Billede: Photos.com
KU´s ny it-system STADS skal virke som motherboardet for alt fremtidigt arbejde med den digitaliserede undervisning, forskning og administration på Københavns Universitet
Officielt kom Københavns Universitet (KU) med alle otte fakulteter på det samme studieadministrative system den 15. oktober 2010. Systemet hedder STADS, og skal i løbet af det næste års tid erstatte det hidtidige system, FØNIX.
Alle fakulteter på KU og alle universiteter i Danmark, bortset fra Handelshøjskolen i København (CBS), har dermed valgt STADS som deres fremtidige studieadministrative system.
Ændringen sker for at få KU's arbejde med it og uddannelse til at glide nemmere, sikrere og hurtigere. Forud er gået tre års arbejde mellem KU's Uddannelsesservice og fakulteterne.
Den officielle startdato var mere en officiel markering, end en egentlig overgang til STADS.
Stine Dalgas, specialkonsulent i Uddannelsesservice, forklarer, at overgangen fra FØNIX til STADS vil ske gradvist. Der vil komme flere og flere funktioner til med tiden i STADS, og som med alle nye it-systemer vil der sandsynligvis i begyndelsen være ekstraarbejde med systemet på fakulteterne, og længere svartider på henvendelser.
»Der vil sikkert optræde børnesygdomme på STADS, men vi håber, at vi har organisationen på plads på forhånd. Den omstændighed, at alle otte fakulteter har været med til planlægningen fra starten for tre år siden, er rigtig god. Vi har sørget for tidlig brugerinvolvering,« fortæller Stine Dalgas.
Ifølge hende har KU ikke tidligere haft et egentligt fundament til at udvikle it på en fremtidssikret måde med hensyn til både data, processer og systemer. Det er KU ved at få nu, men processen er ikke så enkel, som den måske kan lyde.
»Det fremstår måske ikke som noget særligt, men alle fakulteter på KU har for eksempel inden for hvert enkelt forvaltningsområde skullet aftale, hvilke data, der skal registreres og hvordan. Det har været et virkelig omfattende arbejde,« siger Stine Dalgas.
Til gengæld bliver alt arbejdet med it og uddannelse nemmere og sikrere i fremtiden, når først STADS begynder at træde i karakter for alvor. Der vil være en udbygget selvbetjening, hvor studerende for eksempel kan se deres skema eller melde sig til undervisning. Dermed spiller STADS sammen med øvrige it-initiativer for studerende.
Visionen er, at de studerende med tiden skal kunne logge sig trådløst på med deres bærbare computere overalt på alle fakulteter og områder på KU.
Rent praktisk skal der være tilstrækkeligt med stikkontakter, og de studerende skal have adgang til alle nødvendige informationer og en udbygget selvbetjening via KUnet.
Alt sammen for at sikre studerende og undervisere en integreret og effektiv understøttelse af uddannelsesopaven.
Kom i gang eller få hjælp:
• Overgangen til STADS vil ske gradvist i løbet af det næste års tid. Studerende vil løbende blive informeret om ny funktionalitet både via selvbetjening og fra det enkelte fakultet. De ansatte, der skal bruge STADS, har allerede nu adgang til systemet, og der er oprettet en ny STADS opgaveportal på KUnet.
• Telefonisk support til STADS: 5352.3700
Ifølge Udviklingskontoret på KU kan STADS give fire fremskridt:
• Fælles praksis på hele KU: Alt studieadministrativt arbejde er nu præciseret, og det er aftalt, hvilke it-systemer KU bruger til studieadministrationen.
• Data tastes kun et sted: Med STADS registreres data kun et sted, og data kan bagefter overføres fra STADS til alle andre systemer, for eksempel Absalon. Tidligere skulle data registreres to steder.
• Bedre datakvalitet: Entydige registreringer på alle aktive studerende på samtlige aktive studieordninger. Det sikrer KU en langt bedre datakvalitet end i dag.
• Opfølgning på studerende: Regler i studieordningerne kontrolleres automatisk. Samtidig får hver enkelt studerende en personlig studieordning, så det hele tiden er muligt at se, hvor langt den enkelte er i sin uddannelse og tilbyde vejledning på det rigtige tidspunkt.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk