Hver tredje TAP siger ja til at arbejde hjemme

30/01-07 kl. 00:00 Campus

TAP´erne foreslår i ny undersøgelse at flere får mulighed for at arbejde hjemme for at løse lokaleproblemerne

af Claus Baggersgaard

PLADSPROBLEMER
De ansatte på Københavns Universitet kommer til at sidde tæt når campusplanen er gennemført i 2012, men hvorfor ikke give flere ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra i stedet for at sidde lårene af hinanden?

Det er et af forslagene til en løsning på de truende lokaleproblemer i et nyt idékatalog om ’Fremtidens arbejdsplads for TAP’ lavet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte.

En fjerdedel af de adspurgte har foreslået flere hjemmearbejdspladser kombineret med online-kontakt med de studerende og møder i cyberspace for at udnytte de resterende lokaler bedre. Så kan flere ansatte benytte det samme kontor på skift, eller der kan etableres tomandskontorer for medarbejdere der ikke opholder sig dagligt på universitetet, og storrumskontorer.

»Det her er ikke en eller anden fjern fremtidsvision. Alle forslag er teknisk mulige, så det er en ledelsesbeslutning om man vil satse på det. Det kan i princippet indføres fra 2008 eller tidligere,« siger Else Østergaard-Andersen, projektkoordinator for programgruppen for campusplanen.

Undersøgelsen viser at 27 procent allerede i dag har mulighed for at arbejde hjemme og yderligere 34 procent gerne vil have det, mens 39 procent har svaret at de ikke er interesseret.

Lokkende alternativ
Holdningerne blandt TAP´-erne er delte. Kontorfuldmægtig Marianne Holck Christensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab mener at det er udsigten til at skulle sidde mange på samme kontor der får så mange til at svare at de er interesseret i en hjemmearbejdsplads. »Det virker som et tillokkende alternativ når du pludselig får at vide at du får meget mindre plads,« siger hun.

Anne Nørgaard-Pedersen, bibliotekar på Teologi, mener ikke at hun med den nuværende organisering af sit job kan arbejde hjemme, men har indtryk af at mange kolleger er interesseret. Hun mener derfor at undersøgelsen tegner et nogenlunde retvisende billede af virkeligheden. »Det giver fleksibilitet hvis du har familie, men det er afgørende at det bliver frivilligt,« siger hun.

Dorte Heldrup er laboratoriefuldmægtig og laver regnskab på Kemisk Institut. Hun har selv leget med tanken, men har opgivet ideen. »Jeg tror du mister forbindelsen med hvad der foregår på instituttet, og så vil jeg gerne holde rigtig fri når jeg endelig har fyraften,« siger hun.

De fleste respondenter peger på at den største ulempe vil være manglende sparring i dagligdagen, og at de mister fællesskabet og vil gå glip af den uformelle kommunikation med kollegerne på arbejdspladsen.

Løser ikke alt
Else Østergaard-Andersen mener at det er en oplagt ide, men advarer om at det ikke er en universel løsning der kan klare alle problemerne. Mange personalegrupper kan nemlig slet ikke udføre deres arbejdsfunktioner hjemmefra trods den teknologiske udvikling. Det gælder blandt andet laboranter, rengøringsassistenter og gartnere.

Hun tør ikke give et bud på hvor mange der reelt ville kunne klare deres arbejde fra privaten, så programgruppen vil følge undersøgelsen op med en ny undersøgelse, denne gang blandt samtlige TAP´er på KU, for at få et bud på hvor mange af ideerne der er tilslutning til. Blandt andet hvor mange der reelt kan og er interesseret i at arbejde med vaskemaskinen og tørretumbleren kørende i baggrunden.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk