Kan det siges bedre?

02/02-11 kl. 15:21 Campus

VOKSENSPROG - På Københavns Universitet skal man tilsyneladende til at installere et nyt program på sine computere.

af Christoffer Zieler, Gry Bartroff Gaihede

Af en eller anden grund er Universitetsavisen administrativt en slags blindtarm på Økonomiafdelingen på Københavns Universitet.

Det er ikke så tosset. Så kommer avisen nemlig med på skovtur. Men - endnu bedre - avisen får også en mailstrøm af omhyggelige orienteringer om, hvilke programmer, Økonomiafdelingen tænker på at downloade og installere til KU's fælles bedste. Den seneste er spændende!

Kære Alle

1. april 2013

LT besluttede kort før jul at igangsætte den første forberedende del af Navision implementeringen på KU. Vi har efterfølgende i samarbejde med KIT igangsat et opstartsprojekt, som skal lede frem til en endelig LT beslutning om at implementere Navision Stat (NS) på KU per 1. april 2013. Opstartsprojektet løber frem til 1. maj 2011, hvorefter et beslutningsgrundlag forelægges LT inden igangsættelsen af Navision implementeringens næste fase.

Der er med andre ord ikke mere end tre-fire måneder til kick-off af næste fase! Men hæng på, det bliver vildere ...

Opstartsprojektets formål

Opstartsprojektet skal afklare en række tekniske og økonomifaglige spørgsmål, der danner grundlag for en beslutning om, hvordan NS brugergrænsefladen og den samlede systemarkitektur på økonomiområdet kommer til at se ud i 2013. Herunder skal der tages stilling til, hvilke dele af Navision og hvilke støttesystemer til Navision, KU skal implementere. Derudover skal opstartsprojektet planlægge en række forretningsprojekter, som skal gennemføres i ØKO søjlen som en del af implementeringsprojektet. Samlet set skal arbejdet munde ud i en overordnet implementeringsplan for hele NS implementeringen, samt en detaljeret køreplan for første fase af implementeringen.

En beslutning vil blive truffet! Så er der ingen vej tilbage. Men hvad med pengene? Det gælder om at huske på pengene. Hvordan ser økonomien ud i al denne forberedende økonomistyring?

Opstartsprojektet skal også skabe overblik over NS implementeringens økonomi. Herunder er det et vigtigt fokusområde at forberede og eventuelt gennemføre relevante udbud. Projektet arbejder også på at etablere det formelle samarbejde med Økonomistyrelsen, som er systemejer på Navision Stat og dermed udvikler og supporterer systemet.

Projektet samarbejder altså. Klogt. Økonomistyrelsen ville ikke acceptere, hvis KU bare kørte løs uden en gensidig forståelse af, hvilke fuldmægtige, der skal supportere hvem.

Programorganisation

Navision implementeringen vil blive organiseret som et program med en række økonomifaglige og it-tekniske projekter og udviklingsaktiviteter, som samlet set understøtter overgangen til Navision Stat. Implementeringen kommer til at forløbe i faser, hvor den første fase er gennemførelsen af opstartsprojektet.

Opstartsprojektet drives lige nu af PROSE og en teknisk projektleder fra KIT. I løbet af den kommende tid vil de øvrige sektioner i ØKO blive inddraget i projektet til faglige afklaringer samt til udarbejdelsen af projektbeskrivelser på de økonomifaglige projekter, der skal køre som en del af Navision Stat implementeringen.

Så kan det næsten ikke siges smukkere. Læseren bliver taget ved hånden og blidt ført frem til de afsluttende seks korte afsnit, der opridser, hvordan den fremtidige orientering om projektet vil forløbe. Disse afsnit vil vi dog overlade til læserens fantasi.

For det skal ikke være rent mikrofonholderi. Som avis må vi præsentere et minimum af kritisk distance på læserens vegne. VI synes jo, det holder, men vi er nok også forudindtagede.

Kunne det faktisk måske alligevel skrives kortere? Kunne Økonomiafdelingen have slanket forvægten i sine sætninger, formidlet tingene lidt mere bondsk og ud af posen, skrevet i stedet, for eksempel: »I 2013 bruger vi Navision.« Eller: »Hey, vi skal en dag, snart, eller om nogle år, have noget nyt, fancy, spanky software?«

Eller ville det bare have ødelagt det hele?

Din mening

Læseren opfordres hermed til at hjælpe. Hvordan kunne Økonomiafdelingen skære yderligere ind til benet i sin kommunikation?

Resultaterne skal indgå i forarbejdet til en opstart af en foranalyse i en afdækningsproces vedrørende de tilrådighedstående kancellisproglige udfoldelsesmuligheder i Koncern-Økonomis kommunikation vis-a-vis forarbejderne til beslutningsprocessen angående implementeringen af Navision Stat i Økonomisøjlen på Københavns Universitet.

Hvordan kunne Økonomiafdelingen skære yderligere ind til benet i sin kommunikation?

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«
15/05-12 kl. 09:31 Politik

Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

OPSPARING - Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet, har ledelsen allerede disponeret over 400 millioner kroner af KU's opsparede midler, og en stor del af universiteternes samlede egenkapital er desuden bundet i bygninger.

Fakta

Navision Stat

Er et computerprogram til flere hundrede eller milliarder kroner, der bruges i forbindelse med økonomi.

Nøgleord


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk