KU pøser vand på bogbål

BOGBRAND - Københavns Universitets bebudede afbrænding af tusindvis af bøger har opflammet sindene viden om. Så nu beder universitetet regeringen om lov til at give bøgerne væk. Men skulle de kasserede værker overhovedet på bålet i første omgang?

af Christoffer Zieler

Ordet bogbrænding giver uundgåelige associationer til nazister med blanksvedte kinder, vilde blikke og sod i håret.

Og derfor er det måske ikke så forbavsende, at Københavns Universitets befolkning har reageret kraftigt på nyheden om, at flere hyldekilometer litteratur står til at gå op i røg, når en række institutbiblioteker ved årsskiftet 2012-13 flytter ind i nye, trangere lokaler i det ombyggede KUA på Amager.

KU trækker i land

Fredag eftermiddag meddelte Københavns Universitet, i en pressemeddelelse, at man vil undersøge muligheden for at give bøgerne væk.

»Københavns Universitet har spurgt Videnskabsministeriet, om bibliotekerne kan dispensere fra reglerne om, at statens ejendom ikke må foræres væk. Håbet er, at bibliotekerne kan få lov til at forære bøgerne til studerende eller andre interesserede. Hvis det ikke er muligt at finde sådan en løsning, kan lovpligtig bortskaffelse af bøgerne blive aktuelt,« lyder det fra den humanistiske dekan, Kirsten Refsing.

Massive protester på Facebook

Tilbagetoget kommer efter store protester. Allerede fredag morgen havde lidt over 2.000 mennesker tilmeldt sig den Facebook-gruppe, der er oprettet for at 'redde' de mange bøger fra flammerne.

Debattørerne er fælles om at udtrykke vantro og mishag. En del har ikke accepteret dekanens ord om, at bøgerne, da de er skatteyderbetalte, ikke bare kan foræres væk til læseivrige studerende eller andre - fordi det er det, man normalt kalder korruption.

»På det daværende institutbibliotek på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, var der en særlig hylde med aflagte bøger, de studerende gratis måtte tage. Så det er garanteret en mulighed,« har en Facebook-debattør skrevet på 'bogreddergruppens' side.

Man brænder ikke bøger!

Andre facebook'ere har slået til lyd for, at universitetet opretter et nyt fjernlager til bøgerne. Og endelig synes der at være en del, der bare ikke bryder sig om bogafbrændinger, punktum, jævnfør nazireferencen ovenfor.

»At de vil brænde bøgerne giver mig kuldegysninger ved tanken om dengang nazisterne brændte bøger. Det er under al kritik og de burde forære bøgerne væk eller i det mindste sælge dem for nogle få kroner. Man brænder simpelthen ikke bøger!!!«

Også på Christiansborg var forskningsordførerne for både Dansk Folkeparti og De Radikale enige om, at der måtte kunne findes en anden løsning end en bogafbrænding.

Skulle sælges eller genanvendes

Men faktisk er det et åbent spørgsmål, om bøgerne overhovedet har skullet brændes. Formand for biblioteksudvalget på Saxo Instituttet historieprofessor Gunnar Lind har ikke truffet nogen aftale om bøgernes endelige skæbne. I stedet er man bare i færd med at smide de mest oplagt overflødige bøger i en papircontainer.

»Vi er ikke rigtig begyndt. Der sker kun en rutineudskillelse af småpartier, en intensivering af vores normale vedligehold, altså at man kasserer gamle bibliografiske opslagsværker og den slags ting. Men der er endnu ikke sket en faglig vurdering af, hvad der skal gemmes, og hvad der skal bevares. Det kommer vi til i løbet af året,« siger Gunnar Lind.

Det er ikke tanken, at bøgerne, sådan som det er fremgået i medierne, har skullet destrueres, uden at KU først ville forsøge at få værdi ud af dem. Gunnar Lind forklarer, at det hele tiden har været planen, at de bøger, der er noget værd, skal sælges til antikvariater, eller afsættes i læs til kilopris, hvorefter en hel del papir forventeligt ville blive genanvendt.

Registreringen i sig selv tager 37 arbejdsuger

Ifølge Gunnar Lind er det egentlige problem i virkeligheden ikke så meget, at bøgerne skal kasseres, fordi alle biblioteker i sagens natur kasserer bøger, efterhånden som de mister deres relevans, men at det er et hestearbejde at gennemføre udvælgelsen og rense ud i arkiverne. I alt er det to hyldekilometer, svarende til cirka 80.000 bøger, der skal kasseres på Saxo Instituttet.

»Vores bibliotekarer har regnet ud, at arbejdet med at registrere i databasen, at bøgerne er kasseret, vil tage 37 arbejdsuger. Uden tid til frokost,« siger Gunnar Lind, og tilføjer:

»Når det kommer til biddet, så er det selvfølgelig trist at skulle skille sig af med noget, hvoraf en hel del uden tvivl repræsenterer en brugsværdi.«

Studenterhuset: Vi kan sælge dem

Hvis universitetet er interesseret i at holde bogudsalg, så er der allerede en interesseret mellemmand, som har meldt sig på banen.

Hassel Louise Löfstedt, direktør og aktivitetsansvarlig i Studenterhuset, vil gerne hjælpe til med at sælge de af bøgerne, der er noget værd.

»Vi kan da sagtens stå for et lille bogsalg i vores gård med lidt jazz-musik eller noget. Det kan da ikke være det sværeste i verden,« siger Hassel Louise Löfstedt.

Den idé er hermed givet videre.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del