Her er kandidaterne til jobbet som rektor på KU

Rektor Ralf Hemmingsen
Den mest oplagte kandidat er indtil videre 63-årige rektor Ralf Hemmingsen selv. Til sine potentielle konkurrenters ærgrelse, har han ikke villet fortælle, om han er interesseret i at fortsætte i jobbet, som han har haft siden 2005, men Hemmingsen er klart den person, der ved mest om, hvad der kræves.

Bestyrelsen har vist, at den stoler på Ralf Hemmingsen, fordi den lod ham overleve Penkowa-skandalen, hvor han var en centralt impliceret figur, og dertil kommer, at sagen demonstrerede, at rektor er standhaftig og sej. Selv om mange spåede og/eller forlangte hans afgang, faldt han ikke for fristelsen til at vælge Uffe Elbæk-udvejen og lægge sig hjem i sofaen med sin aftrædelsesbonus.

Men vigtigst: Ralf Hemmingsen har stået i spidsen for et universitet, der er vokset på alle måder. Flere studerende, flere forskere, flere penge, nye bygninger, mere opmærksomhed i samfundet. Det er også lykkedes Hemmingsen at få stoppet de to førhen selvstændige universiteter Life og Farma ind i den fælles KU-pølse. Det er med andre ord gået ret godt på KU siden 2005, og det er forståeligt, hvis Hemmingsen har lyst til at være med til at indvie nogle af de bygninger, han er ved at få opført.

Prorektor Thomas Bjørnholm
Rektors nuværende højre hånd er også et oplagt bud. Bjørnholm har stået i spidsen for en succesfuld nanoteknologisk satsning på KU (der også har afstikkere til Kina, som er Danmarks idol-land for tiden), og han har været dygtig til at fundraise til og profilere sin forskning. Bjørnholm, som er 52, har også alderen med sig, og han har stille og roligt fået bundet en sløjfe om den del af Milena Penkowa-skandalen, der handlede om hendes forskning, så universitetet kunne komme videre med det meste af æren intakt. Som prorektor har han i tilgift fået indgående erfaring med, hvordan KU fungerer som institution. Men vil Bjørnholm søge sin chefs job, hvis han ikke direkte bliver opfordret til det af Hemmingsen? NB: Det kan selvfølgelig være Ralf Hemmingsens plan at skræmme de lokale mulige ansøgere til jobbet væk ved at lade dem tro, at han bliver siddende, mens han lader sin foretrukne kandidat vide under hånden, at han/hun bør søge.

Dekanerne
Rektor på KU kommer tit fra et job som dekan, så de nuværende dekaner er alle i spil. Nogle dog mere end andre. Selv om de har udmærkede dekaner på Teologi, Samfundsvidenskab, skal der nok alligevel noget mere volumen til, før bestyrelsen bliver glad. Jura er også et lille fakultet, men den nuværende dekan Henrik Dam er ung, han ved noget om webbaseret læring, som alle synes er fedt, og så er han bekvemt nok ekspert i ‘generationsskifter’.

Den humanistiske, den naturvidenskabelige og den sundhedsvidenskabelige dekan er ikke desto mindre de mest oplagte valg; de har de tunge fakulteter. Men både Humaniora og Naturvidenskab har nyansatte, om end ikke ret unge, chefer, og har de nået at vise endnu, hvad de duer til? Dertil kommer, at en humanistisk dekan nok vil blive diskvalificeret, fordi vedkommende bare ikke er naturvidenskabelig nok. Så redaktionen gætter på, at sundhedsvidenskabelig dekan Ulla Wever er den oplagte dekanatkandidat. Hun har skaffet milliarder til sit fakultet, hun har overlevet Penkowa-skandalen sammen med Ralf Hemmingsen – og af de sidste tre rektorer kommer to fra Sund.

Lykke Friis
Hun talte virkelig meget om fodbold på KU, og hun fortsatte med at tale virkelig meget om fodbold, da hun blev politiker. Men den tidligere prorektor, som hoppede af fra KU i 2009, kunne også blæse liv i sit universitet. Der skete altid noget spændende i festsalen, da Lykke Friis var souschef, og nu har hun fået en masse politisk erfaring, som KU måske kan veksle til forskningsbevillinger og velvilje rundt omkring. For der er mange, der elsker deres fodbold.

Den udenlandske superstjerne
KU vil gerne være med i den internationale videnselite. Universitetet har endda en engelsksproget universitetsavis, der hedder University Post. Så det er oplagt at lede efter en dygtig person, som har gjort det godt som dekan eller institutleder eller forskningschef eller noget i et land, vi godt gad sammenligne os med, her: USA eller UK.

Problemet er, at vedkommende også skal kunne tale dansk, så ansøgerfeltet kan hurtigt blive meget nordisk. Og på Copenhagen Business School har de lige haft en svensk rektor, og det gik fuldkommen i fisk og endte meget pinligt for alle involverede. Tør nogen prøve med en svensker igen?

Centerchefen
Alle elsker tværfaglige eliteforskningscentre, og KU har nogle stykker. Et af dem hedder BRIC (Biotech Research & Innovation Centre), og det forener noget af det, som KU satser mest på, biotek og sundhed. Professor Kristian Helin er centerdirektør, han har arbejdet en masse fede steder og vundet en masse vigtige priser. Han kunne godt blive rektor et sted som KU.

Professor i geogenetik Eske Willerslev er også en mulighed. Hans resultater er interessante og overrumplende, og han kan tale, så folk bliver inspirerede, også selv om de ingenting forstår af geogenetik. Willerslev er også en meget dygtig fundraiser. Men er han og de andre centerchefer djøffede nok? Har de bestemt over et stort nok antal ansatte i lang nok tid? Og gider de parkere deres spændende forskning for at blive fuldtidschefer på kontoret?

De andre rektorer
KU er det fineste universitet i Danmark, hvilket man kan forvisse sig om ved at besøge jobdatabasen Jobzonen. Her fremgår det, at KU’s rektor bliver aflønnet i lønramme 40, mens Aarhus Universitets rektor, selv om AU er cirka næsten lige så stort og fint som KU på alle andre områder, ligger og spræller nede i lønramme 39.

Dermed er det attraktivt for alle de syv øvrige danske rektorer at søge jobbet på KU. CBS’ rektor Per Holten-Andersen er tidligere KU-dekan, så han ville have en god chance. Men han er ny på sin nuværende post, så måske vil det virke useriøst med et lynskifte. Og flere af de øvrige rektorer er sådan lidt halvgamle. Og ITU er for småt. Og RUC er bare … det går jo ikke.

De tidligere dekaner
Hvem siger, at en forhenværende dekan ikke kan få lyst til at arbejde igen, hvis tilbuddet er fristende nok? Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har lige sagt farvel til to dekaner. Den ene er Nils O. Andersen, som var en drivende kraft i KU’s netop gennemførte store fakultetsfusion, og hans cv er fremragende. Til gengæld har Nils O ikke altid demonstreret de store evner som menneskekender og kulturforener.

Det har til gengæld eks-dekan nummer to, Niels Elers Koch. Hans forsknings-cv er ikke så fint som Nils O’s, og han nåede kun at være konstitueret som dekan på det fusionerede Naturvidenskab, men han går for at være vellidt og kunne vise sig at være den sjældne brobyggertype, der kan få et stort, sammensat universitet til at hænge sammen. Og alle de forskere, der var kede af, at Life blev nedlagt, vil føle sig imødekommet, hvis Niels Elers bliver rektor.

Den driftige erhvervskvinde m/k
Folk i erhvervslivet ved noget om at arbejde sammen med erhvervslivet, og hvis der er noget, KU skal for tiden, er det at samarbejde med erhvervslivet.

Men hvis en erhvervsperson skal have en chance på KU, må kulturkløften mellem det fine universitet og den upolerede, russergangster-vulgære forretningsverden overvindes. Det er ikke nok at være dygtig og klog og energisk og visionær og have en ph.d. i noget naturvidenskabeligt og en MBA; KU’s erhvervsrektor må heller ikke falde igennem som en bondeknold og sige forbudte ord som ‘verdensklasse’, ‘fremadrettet’ og ‘innovation’. Claus Bræstrup, der sad i bestyrelsen for KU indtil for nylig, plejede at være topchef i medicinalindustrien, og han havde spandevis af akademiske titler. Det kunne godt være en som ham, der fik tjansen.

Hvis han ellers var en yngre kvinde, for det er selvfølgelig både latterligt og på en bagvendt måde sexistisk at skulle nævne det, men KU har kun haft én kvindelig rektor. Det ville være godt med sådan en Stine Bosse-ledertype, men helst fra et firma med nogle forskere ansat, og et der har lavet nogle flere penge end Bosses, mens hun var chef.

Novo-forbindelsen
Novo Nordisk Fonden, der ikke har det mindste med virksomheden Novo Nordisk at gøre, har bygget for milliarder på KU og dermed skabt et stort forskningsmiljø i København, der laver ting, der interesserer Novo. Den relation kan man arbejde videre med. Direktøren for Novo Nordisk Fonden er den tidligere medicinske prodekan på KU, dr.odont. Birgitte Nauntofte. Hun er i begyndelsen af 50’erne og kunne snildt kandidere til rektorposten. Til gengæld var hun prodekan, mens Penkowa-skandalen udviklede sig, og det er en dum periode at være associeret med, uanset hvilken lederpost på Sund, man indtog.

Et par wildcards
Professor og læge Arne Astrup kunne blive en interessant rektor. Han er en knaldende dygtig formidler, og han har den uofficielle KU-rekord i at indskrabe fondsmidler til sine forskningsprojekter. Dertil kommer, at Astrup som arbejdsgiver er en progressiv fortaler for en mere rimelig fordeling af udgifterne til barselsorlov på KU, der i øjeblikket gør det ret dyrt at ansætte unge kvindelige forskere. Astrup har været med til at opfinde det dagsordensættende men rapsolieinficerede nye nordiske køkken, og han forener ernæringsforskning og samfundsdebat på en humanistisk interessant måde. Forvent oveni, at han ville fylde KU’s brune festsal med et væld gode fyraftensarrangementer om de sundhedsfremmende effekter af (et passende) ølindtag og et ret uhæmmet indtag af mørk chokolade. Bonusinfo: Astrup har et fadølsanlæg i sit køkken.

Professor Lene Lange var leder for Biologisk Institut for KU (og Novo-forskningschef), indtil Aalborg Universitet slog en klo i hende og satte hende til at gå på strandhugst i hovedstadens studenterbefolkning og hverve unge mennesker til at befolke et nyt universitet, det bizarre frit marked-initiativ ‘Aalborg Universitet i Københavns Sydhavn’. Et frækt træk. Lene Lange ville være fræk nok til at søge jobbet som KU-rektor (men hun er ældre end Ralf Hemmingsen).

Professor Nina Smith. Økonomen fra Aarhus Universitet er en seriøs offentlig figur og en cool taler. Hun har meritter som prorektor på Aarhus Universitet, formand for Det Frie Forskningsråd og som økonomisk vismand. På en måde er det mærkeligt, at hun ikke allerede er rektor på AU.

Professor Birgitte Possing. Måske en humanist alligevel? Birgitte Possing (f. 1952) er professor i historie og har haft ansvarsfulde job i nogle fine hjørner af den humanistiske forskningsverden, blandt andet som forskningschef ved Nationalmuseet og som direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Hun skriver også om spændende ting, som ikke-humanister kan interessere sig for.

Fondsdirektøren
Forskere tænker hele tiden på deres næste fix af forskningsmidler. Det er dem, der skal dække lokaler, udstyr, ph.d.er at koste rundt med og rejser til konferencer, hvor man spiser gratis stående frokost og ser på plakater. Ingen ved mere om, hvordan KU får gaflet sig til nogle fondspenge end cheferne for de store fonde. I Danmarks Grundforskningsfond – den der finansierer ‘centres of excellence’ rundt omkring – har Dr.Med.Sci Thomas Sinkjær været chef siden 2007. Måske trænger han til noget mere at rive i?

Forbindelsen mellem bryggeriet Carlsberg og forskningen har længe været tæt – Carlsbergfondet deler fancy palæ med Det Kongelige Videnskabernes Selskab – og formanden er forskningsmæssigt en tung dreng. Den nuværende hedder Flemming Besenbacher, og han er professor med speciale i nanovidenskab plus nogle ting, der sælger færre billetter. Han har ikke været formand ret længe, så det er ikke sikkert, at han har lyst til at rykke videre, men på den anden side har han siddet i Carlsbergfondets bestyrelse siden 2005. Måske kan man blive træt af sådan en fond?

Hvad mener læseren?

Hermed redaktionens bud. Trukket frit fra luften med spredte indspark fra vores sladderpøl af anonyme forbindelser og insidere. Formentlig har vi overset flere hundrede velegnede kandidater til en rektorpost. Er vi helt ved siden af? Eller hvem mener du, er det mest realistiske bud?

chz@adm.ku.dk