der gerne vil lave stand-up på Retro. Torsdag aften har vi open mike for singer-songwritere, og hver anden søndag har vi world jam. Et større projekt, der lige er skudt i gang, og som jeg er meget spændt på, er Retro Academy, hvor deltagerne får otte-ti ganges undervisning og coaching til selv at kunne udvikle og starte nye social-økonomiske projekter.«

Det er ikke svært at tiltrække frivillige, fortæller Jon:

»Vi er enormt privilegerede. Der er mange, der gerne vil være med, og vi har løbende brug for nye kræfter, men det er en lidt mærkelig oplevelse, når folk skriver at de gerne vil være med i baren, at måtte svare: ’Hvor dejligt! Kom ned og få en snak, men lige nu er skemaet faktisk fint dækket, så måske du har lyst til at tjekke vores event-, kunst- eller musikgruppe ud – eller hvad er du god til? Hvad synes du Retro mangler?’«

Udfordringen, slutter Jon, da kruset med grøn te er tømt, er at få al den overskudsenergi, som er omkring foreningen Retro, omsat, så der er ikke er noget, der siver ud.

gbg@adm.ku.dk