Kampen om rusturen er i gang

13/05-11 kl. 07:00 Campus / Farma / Life / Nat
Hytte Billede: Photos.com UD I HYTTEN - For flertallet af studerende er rusturen studiestartens højdepunkt. Men der er også studerende, som synes, at der er for meget druk på rusturen, at den varer for lang tid, eller at de er blevet for gamle.

RUSTUR - Studiestarten skal være for alle, mener prodekanen for uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Derfor skal introugen for nye naturvidenskabsstuderende ikke længere foregå i en hytte i Udkantsdanmark, men på campus. Studerende er voldsomt uenige.

af Kristina Helena Kristensen

På Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) på Københavns Universitet (KU) er man i gang med at udforme en storstilet strategi for det første år i kommende studerendes studietid, som træder i kraft i 2012.

Det er fakultetsledelsen, der står bag initiativet, som skal komme frafaldet til livs og højne gennemførelsesprocenten. Lige nu har Science nemlig en af universitetets grimmeste statistikker - 31 procent hopper fra på bacheloruddannelserne.

En konsekvens bliver, at rusturen, som for 10 af de 14 bacheloruddannelsers vedkommende plejer at ligge i første studieuge, erstattes af et fem dage langt campusforløb.

Det er noget, der har sat sindene i kog hos rusvejledere og studenterpolitikere på fakultetet, som ikke er blevet inddraget i den del af beslutningsprocessen.

LÆS OGSÅ: Naturvidenskab afskaffer rustur

Men prodekan for uddannelse på Det Naturvidenskabelig Fakultet, Henrik Busch, mener, at den første uge kan bruges på noget bedre. Mens rusturen kan afholdes senere.

Prodekan: Campus er bedre end hytte

Det er vigtigere, at de studerende bliver fortrolige med det faglige og sociale miljø på studiet i den uge og får en god introduktion til de redskaber, de skal bruge fra begyndelsen af uddannelsen, mener Henrik Busch.

»De nye studerende skal fra starten have følelsen af, at her byder hele Det Naturvidenskabelige Fakultet dem velkomne. Det sker altså bedst ved at være på campus i stedet for, at de efter et par dage bliver sat i en bus og kørt et andet sted hen. Det er vi sikre på, at vi kan gøre bedre,« siger han.

Men Henrik Busch slår fast, at hytteturen ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

»Tværtimod gør vores rusvejledere et stort stykke arbejde, og størstedelen af de nye studerende, der har været af sted, er rigtig glade for det. Så vi kan sagtens arbejde med en hyttetur. Det er bare senere i forløbet. Her vil vi gerne lære af Det Farmaceutiske Fakultet.«

Inspiration fra Farma

På Det Farmaceutiske Fakultet begynder første semester altid med et introforløb, der strækker sig over fem uger, hvor de cirka 230 nye studerende bliver mandsopdækket af 48 tutorer. Først i uge 41 kommer den skemalagte rustur, hvor en håndfuld studievejledere og 44 rusvejledere er med til at give de nye studerende en god oplevelse.

Sanne Tofte Rasmussen, der er formand for Students Of Pharmaceutical Sciences (fagråd på Farma, red.), fortæller, at der er bred tilfredshed med modellen blandt både rusvejledere, nye studerende og ledelsen.

»Ifølge den seneste opgørelse har vi det laveste frafald på Københavns Universitet, og det skyldes blandt andet vores introforløb,« siger hun.

Forskellige behov

Den primære utilfredshed blandt rusvejlederne på Det Naturvidenskabelige Fakultet bunder i, at fakultetsledelsen fjerner muligheden for at eksperimentere og prøve nye ting i den første uge, fortæller rusvejleder fra Datalogi, Hans-Kristian Bjerregaard.

»Nu skal vi alle bruge den samme model. Men det er ikke sikkert, at det samme virker for Datalogi som for Idræt,« siger han. Det falder for eksempel ikke alle studerende på Datalogi lige naturligt at være sociale. Derfor er det et fag, hvor det er vigtig at gøre en ekstra indsats på det område lige fra starten.

