Ingen lukket fest, men måske ret dyr

21/11-11 kl. 14:58 Campus
Årsfest 24 Billede: Afton Halloran KONCERTHUS – Smuk er koncertsalen. Traditionelt har universitetet ellers benyttet sig af først Det Kongelige Teater og siden Operaen. I år var festen for første gang rykket ind i DR’s bygninger på Amager.

FOLKEFEST? - Nogle må betale for deres billetter; andre inviteres og kommer gratis med, men alle er velkomne ved universitetets årsfest – også guder og gudinder og popsangerinder.

af Therese Leonhardt Hjorth

Der grines og snakkes, og alle gæster virker velfornøjede og opsatte på fest. Det er universitetet og dets fremmeste forskere, undervisere og studerende, der fejres, og ifølge flere danske medier har man da også grund til at være glad, hvis man er blevet lukket ind i varmen.

Anklagen har i den forgangne uge lydt, at Københavns Universitets årsfest på uheldig vis er med til at tydeliggøre skellet mellem stedets ledelse og dets mere almene studerende og medarbejdere, idet kun de udvalgte få får lov til at være med.

Spørger man vicedirektør Jasper Steen Winkel, er årsfesten en åben fest, hvor alle kan deltage og bliver opfordret til at deltage. Men alle på KU kan af rent logistiske og økonomiske årsager ikke inviteres, så de mest interesserede får lov at betale for deres billetter.

Fest i nye rammer

I år afholdes festen som noget ganske nyt i DR’s koncerthus, og stedet summer af liv og lyden af knitrende kjoler på denne aften, hvor dronningen, universitære pinger og studenterpolitikere er inviteret til galla og fejring af universitetets bedrifter i det forgangne år.

Traditionelt har årsfesten været afholdt i Det Kongelige Teater eller Operaen. I år er en mindre elitær lokation blevet valgt, og blandt festens gæster er der generelt god opbakning til det lille brud med traditionerne.

»Det er meget godt at prøve noget nyt,« siger Jeanet Kragerup, der i mange år sammen med sin mand har deltaget i universitetets årsfester. Hun mener, at aftenens program formår at levere noget for enhver smag.

Vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel siger, at der ikke er tale om noget egentligt kursskifte:

»Der er ikke så meget politik i det her. I år havde vi bare lyst til at prøve noget andet end det sædvanlige. Vi vil også gerne kunne stå frit i forhold til at sammensætte vores eget program og ikke være bundet af Operaens repertoire.«

Sammenholdets styrke

Derfor er valget faldet på DR's Koncerthus, der i dagens anledning er iklædt helt særlige universitetsklæder. På bygningens blå facade troner to gigantiske projektioner af de græske guder Apollon og Athene.

Statuerne er normalt at finde i universitetets hovedbygning på Frue Plads, hvor de står som symboler for selve universitetets idé og fundament. Apollon er gud for kunst, litteratur og musik, og Athene er (blandt andet) gudinde for videnskab. Sammen står de stærkest.

»Universitetets oprindelige koncept er, at den ideelle syntese opstår, når human- og naturvidenskaber kombineres,« siger art director Pete Burke, der har skabt grafikken. Han fortsætter:

»En af de gode ting ved universitetet er netop, at det er en hot pot, en blanding af mennesker og idéer.«

Således mødes Apollon og Athene denne ene aften på Koncerthusets facade, mens høj og lav, ledelse og studerende, inviterede og betalende gæster samles om champagne, musik og kanapeer inden døre.

Folkets sangerinde

En ting, disse mange grupper tilsyneladende har til fælles, er begejstringen over valget af Tina Dickow som en af aftenens to musikalske, bærende dele. Dickow er blevet et folkeeje med sin enkle musik, der appellerer til mange.

»Festen præsenterer mere moderne underholdning, end den plejer; det er mere let,« bemærker institutleder Niels-Henrik Holstein-Rathlou.

Bevidst kursskifte eller ej: Årsfesten 2011 fremstår ifølge dens gæster mere folkelig, end den plejer. Og det kan måske også i fremtiden blive afgørende for på tværs af universitetet at skabe det helt nødvendige sammenhold, Apollon og Athene repræsenterer.

uni-avis@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«
15/05-12 kl. 09:31 Politik

Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

OPSPARING - Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet, har ledelsen allerede disponeret over 400 millioner kroner af KU's opsparede midler, og en stor del af universiteternes samlede egenkapital er desuden bundet i bygninger.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk