Karry i kulden

SU-CHEF AFSNIT 2 - »Hvis du vil lave etnisk mad, må du go ethnic,« erklærer Universitets-avisens kok mere eller mindre meningsløst, men med stor entusiasme

af Christoffer Zieler, Martin Pihl Jensen

Fotografen og den medspisende skribent kaster sig i sadlerne og farer til Vesterbro, hvor de friske urter og grønsager ligger side om side og er billige.

»Noget, der er fedt ved gadekøkkenet,« siger Martin, mens han prøvende vejer en dåse litchi, eller kærlighedsfrugt, som senere skal blendes og blive til is, »er, at man kan lave mange retter. Man kommer ud i smagens kroge. Derfor skal vi lave gadekøkken i dag.«

Semibillig mad
Universitetsavisens koncept er nogenlunde billig mad – 50 kroner for det hele per person. Heldigvis er ni mennesker sultne i dag, så budgettet er rummeligt, selv om vi må trække otte kroner fra, som vi overforbrugte i arbejdet med forrige madklumme.

Læs: SU-chef afsnit 1, Orange simren.

Vi satser primært på grønsager og urter. En enkelt dyrplaget ko skal dog hakkes for vores sag, halalslagteren sælger os et helt kilo for 40 kroner. Kødet skal være hovedperson i en omgang kødboller i grøn karry. Men der er mere. For vores 442 kroner kan ni mennesker få:

Salte snacks: blækspruttechips, edamamebønner og cashews ristet i soja med limedip og wasabi-mayo
Grøn tomatsalat
Vermicellisalat med rejer
Friske forårsruller med rå mængder mynte
Kødboller i hjemmestødt grøn karry med jasminris
Grillet ananas med hjemmelavet mynteis og litchi-is.

Destruktivt lifligt

Det thailandske supermarked ved Enghave Plads dufter som om en flok lastbiler med blomster og æteriske olier er tørnet sammen i en grufuld ulykke af stor skønhed. Vi kan finde det meste her.

»I det asiatiske køkken betyder fraværet af store kødmængder, at man skal andre steder hen og finde sin umami,« siger Martin og trækker vejret. »Det betyder gærede ting: Soya, fiskesovs, bønnepasta. Det er ingredienser, der beror på en kombination af proteiner og lang tid.«

Butikken har et dejligt udvalg af tigerrejer. De er store, smukke og smager herligt. Dem skal man ikke købe. Opdræt af rejer i asiatiske dambrug er en miljømæssig katastrofe. Rejer fra Grønland smager af endnu mere, og de er vist nok ikke overfiskede for tiden.

Supermarkedets virkelige attraktion er grøntrummet med buske af koriander, citrongræs i bundter og galanga, som man kan få en stor knold af for 13 kroner. Galanga ligner ingefær. Den er lige så stærk og god, men den er mere parfumeret og har en smuk, sart farve. Den er ingefærs homoseksuelle bror, som flyttede til New York og fik succes i tv-/modeverdenen.

Ved Halmtorvet ligger en grønthandel. Her finder vi limefrugter (ti for ti kroner), grønne tomater (tre for tre kroner), mynte i et fedt bundt for otte kroner. Foruden kål, skalotteløg, aubergine, courgette og røde pebre. Vi får faktisk mere grønt end én person bør forsøge at cykle med for 115 kroner. Så hold op med at spise kød. Med mindre, selvfølgelig du gerne vil have:

Kødboller i karry

Det er ret omstændeligt at røre en karry, men man bliver meget glad over resultatet. Opskriften er nedenfor, men pointen er at binde alle grundsmagene foruden det stærke sammen i én aromatisk mikstur. Karryen befrier dig ikke for ansvaret for også at krydre dine kødboller, siger Martin.

»Jeg hader at få en vildt god karry, hvor kødet ikke er salt nok. De her kødboller skal smage indefra.« Tanken om dårligt krydret mad har pludselig gjort Martin vred. Han hakker limeblade som en gal. Lidt i farsen (fire-fem blade til et kilo) og en hel del til en hurtig nudelsalat.

»Ved at købe færdig karrypasta,« siger Martin, »mister man kraft, aroma, friskhed, intensitet, hygge, æstetik og besvær. Det samme gælder mayo og pesto. Pisk og stød dem selv.«

LÆS: Grøn karrypasta og asiatiske kødboller, samt øvrige opskrifter.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del