Hans-Kristian Bjerregaard mener, at der er tale om en kontrolmanøvre fra fakultetsledelsen side, der har fastlagt en ramme, som alle de frivillige rusvejledere skal arbejde inden for, uden at inddrage dem i beslutningen.

»Størstedelen af den samlede plan er vi enige i. Men det, som ledelsen ved, at vi vil være uenige i, lægger de fast på forhånd. Den viden, vi som rusvejledere har opbygget gennem mange år, er bare taget af bordet og kastet ud til højre.«

Rusvejleder: Plads til alle

Hans Kristian fortæller, at de nuværende rusture på fakultetet er tilrettelagt, så de er for alle studerende. På Datalogi, hvor han kommer fra, er 95 procent af de studerende tilfredse med deres rustur.

»Derimod er campusdagene et kaos, hvor de nye studerende render rundt i en flok på 150 mennesker. Vores nedslidte campus egner sig ikke ligefrem til socialt samvær - det er et sted, hvor man kommer for at læse og tager hjem igen. Der er meget mere ro på og mulighed for at lære sine studiekammerater at kende ude i hytterne,« siger han.

»Vi har et produkt, der er skide godt, og vi gider ikke være med til det her. Så må det blive fakultetsledelsens hovedpine, hvem der skal afvikle de fem campusdage,« siger rusvejleder Hans-Christian Bjerregaard.

Hensyn til mindretallet

Men ikke alle er dog begejstrede for hytteturen, ifølge Henrik Busch. Fakultetets egen studiestartsundersøgelse viser da også, at 24 procent mener, at hytteturen var for lang, mens 13 procent svarer, at det var for meget druk i forbindelse med studiestarten.

»Vi har den holdning, at studieintroduktionen skal være for alle. Derfor er vi nødt til at lave det på en måde, så det reelt bliver for alle,« siger prodekanen.

Han siger, at der ikke er tale om en spareøvelse.

»Tværtimod forventer vi samlet set at skulle tilføre ressourcer til at styrke studieintroduktionsarbejdet. Hvordan og hver meget afklarer vi i løbet af de kommende seks til ni måneder, hvor vi sammen med repræsentanter for ældre studerende, studienævn, studieledere og institutledelser formulerer, hvad indholdet af det nye studieintroduktionsprogram skal være,« siger han.

Men at rusturen er rykket længere frem i studiestartforløbet, det ligger dog fast.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

Er tiden løbet fra hytteture ved studiestart?

7 kommentarer

Skriv en kommentar

10/01-12 kl. 03:10 Tobias Hansen:

Da jeg først for nyligt er blevet student, har jeg ikke meget fagligt at byde ind med i debatten. Alligevel er jeg meget utilfreds over at blive frarøvet denne oplagte mulighed for at skabe gode venskaber blandt sine medstuderende, en mulighed som tidligere generationer tydeligvis har nydt godt af. Den undertallige utilfredshed over alkoholindtaget må kunne løses på en anden måde, end at lytte til de 24 procent, frem for de 76.
Jeg håber de ansvarlige når at komme til fornuft inden næste studiestart, ellers overvejer jeg et sabbatår mere..

06/09-11 kl. 18:53 Martin A. Kirstejn Hansen:

Jeg er, ligesom Thomas, tidligere rusvejleder ved fysik, og jeg har haft rig mulighed for at følge diskussionen mellem rusvejlederne og instituttet/fakultetet fra sidelinjen.
Rusvejledergruppen for fysik har i det forløbne halve år påpeget hvor vigtig en rustur er for sammenholdet, og hvorfor det er vigtigt at det sammenhold er etableret allerede fra første forelæsning. Argumenterne har været bundet i statistik hentet fra vejledernes egne evalueringsskemaer, der går mange år tilbage. Yderligere har der været lagt stor vægt på, hvor meget betydning en tilknytning til ens medstuderende har, og præcis hvorfor det er vigtigt at man tager væk fra campus for at opnå den.
Argumenterne har været saglige, overbevisende og fornuftige, og de er alle som en blevet fejet af bordet af ledelsen.

På lignende vis vil denne debat, disse argumenter og den generelle hensyntagen til, hvad de studerende mener om tingene, blive fejet til side. Som Hans-Kristian Bjerregaard fortalte i artiklen ovenfor:
"Men det, som ledelsen ved, at vi vil være uenige i, lægger de fast på forhånd."
Årsagen til, at ledelsen ikke vil lytte på de studerende, og deres indsigelser er meget simpel: De behøver ikke.
Universitetsdemokratiet er med universitetsloven fra 2003 sat ud af kraft, og erstattet af en virksomhedsstruktur. Dermed er ledelsen på fakulteter og institutter på ingen måde afhængig af de studerende under dem, men udelukkende af deres respektive chefer over dem.
Således kan f.eks. prodekanen for undervisning afgøre suverænt hvad der skal ske med rusturene, og ligegyldigt hvilke argumenter der kommer, behøver han ikke ændre så meget som et komma i planen. Simpelthen fordi han kun svarer en vej: opad. Det værste han risikerer er, at de studerende ikke vil være gratis arbejdskraft i hans plan. Det var præcis hvad der skete med de 5 campusdage på fysik der blev gennemtvunget i år: De blev ganske simpelt varetaget af studielederen og sekretærer i stedet.

Tag endelig ikke fejl, konsekvensen skal nok komme på et tidspunkt, når der er gået et par generationer af nye studerende, og frafaldstallene og dumpeprocenterne taler deres tydelige sprog. Man kan ikke erstatte det sammenhold man får fra en rustur med 5 dage i et auditorium, og på en græsplæne.
Det eneste spørgsmål tilbage er blot, hvor mange generationer af studerende der skal tabes på gulvet, før ledelsen højere oppe i systemet får øje på problemet, og der forhåbentligt derefter bliver sat fokus på en ordentlig social introduktion til studiet.

06/09-11 kl. 14:09 Thomas Nørskov Nielsen:

Dekanatet på Det Naturvidenskabelige er galt afmarcheret i denne sag på tre punkter:
1) De har udvist en komplet mangel for respekt for den praktiske erfaring, der ligger i rusvejledergrupperne på fakultetets forskellige fag. 2) De har glemt at sige pænt tak for den indsats, rusvejleder i hundredevis friviligt har leveret de sidste mange år. 3) De er så forblændede af tanken om at lave ting om, at de ikke er modtagelige for fornuftige argumenter imod den "fremtidige" struktur, de har foreslået.

Studieleder Ian Bearden på Fysik har været så meget med på prodekan Henrik Busch's bølge at forandringen af rusintroduktionen allerede blev gennemført på fysik i år.

Den eksisterende, erfaringsbærende rusvejledergruppe havde som noget helt nyt alvorlige rekruteringsproblemer i år. De kunne ikke stille det nødvendige mandskab. Desuden var de ikke til sinds at arbejde efter diktat.

Jeg er selv tidligere rusvejleder på fysik, så jeg håber, at alle de førsteårsstuderende har haft et bare nogenlunde introduktionsforløb på trods af, at der bag kulisserne har hersket et fyuldstændig åbenlyst kaos.

Jeg håber, at Ian og dekanatet lærer af dette års erfaringer og fremover lytter til de studerende.

13/05-11 kl. 19:56 Martin Willemoës:

Tak for at kvalificere debatten, Berthe.

13/05-11 kl. 15:26 Sophie:

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange studerende der bliver væk, fordi de ikke har lyst. Desuden vil jeg ikke mene at det der foregår på rusture, er "at tale over en øl" det er hard-core druk og det virker for mange, men det kunne være rart at fælleskabets kunne dannes uden man var på rustur (så man ikke bliver lukket ude fordi man ligger sig syg i 3 dage)

06/09-11 kl. 14:47 Thomas Nørskov Nielsen:

Jeg vil også gerne se de reelle tal. Og gerne fordelt på fag. Kulturerne og hytteturene er ikke ens på alle fakultetets fag. Hvilket fag kommer du selv fra, Sofie?

Det er virklig sørgeligt, hvis du har følte dig udelukket efter din rusintroduktion, fordi du ikke følte dig hjemme på hytteturen (så skulle dine rusvejledere have tænkt sig bedre om), eller fordi du ikke kunne tage med på den.

Spørgsmålet er bare, om dekanatets plan rent faktisk løser det problem. Er man alvorligt syg, kommer man vel heller ikke til intro-dage.

Men det lyder da som om, rusturen på dit fag lykkedes med rusintroduktionens væsentligste opgave: At skabe samhørighed. Samhørighed både mellem de førsteårsstuderende selv og mellem dem og det sted, de skal studere. Jeg vil mene, at en hyttetur, som man savner at have deltaget i, har løst den del af sin opgave bedre end introdage, man lige så godt kunne være blevet hjemme fra!

At være sammen 24 timer i fire dage må alt andet lige knytte mennesker mere sammen end fem gange otte timer, hvis tiden ellers bruges fornuftigt.

Det er klart, at en hyttetur kan gå galt. Derfor kan man godt diskutere, hvad indholdet på hytteturen skal være; men at fjerne den tidlige hyttetur skaber flere problemer, end det løser.

Som sagt andetsteds på dette forum er jeg selv tidligere rusvejleder på fysik.

13/05-11 kl. 13:06 Berthe Willumsen:

Bachelorstudierne på Farma og Nat er fundamentalt forskellige. Farma optager til eet studie, Nat til 13. Farmas studie er et professionsstudie: Langt de fleste studerende ved, at de vil være farmaceuter og finder sig i at der er støttefag man bare skal igennem.
Naturvidenskabs studier tiltrækker studerende med en mere søgende tilgang til studier. Hvis ikke det bliver spændende eller fagligt relevant, finder de noget andet. Der er ikke megen accept af at man skal gå noget uinteressant igennem for at komme til det egentlige....

Derfor er Naturvidenskabs bedste strategi for at holde på de studerende - så de i det mindste ved hvad de vælger fra når de forsvinder - at skabe, udvikle og arbejde med en faglig identitet hos russerne. De bedste til at gøre det er de et til to år ældre studerende. De kan kommunikere hvad de har nørdet med, er blevet optagne af, har lært i de par år, de har været hos os. En nok så entusiastisk lærer der iøvrigt synes at nærme sig pensionsalderen - eller en kommunikationsmedarbejder - vil ALDRIG blive lyttet til med samme åbenhed. Og at snakke over en øl et sted hvor vasketøjet ikke trækker, er godt for kommunikationen. Ellers var eksternatkurserne vel ikke blevet så mangfoldige.

Der er en grund til at Nat har større frafald end andre, og at vælge farmaceut eller medicinuddannelsen at sammenligne sig med er helt hen i vejret. Vi skal acceptere at vore studier er nogen folk prøver af, vil skal arbejde med at gøre kurserne optimale for dem, der tror de er interesserede i faget, men vi skal indse, at naturligvis er der nogen, der opdager, at kemien på biokemi ikke er sagen - og lade dem vandre til biologi eller andet som de ønsker.

Strategien Nat vælger skal bygge på en vidensbaseret forståelse af studierne og de studerende - ikke bare statistik - ellers vil den fejle.

Berthe Marie Willumsen

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«
15/05-12 kl. 09:31 Politik

Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

OPSPARING - Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet, har ledelsen allerede disponeret over 400 millioner kroner af KU's opsparede midler, og en stor del af universiteternes samlede egenkapital er desuden bundet i bygninger.

Fakta

Stikord til Sciences nye introduktionsuge

  • Den store åbne dør (VELKOMMEN!)
  • Hvordan skal førstehåndsindtrykket være?
  • Hvordan kan man forberede sig til at starte på en uddannelse?
  • Hvilke ting skal man vide for at vide om man har valgt rigtigt?
  • - Karrieremuligheder
    - Introduceret førsteårsundervisning

  • Hvad skal der til for at man føler sig klædt på til efter uge 35?
  • - IT‐systemer
    - Kend dit Campus – kend dit institute

  • Hvordan får man ejerskab og følelsen af at høre hjemme?
  • Social integration
  • Dannelse af socialt og fagligt netværk
  • Føle sig hjemme i fagmiljøet – tilhørsforhold

Kilde: Oplæg til indholdselementer, version 1.0 – 1. oplæg fra Styregruppen.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk