Lokalerne er små, legetøjet ikke af nyeste dato, møblerne godt slidte og legepladsen består af to sandkasser på altanen på øverste etage i Krystalgade 14-16. Studenterrådets Vuggestue hvor de studerende på Københavns Universitet har fortrinsret til at få ungerne passet, har ikke de mest moderne forhold. Alligevel bliver forældrene ved med at komme tilbage både med barn nummer to, tre og fire. Ph.d.-studerende Tomas Møller Christensen har fået alle sine tre børn, Johan på ni år, Wilma der lige er blevet seks år og nu Marie på to et halvt år, passet i vuggestuen.
Masser af hjerterum
Han husker at han blev noget overrasket da han første gang troppede op for at se på forholdene.
»Jeg syntes det så forfærdeligt ud og tænkte at mit barn under ingen omstændigheder skulle passes der. Det er jo ikke den mest moderne daginstitution, og der er ingen legeplads, men kun to sandkasser på altanerne,« siger han. Han ændrede dog hurtigt mening efter han fik snakket med personalet og konstaterede at børnene øjensynligt stortrives. »Der er en utrolig rolig, tryg og god stemning. Jeg kan tælle på en hånd hvor mange gange mine børn har grædt når jeg er gået om morgenen. Det lyder måske lidt forlorent, men hvad der mangler i husrum er der til gengæld til overflod i hjerterum,« siger Tomas Møller Christensen. Det viste sig hurtigt at den manglende legeplads nærmere er en fordel end en ulempe da det betyder at de ansatte tager på rigtig mange ture med børnene og blandt andet benytter Botanisk Have og Kongens Have i stor stil.
Kender behovene
Valerie Lonsdale peger på at der er en række konkrete fordele for de studerende ved at få barnet passet i Studenterrådets Vuggestue. Blandt andet at de har fortrinsret så de får en plads hurtigere, og så har vuggestuen lang erfaring med at læse hvad man som studerende har brug for når man skal have en hverdag med studier og børn til at gå op i en højere enhed. Fx hvornår man skal til eksamen og har brug for at på barnet passet lidt længere tid eller på andre tidspunkter end normalt. Man åbner og lukker også generelt senere end de fleste andre daginstitutioner og har åbent helt til klokken 17.30 om fredagen. Derudover er det en klar fordel at samtlige forældre er studerende fordi de står i samme situation. De kan derfor hjælpe og støtte hinanden, udveksle bøger og diskutere udfordringerne ved at skulle være studerende og forældre på samme tid.
Færre regler
Kollegaen Louise Dahl tilføjer at det mest specielle ved Studenterrådets Vuggestue, og den egentlige grund til at forældrene bliver ved med at vende tilbage med barn nummer to, tre og fire, er pædagogikken. »Vi går ikke så meget op i om vi har det seneste nye legetøj, eller om sofaen er lidt slidt. Her er nok færre regler end andre steder, så børnene sover når de er trætte og spiser når de er sultne. Generelt forsøger vi at gøre det hjemligt, så vi holder aldrig pauser fra børnene hvor vi sætter os ind for os selv,« siger hun. En anden specialitet er at vuggestuen ikke har nogen ledelse. Alle de ansatte skal tage et ansvar, og forældrene bliver inddraget i alle væsentlige beslutninger. Tomas Møller Christensen der har sin datter Marie i vuggestuen, vil gerne skrive under på at børnene har det godt. Han håber faktisk at overtale sin kone til at få et barn til, og så skal nummer fire selvfølgelig også i Studenterrådets Vuggestue.
Billede: Lizette Kabré
TRYG BØRNEPASNING - Ph.d.-studerende Tomas Møller Christensen har fået alle sine tre børn passet i Studenterrådets Vuggestue, og han er glad for kombinationen af studier og børnepasning.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk