Kubulus tager en bid af det store æble

13/05-11 kl. 06:00 Campus
Kubulus_NY2 Billede: Kubulus SNIKKESNAK - Alumnerne minglede i Yale Club. Her er det Maria Marqvard Jensen, artiklens forfatter. I baggrunden prorektor Thomas Bjørnholm.

ALUMNER - Københavns Universitet kickstarter dansk netværk i New York.

af Maria Marqvard Jensen

En mand i sort habit træder ud af svingdøren. Under armen har han en kvinde i sylespidse stiletter. Et guldbelagt skilt er diskret placeret til højre for indgangen. ”Dresscode required” står der printet med skinnende bogstaver. I foyeren er tre lyshårede piger ved at aflevere deres overtøj i garderoben.

»Hvad har I taget på?« spørger den ene og retter på blazerjakken.

»Jeg ved ikke, om den her nederdel er lang nok,« erklærer en anden, hvorefter de alle tre studerer den grå figursyede nederdel.

Jeg må indrømme, at jeg også kiggede i spejlet en ekstra gang, inden jeg tog subwayen til Penn Station. Det er nemlig ikke hver dag, at Københavns Universitet (KU) inviterer til reception, der kræver en særlig påklædning. Men når mødestedet er den fornemme Yale Club på Manhattans East Side, så er jeans og kondisko altså bandlyst.

Udsolgt reception

En torsdag aften i april har en gruppe danske studerende og kandidater - alle bosiddende i New York – derfor fundet habitten frem for at mødes i ’klubhuset’ hos et af de ældste universiteter i USA. Bag invitationen står KU’s alumneforening Kubulus. Kubulus’ formål er at styrke tilknytningen til KU blandt studerende og kandidater.

Receptionen i New York er et led i planen om at skabe et internationalt netværk blandt KU’ere, og interessen har været stor. Siden foreningen så dagens lys i 2007, har den fået over 10.000 medlemmer. Det nye tiltag i New York har 60 tilknyttede personer, hvoraf 30 er mødt velfriserede op denne aften.

Ralf Hemmingsen er fløjet over, og det er en begejstret rektor, som byder velkommen.

»Vi har simpelt hen udsolgt i aften. Det lover godt for fremtiden, og for netværket,« indleder Ralf Hemmingsen. »Vi er glade for at se så mange med så forskellig baggrund.«

Det ligner også en blandet forsamling i det eksklusive møderum på 21. etage. Alderen vidner om, at nogle stadig må være studerende, mens det er et par grå hår siden, at andre sad til forelæsninger.

Hvorfor Yale?

To tjenere cirkulerer tavse rundt blandt de lyttende med mini-mad på sølvfade. De kigger uforstående da forsamlingen bryder ud i latter over rektors sammenligning mellem præsidenter fra Yale og statsministre fra KU.

»Yale kan bryste sig med at have 4 ud af de sidste 7 præsidenter. Jeg kan i al beskedenhed konstatere, at 5 ud af de sidste 7 danske statsministre har en uddannelse fra KU.«

Ralf Hemmingsen forklarer desuden, hvorfor KU netop har valgt Yale som samlingssted denne aften.

»Grunden til, at vi har fået lov til at låne dette overdådige sted, er vores venskabelige forbindelser til Yale University, og vi er rigtig glade for at få denne mulighed.«

Forbindelsen til Yale har også betydning for det nyopstartede netværk i New York. Kubulus har nemlig sørget for, at de danske medlemmer har mulighed for at deltage i arrangementer, der hører under Yale Klubben. Således er det danske netværk under vingerne på en større og mere organiseret gruppe fra begyndelsen.

Kan man spotte en KU’er?

Folk står i klynger med vinglas i hånden og opmærksomheden rettet mod rektor. Jeg spejder rundt mellem ansigterne, men ikke et eneste virker bekendt. Jeg har boet i New York i halvandet år, og det overrasker mig, at så mange KU’ere har slået sig ned på den anden side af Atlanten. Der findes netværk som Sømandskirken og Danish American Society for danskere i New York, men deres interesseområder ligger langt fra mine egne. Jeg har ikke tidligere deltaget i ’danskersamlinger’ som denne.

Hvorfor kan KU’s alumnenetværk så få mig ud af døren en kold regnvejrsaften? Svaret er, at jeg har manglet det.

Jeg har skrevet mit speciale fra Brooklyn, og jeg har i perioder følt mig meget langt væk fra den Amagerkanske beton og kaffebaren på KUA. Jeg har længdes efter en specialegruppe, et specialekontor og en pauseven at gå i kantinen med. I en by med over otte millioner mennesker kan det være svært at spotte en KU-alumne.

Og det er netop det, som netværket i New York kan bruges til. At finde hinanden. Der er mulighed for at skabe et fagligt netværk, hvor man kan drage nytte af hinandens kompetencer og erfaringer på kryds og tværs. Derudover kan netværket bruges socialt til at annoncere ting som arrangementer, gæsteforelæsninger, kulturelle begivenheder, og hvor man kan købe Haribo.

Bolden kastes videre

Ralf Hemmingsen er ved at slutte af.

»Det er også op til jer at bestemme, hvor aktivt netværket skal være,« siger han og kaster på den måde netværkets fremtid videre til forsamlingen. »Jeg vil selvfølgelig også opfordre jer til at mingle, som de siger over here.«

Og så skal vi på amerikansk vis cirkulere rundt blandt hinanden og udveksle erfaringer og visitkort. Blikkene flyver rundt i lokalet, men min sidemand har prøvet det før, og han åbner høfligt for samtalen. Han beretter, at han engang for mange år siden har gået på Film & Medievidenskab.

Nu står han i spidsen for en stor dansk designvirksomhed, der vinder ind på det amerikanske marked. Og sådan glider samtalen videre blandt ph.d-studerende, postdoc’er, forretningsmænd, konsulatfolk og KU’studerende, der besøger byernes by for et enkelt semester. Udadtil er vi vidt forskellige, men en fællesnævner binder os sammen – nemlig relationen til KU. Det varer derfor ikke længe før samtalerne bliver dybere og stemningen mere løssluppen. Da gong gongen lyder, synes to timer at være fløjet forbi.

Næste gang på græs

»Vi skal være ude om ti minutter, så det er nu, at den sidste tur i baren skal nås,« bliver der annonceret.

Og så minder den plankpolerede bar i Yale Klubben om enhver anden dansk bar lige før lukketid.

Der er ingen tvivl om, at et fælles KU netværk har været manglet i New York. Kubulus har lavet forarbejdet ved at samle kontakterne, og nu afhænger New York afdelingens succes af de enkelte medlemmer og koordinatorer.

På vej ud følges jeg med en pige, der arbejder for FN. Hun er iført jeans og T-shirt.

»Jeg havde slet ikke set, at der var en dresscode! Men der var heldigvis ingen, der sagde noget, da jeg skulle ind.«

Amerikanerne er altså ikke så strenge med etiketten, som det lyder. Af frygt for at miste nogen ved indgangen foreslår jeg dog, at næste møde i det nye alumnenetværk foregår i shorts og t-shirt i Central Park. Islands Brygge bliver nok for lang en tur.

uni-avis@adm.ku.dk

1 kommentar

Skriv en kommentar

15/05-11 kl. 12:22 scott hill:

New York clubben er en fin initiative for Danske virksomheder på østkysten i USA. Men der er andre muligheder, hviks du vil ind på den Amerikanske Market. "US chamber of commerce" har kontor i Kbh, og laver arrangerment hvor US og Scandinavisk firmaer kan netværke.(http://amcham.dk/..og Udenrigsministeret har en kontor i Silicon Valley i California, hvor man kan få hjælp til at kontakte US udviklere og kapital http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Organisation/AmbassaderMv/Nordamerika/USA.htm
Scott Hill
Mobile Monday Denmark
www.twitter.com/frontiersci

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«
15/05-12 kl. 09:31 Politik

Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

OPSPARING - Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet, har ledelsen allerede disponeret over 400 millioner kroner af KU's opsparede midler, og en stor del af universiteternes samlede egenkapital er desuden bundet i bygninger.

Fakta

I 2007 stiftede Københavns Universitet en alumneforening for alle nuværende studerende og kandidater – Kubulus Alumni. Foreningen skal styrke kontakten mellem universitetet og dets alumner og fungere som et mødested, hvor alumner kan skabe nye netværk og bevare tilknytningen til universitetet hele livet.

Nøgleord

Læs også


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk