Hvis jeg var Helge ...

17/02-10 kl. 16:30 Campus
Hvis jeg var Helge Billede: Christoffer Zieler BAG MASKEN - Studenterrådet har tidligere eksperimenteret med at sætte sig selv i videnskabsminister Helge Sanders sted. Men nu kan du selv få chancen - for alvor.

HAMSKIFTE - Bliv videnskabsminister for en dag, lokker Helge Sander, som har udskrevet en konkurrence med ministerjobbet i førstepræmie. Hvad ville man stille op med al den magt?

af Christoffer Zieler

Måske flyde landet rundt i blødt summende ministerbil med smagfuldt indtræk, afværge byger af kritiske spørgsmål fra oppositionens vredeste kvinder og Jesper Langballe (DF), skære ned eller lade pengeregnen falde; reformere, fusionere, evaluere, ej forglemme klemme, (eller ikke klemme?), sine socialdemokratiske forhandlingspartnere i bagdelene?

Livet som videnskabsminister kan ikke undgå at fascinere.

Helge og forskningsfabrikken

Helge Sander (V) er selv klædeligt taknemmelig for jobbet.

»Jeg har været videnskabsminister i mere end otte år og føler, at arbejdsopgaverne i vores ministerium er meget væsentlige for Danmarks fremtid. Jobbet er utrolig spændende, jeg oplever noget nyt hver dag, ikke to dage er ens. Jeg ser frem til at kunne vise vinderen af konkurrencen, hvor spændende og alsidigt et job det er at være videnskabsminister,« skriver Helge Sander i en pressemeddelelse.

Nu lover Sander på samme måde som chokolademagnaten Willy Wonka et eksklusivt besøg i en ellers lukket verden - vi taler selve forskningsverdenens kontroltårn. Kun én får muligheden for at blive videnskabsminister for en dag, så det gælder om at have gode grunde parat.

LÆS: Konkurrenceopslaget fra Videnskabsministeriet.

Der er 600 tegn at gøre godt med, hvis du skal overbevise ministeren - hvordan ville du lokke Helge Sander til at gøre dig til Helge Sander i en dag? Og hvad ville du foretage dig?

Besøge Niels Bohrs grav

Vi har spurgt en håndfuld KU-debattører, hvad de mon ville beslutte, og vi offentliggør svarene efterhånden som de indløber.

Ikke overraskende har to af Helge Sanders ivrigste hasebidere været vaksest ved havelågen. Den ene er Sune Auken, lektor i dansk, Grundtvig-ekspert og senest, forfatter til bogen 'Hjernedød - til forsvar for det borgerlige universitet', som udkommer 24. februar. Den anden er Claus Emmeche, lektor på Niels Bohr Instituttet og drivkraft på bloggen Forskningsfrihed.

»Hvis jeg var videnskabsminister for en dag,« begynder Claus Emmeche, »ville jeg straks tage skridt til at udforme en ny universitetslov, der imødekommer kritikken fra de 6.488 studerende og universitetsansatte, som i 2008 krævede en bedre forskningspolitik.«

Og han præciserer: »Hvis jeg var Helge Sander for en dag ville jeg tage ud og besøge Niels Bohrs grav, og lægge en buket hvide nelliker og et sortrandet kort med ordene "Den frie forskning - elsket og savnet".«

Læse en bog i græmmelse

»Det fornøjelige ved at være Helge for en dag måtte være, at man kunne gøre noget af alt det, Helge ikke plejer at gøre,« siger Sune Auken. Han opregner på kort tid en liste over muligheder:

1) Sige "undskyld, det var ikke det, jeg mente."
2) Skrive et brev til Jens Oddershede og forklare ham, at organisationen "Danske Universiteter" bør tilbagedøbes til "Rektorkollegiet", da den ikke med rimelighed kan siges at repræsentere de danske universiteter.
3) Læse en bog.
4) (3 i præciseret form) læse Mogens Ove Madsens "Universitetets død" og Claus Emmeche og Jan Fayes "Hvad er forskning. Normer, videnskab og samfund" for dog at få LIDT forstand på mit område.
5) Stå foran spejlet og øve mig i IKKE at sige "Fra forskning til faktura".
6) Græmme mig i al bred almindelighed.
7) Tale med en forsker.
8) Tale med en studerende.
9) Udstede et burkaforbud for yngre lektorer i mikroøkonomi.
10) Skrive et brev til Ralf Hemmingsen og forklare ham, at forskere og undervisere er DET SIDSTE ikke det første, der skal skæres ned på.
11) Omdøbe "Den bibliometriske forskningsindikator" til "Det tilfældige ressourceomfordelingssytem".
12) Studere genren "svar" med henblik på at forstå dets intime relation til genren "spørgsmål". Herunder ville jeg særligt fokusere på, at et "svar" bør forholde sig til det, spørgsmålet handler om.
13) Tage min afsked (klokken 18.03).

Feltet er åbent. Enhver kan spørge sig selv: hvad ville jeg gøre, hvis jeg havde én dag som Helge?

chz@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
03/02-12 kl. 11:45 Debat

»Det ta’r kun fem minutter«

REPLIK - Det er en myte, at det tager halvandet år at komme ud at studere, skriver chef for Det Internationale Kontor på KU John E. Andersen i et svar til historiestuderende Mirco Reimer. Han har også en god forklaring på, hvorfor karakterer ikke kan overføres direkte fra udlandet.

Læs også:
Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet?
03/02-12 kl. 10:00 Politik

Tyskerne måber over fattige Sofie

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Tyskerne måber over fattige Sofie - Studerende uden praktik ender sidst i jobkøen - Danmarks Grundforskningsfond giver 60 mio. til arktisforskning - Læserbrev: 1.000 pct. nye afgifter på tidsskrifter fra USA

Dyreforsøg
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Farma / Life / Nat / Sund

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

Poul Behrendt - dobbeltkontrakten
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Hum

Litteraturforskeren der ser dobbelt

INTERVIEW - Rygtet om forfatterens død er stærkt overdrevet, for forfatterne henter nyt liv i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Et fantastisk sted uden for lands lov og ret, fortæller Poul Behrendt, nyslået adjungeret professor.

Ole Kim Hansen
02/02-12 kl. 10:49 Debat

Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

SYNSPUNKT - KU's over 4.000 videnskabsfolk skal nu bruge arbejdstid på et nyt tidskrævende login for at læse tidsskrifter, så universitetet kan få nogle flere statistikker at fordele ressourcer efter. Djøf-øvelse, mener lektor.

Fakler
02/02-12 kl. 09:42 Politik

Da studenterpolitikerne blev tjekkede

AKTIVISME - Med en disciplineret organisation og politisk håndværk, der ligner Folketinget på en god dag , er der sket noget i det studenterpolitiske miljø. Eller også er det virkeligheden, der har forandret sig. Nutidens studenterpolitiker ligner i hvert fald statsminister Helle Thorning mere, end Helle Thorning selv gjorde, da hun lavede politik på KU for 20 år siden.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk