Institutleder: Ja, Filosofi bør give mere plads til kvinderne

Det er næppe tilfældigt, at flere af medlemmerne af den nystiftede anti-diskriminationsforening Front er studerende ved faget Filosofi.

For Filosofi på KU er ikke fremmed for diskussioner af god og dårlig stil i akademia, fx har fagets ligestillingsprofil været til debat i årevis, også før uddannelsen fik sin første kvindelige lektor, Sabrina Ebbersmeyer, i 2014.

Dertil kommer, at pensumlisten af mere generelle historiske årsager er domineret af mænd, der tænkte. Man kan argumentere for, at faget på KU på flere plan har været lidt af en sausage fest.

Det gør Tara Skadegaard Thorsen, bachelor i filosofi, medlem af Front og forfatter til et blogindlæg med titlen Ti gode grunde til ikke at læse Filosofi, hvis du er kvinde.

Mænd, der laver helikopter foran kvinder

Blandt Filosofis problemer er ifølge blogindlægget, at pensum stort set er renset for kvindeligt input, ud over, citat: »to hvide kvinder: én kvinde, der er imod abort, og en anden kvinde ved navn Hannah Arendt, som belejligt placeres efter Martin Heidegger, så ingen er i tvivl om, hvorfor hun er kendt (hun var hans elev og de havde en hed relation).«  

Desuden har Filosofi ifølge indlægget et ry for fester, hvor det mandlige kønsorgan er i (roterende) centrum.

»Er dit forhold til nøgne akademikerkroppe med vedhæng anstrengt, kan du regne med en meget anstrengt oplevelse på Filosofi. Du vil ofte blive konfronteret med vedhæng. Nogle mænd med vedhæng vil enormt gerne smide tøjet og svinge sagerne rundt, mens de også helst danser op ad dig og synger “frisk pige, frisk pige”, hvis de synes, du ligner en pige. Jeg har set det flere gange, end jeg kan tælle på en hånd,« skriver Tara Skadegaard Thorsen.

Blackface til fest

Desuden er studiemiljøet ifølge blogindlægget præget af en vis nonchalance i behandlingen af minoriteter. Angiveligt har studerende holdt fest med slavetema med sort maling (såkaldt blackface) i ansigtet, og ifølge bloggen bliver professor Vincent Hendricks, der har afrikanske rødder, kaldt for ’husnegeren’ af kollegaer.

Det er anklager, som institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi Maja Horst gerne vil drøfte.

»Jeg har aldrig hørt nogen bruge udtrykket husneger om Vincent Hendricks,« siger Maja Horst. »Jeg opfatter blogindlægget som polemisk, og det indeholder nogle påstande, jeg ikke selv genkender.«

Læs mere:

Hendricks: Ordet neger kan være kærligt ment.

»Men når det er sagt, synes jeg, det er interessant at overveje, hvor mange farver vi har forskellige steder i systemet. Vi har ikke så mange med aner fra andre steder end Danmark her på stedet, end de fx har på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,« siger Maja Horst.

Mentorprogram skal hjælpe kvinderne frem

Maja Horst, der har været med til at rådgive Uddannelsesministeriet om, hvordan danske universiteter kan rette op på den ekstremt skæve kønsfordeling blandt professorerne, er udmærket klar over, at Filosofi – som påpeget i blogindlægget af Tara Skadegaard Thorsen – har en markant overvægt af mandlige ansatte. I sin tid som leder af instituttet har Horst selv ansat to lektorer, en af hvert køn.

»Det er en skævhed, vi gerne vil rette op på, fx med et mentorprogram for kvindelige kandidatstuderende på Filosofi,« siger Maja Horst.

Maja Horst siger, at det ikke er acceptabelt at danse rundt som beskrevet på bloggen med svingende kønsdele ved fester, der foregår på campus, men at hun i sagens natur ikke kan blande sig i, hvad der måtte foregå ved fester i studiemiljøet, når de finder sted uden for universitetets lokaler.

»Jeg ville selv finde det ubehageligt, hvis det fandt sted. Ikke på egne vegne, så meget som af hensyn til andre ved festen, der kunne blive stødt af det,« siger hun. Og hvis studerende har optrådt i blackface under rusture, er det også problematisk, siger Maja Horst. Hun foreslår, at det er noget, der måske dækker over en dybere ufølsomhed blandt studerende.

Læs mere:

»Folk skal ikke bare blindt bruge ord som perker«

»Jeg tror, at underviserne er opmærksomme på de her ting, men at det også kan være relevant for de studerende at diskutere mellem hinanden. Jeg møder selv forbløffende mange studerende, som ikke tror, vi har et problem med ligestilling og lighed i Danmark i dag.«

Pensum kan være præget af ubevidste valg

Tara Skadegaard Thorsen kritiserer også, at filosofistuderende på KU ikke læser ret mange tekster af kvindelige forskere og tænkere, og det er en diskussion, som Maja Horst bifalder, at de studerende rejser.

Hun siger, at der kan være tale om et unconscious bias i udvælgelsen af litteratur, og at problemet er generelt.

»Forskning dokumenterer, at både mænd og kvinder har en tendens til at vurdere kvinders indsats som værende dårligere end mænds,« siger Maja Horst. »Vi skal øve os i at tænke over, hvorfor vi vurderer, som vi gør. Jeg ved, at det også er noget, de ansatte på Filosofi er interesserede i at tale om og forandre.«

Jeg kan godt være overrasket over at høre om den der mandlige dominans på Filosofi, fordi det er sådan et blødt fag, hvor man sidder og tænker og snakker … funderer Uniavisen.

»Lige dét der er et eksempel på unconscious bias,« siger Maja Horst. »At man forbinder det bløde med kvinder og det hårde med mænd. Men det er udbredt. Man skal huske på, at unconscious bias ikke er noget, mænd gør mod kvinder – det er noget, vi alle gør mod hinanden, uden at vi er opmærksomme på det. Så det skal vi øve os i at reflektere over.«

chz@adm.ku.dk