God og dårlig-konkurrence
Billede: Christoffer Zieler
Fordi det er forår, skal vi have konkurrence.
Vi har endda en storslået præmie, men vi vil have noget igen. Vi vil have din BEDSTE eller din DÅRLIGSTE KU-oplevelse. Og med KU-oplevelse mener vi, ja, en oplevelse, du har haft på Københavns Universitet.
Præmien er en iPad 1 (ét), som Eplehuset har doneret.
Det er et simpelt koncept. Du vælger selv. Skriv din vidunderlige eller forfærdelige oplevelse (eller en af hver) i kommentarfeltet herunder. Husk dit navn, så vi kan finde dig, hvis du vinder.
Oplevelserne skal dyste: god vs. dårlig
Men hvordan måler man to gode oplevelser imod hinanden, spørger du. Og hvordan finder man ud af, om en oplevelse samlet set er mere god end en anden oplevelse er dårlig?
Den slags beslutter man demokratisk.
Så i de kommende uger selekterer redaktionen - helt suverænt - blandt jeres gode eller dårlige oplevelser. Og så matcher vi oplevelserne her på Uniavisen.dk og lader jer stemme om, hvorvidt de dårlige oplevelser er mere dårlige end de gode oplevelser er gode, og vice versa.
De gode og dårlige oplevelser, der får flest stemmer, går videre i konkurrencen, og den sidste torsdag i maj måned 2011 kårer vi en vinder, som får en iPad1.
Giver det mening? Ellers kommer det til det.
Regler
Deltagere skal være studerende, gæstestuderende eller ansatte på KU. Deltagere må indsende så mange oplevelser, de vil, i den tid konkurrencen foregår. Hver oplevelse skal kunne skrives som én enkelt kommentar, så hold lidt igen med ordstrømmen.
Redaktion, redaktionsfamiliemedlemmer og freelancere må ikke deltage i kampen om iPad'en, men må gerne stemme.
Det er kun tilladt at stemme én gang per afstemning per computer.
Redaktionen udvælger i første omgang, hvilke oplevelser, der får lov at dyste, men det er afstemningsresultaterne, der afgør, om den ene eller anden oplevelse går videre, indtil der kun er to oplevelser tilbage. Vinderen er da den oplevelse, som får flest stemmer.
Runde 2 er nu skudt i gang! Stem her.
20 kommentarer
Da jeg efterhånden er gået op og ned ad Panums vandrehal i snart 7 år, har jeg haft en hel del dyster med KU´s tunge administrative system. Men det her er med al sikkerhed den værste:
I min tid på medicinstudiet er det blevet lavet om i studieordningen et utal af gange og hvis man ikke tager studiet på normeret tid, må man over på den nye studieordning. Det havde jeg ikke fået lov til, da jeg skulle starte på 6. semester, til trods for at det kun var den nye studieordning man kunne tage dette semester på. Men jeg fik lov til at "gå ved siden af", så at sige, og tage semestret alligevel. Jeg bestod og alt var fint. Jeg tilmeldte mig kandidat delen og 7. sem. Det gik også fint indtil jeg en dag skulle i parkeringskælderen og bruge mit studiekort - det virkede ikke som det plejer og går ind til Informationen. Der finder jeg ud af at det er fordi jeg ER UDSKREVET FRA STUDIET! Hvad??? Går ind til ekspeditionen og får dem overbevist om at jeg har afleveret blanketten til kandidat delen (og det har jeg + taget en kopi, fordi jeg har hørt om andre der har haft problemer, men ikke har kunnet bevise det) og bliver indskrevet igen. Tak for det! Et par dage senere får jeg at vide at jeg ikke må gå på mit hold på 7. sem. mere, fordi jeg ikke er bestået 6. sem. Hvad for noget? Finder så ud af at jeg står på to lister, på den nye studieordning - som ikke bestået, og på den gamle studieordning - som bestået. Husk lige at jeg ikke måtte komme over på den nye studieordning og nu står jeg på sådan en liste. Forvirrende. Nå, så til at sammenfatte det hele, så havde jeg gjort alt som jeg skulle, indleveret alle papirer de rigtige steder og bestået de rigtige eksamener, men blev udskrevet fra studiet af to forskellige grunde på kort tid. Der er sgu styr på lortet på SUNDs fakultet! ;)
Endnu en travl dag med vagt på biblioteket. En masse flittige studerende, afleveringer, lån, hjælp. Pludselig kommer en studerende og spørger mig, om jeg vil have en kop te med? Så kan man ikke forlange mere!
Første dag/uge på sit nye studie... Uh, man glæder sig, men man er også en kende nervøs, for hvem mon alle de andre er, og er de søde? Sådan møder man op, og kan ikke undgå at være en smule genert. Vi blev delt op i hold, så vi ligesom havde nogle andre "russere" at holde os til. Mit blev gult hold. Og de var da egentlig meget søde! Vi sætter os i græsset og skal hver i sær fortælle om vores vej ind på veterinærstudiet anno 2001, runden slutter ved en lyshåret pige - "Janne" - som kækt fortæller, at hun da ikke har et højt nok snit til at kunne komme ind, men at hendes far, som forøvrigt er et eller andet vigtigt med kontakterne i orden, har skaffet hende en studieplads... Der bliver temmelig stille. Alle tænker sit, og fra deraf er hun ligesom lukket ude - hvad ligner det, hvordan kan det lade sig gøre, og hvem tror hun egentlig lige hun er? Her har vi andre slidt og slæbt for at nå vores mål, og så sidder hun der. Rusvejlederen afslutter hurtigt runden, og vi går i gang med diverse lege og rundvisninger, men det er ikke helt det samme som før. Når der er fri leg går "Janne" for sig selv, og vi andre er blevet forfærdelig opslugt af stemningen af "hvem tror hun lige hun er". Om aftenen skal der være en lækker ryste-sammen middag på kollegiet, vi kan lige nå at skifte og få vasket den gule farve af - gad vide om man kan kende de andre i civil??? Men glæder sig, det gør man ikke. Stemningen er trygget - alle ved godt, at vi burde opfører os mere voksent meen... Her står vi så i vores pæne tøj og er klar til at gå til bords, hvor foretten - de obligatoriste testikler fra tyr - står klar. Men vi mangler en - "Janne". Ja, så kan hun lære det! En rusvejleder ønsker, at de små "russere" skal fortælle hvad der dog er sket, og historien bliver fortalt uden omsvøb, men dog med en hvis flovhed. Pludselig tysser han på forsamlingen, og ind kommer "Janne" - storsmilende - hvilket for situationen virker temmelige malplaceret. Hun rømmer sig, og så falder bomben: "Ja altså, jeg hedder ikke Janne men Mette og jeg er dyrlægestuderende på 3. år og en af jeres rusvejledere..." Hvis en knappenål faldt ville man have kunne hørt det. De andre rusvejledere smiler til alle de nye naive studerende - ja så kan i lære det. Festen sluttede tidligt og vi skulle lige bruge nogle dage til at sunde os. Stemningen blev dog langsomt bedre og rusturen blev en succes.
Så selvom det ikke var så fagligt betonet, ja så lærte jeg bestemt noget den dag, både om andre mennesker og om mig selv, og det er en oplevelse som jeg aldrig glemmer. Så der er bestemt ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget - selvom jeg stadig kan blive en smule flov over en naiv "russers" opførsel!
Ved ikke lige om det var en god eller en dårlig oplevelse...
Er med på ”Vi cykler på arbejde” og stod i mit smarte og stramme cykeltøj for at låse min cykel op – frisk og klar til en hjemtur. Der mødte jeg vores rengøringsdame.
”Er det dig? Jeg kunne slet ikke kende dig” – sagde hun. Og det er jo ikke helt formålet med at klæde sig ud og trampe aktivt i pedalerne så sveden springer.
”Er du ikke blevet lidt tyk?”
Og her er det at jeg enten ikke helt forstod hvad hun sagde eller kun hørte det jeg ville.
”Mener du tynd?” – prøvede jeg usikker på om jeg havde hørt forkert.
”Nej du er blevet tyk! I danske mænd forstår ikke at passe på jer selv!” – forsatte hun, selv kun en streg i luften. ”Engang var du så pæn…” – mere hørte jeg ikke.
Hun har selvfølgelig ret – selvom jeg bestemt mener at tøjet er krympet mens det lå i bunden af skabet vinteren over og ventede på forår og cykelvejr. Der er jo derfor jeg cykler – jeg prøver virkelig! Blev bare lidt overrasket over hendes ligefremhed. Det er jo ikke altid vi er lige gode til at sige det vi mener – men hun gjorde!
Op på cyklen og 36 km hjemad i let modvind – så kunne jeg da heldigvis brænde lidt ekstra kalorier af mens jeg sendte en kærlig tanke til hende ”gulv-mokken” og prøvede at huske på hvad Klarlund, MacDonald, Krustrup, Bangsbo og andre kloge KU'ere siger om effektiv fedtforbrænding og træning – mens jeg svedte i mit lidt for stramme cykeltøj.
I sommeren 2009 tjekkede Batman ind på Kua. Jeg var på det givne tidspunkt tutor for de nye Danskere, og en af disse havde i en meget sen nattetime dyppet sig ufriviligt i havnen under en vel voldsom ølstafet, den gale vej. Derfor måtte staklen en tur på skadestuen og da det gøres bedst med tøj på besluttede jeg at låne ham mine bukser. Så iklædt Batman forneden vaklede jeg hele vejen fra Islands Brygge til Kua og mit kære bederum. Her fandt jeg ly for natten, indtil en meget betuttet rengøringsmand vækkede mig næste morgen meget tidligt. Herefter tænkte jeg at et besøg i Dansk cafeen nok var på sin plads og her lagde jeg mig på langs af en laset sofa og faldt lykkelig hen i søvnen. Efter nogle timer blev jeg vækket med morgencroissanter af en vældig sød dame. Egentlig mindes jeg ikke ganske hvordan mine bukser fandt tilbage på mine ben, men det kom de i hvert fald på et tidspunkt den pågældende morgen.
Jeg gik i 2008 efter mange års voldsomt arbejdspres totalt ned med flaget med stress. For en stor dels vedkommende var jeg selv skyld i det, fordi jeg ikke på noget tidspunkt gav mig selv tid til at tænke over, hvad der skete med mig og derfor heller ikke gav mine omgivelser en mulighed for at forebygge det. Jeg var bare så glad for mit arbejde og kunne ikke lade være med at engagere mig dybt og give alt, hvad jeg havde i mig og lidt til. Jeg fik anerkendt det af Arbejdsskadestyrelsen som arbejdsbetinget lidelse. I løbet af ét år var jeg tilbage på fuld tid og i det år fik jeg løbende al den støtte jeg kunne ønske fra min institutleder på Human Ernæring, mine kolleger på instituttet og fakultetet - og endda direkte fra dekanen for LIFE. Mit arbejdsliv er imod alle odds reddet på smukkeste vis. Et lysende eksempel på god personalepolitik i praksis.
Takket være KUs fantastiske adminestration arbejder jeg nu for anden måned i træk ulønnet. Sagen er den at selv om man har fået fuldt stipendiat, kan man ikke blive indskrevet som ph.d studerende på KU før man har bevis på at man er kandidat. Jeg blev færdig som kandidat på KU i marts måned men på trods af utallige telefonsamtaler, mails og personlige henvendelser er det endnu ikke lykkes mig at fremskaffe et officiet papir på at jeg er kandidat. Dårlige undskyldninger har der været nok af, påskeferie (der på KU åbenbart vare 14 dage), manglende kommunikation mellem fakulteterne, sygdom, kurser, nyt edbsystem osv.
Krydser fingre for at adminestartionen tager sig sammen, og der ikke går halvandet år før jeg får mit eksamensbevis hvilket var tilfældet for bachelorbeviset.
When I got to Copenhagen the first day, I knew where about to find the Chemistry Department, I was supposingly to spend the next three years of my life at: in walking distance from the best overnight-stay location for young people ever: "Sleep in Heaven", northbound.
I eventually came to the monstrous red buildings of the former dentist clinic and now health elite research facility: the PANUM. Low and behold, it was not my first day of work, but a walking trip to get to know, where to go. Why? Because I had trouble seeing past PANUM and Rigshospitalet (which I knew only from Lars von Trier's horror series "Riget"). So on this cold February Sunday I stepped into the lobby of PANUM and asked for the way to the chemistry institute, my wishful thinking future employer and the department of my final higher education step. The guard did not know and told me there was nothing like that in the proximity. I was baffled. I'd had seen it on the Google Map! Well. When roaming Nørre Alle on my own, I eventually found the place (part of H.C.Ørsted Institute). So far the story, but now I found in the hallway of this building, now the working place of mine, an emergency plan, that the next person to call after the in-house staff on weekends for example and then in the case of fire, security problems or issues regarding the buildings is: the PANUM lobby guards!
Ung, ambitiøs og en drøm om jurastudiet, måske endda forventning om at det ville lykkes at blive optaget. Jeg valgte målrettet ikke at lukke mit studentereksamensbevis, da jeg ville forbedre mine karakterer for at kunne blive optaget på jura sommeren 2008. Grundet et fejl på pågældende uddannelsessted, manglede jeg pludselig ét fag for at få min studentereksamen...- hele min verden stoppede op, og der sad jeg: trøsteløs og følelsen af uretfærdighed overskyggede alt. Jeg vidste at året efter ville snittet være højere, og mine chancer ville være betydeligt mindre. Hvad nu? En klog mand, min far, forslog at jeg søgte alligevel, hvorpå jeg blot grinte og lod tanken ligge. Efter nogen tid, og med et stykke papir i hånden, hvorpå der stod at udd.stedet anerkendte fejlen, afleverede jeg min ansøgning personligt på jura. Jeg modtog sammen med alle andre et brev d. 30/6 at jeg var blevet optaget på særlige vilkår! Miraklet var sket! Tårerne løb i takt med champagnen og det blev en fantastisk sommer! Tak KU, og tak far :-)
Blot til info, færdiggjorde jeg min studentereksamen, for en sikkerheds skyld.
I forbindelse med vores studiestart, introugen, rustur til Nøddebo skovskole var det helt ekseptionelt at opleve de ældre studerendes engagement i vores studiestart. Den store indsigt i hvad netop dette studie kræver, synes allerede fra start implicit at indgå i den måde vi blev mødt. Det jeg her gerne vil fremhæve er disse menneskers frivillige engagement, som virkelig var bemærkelsesværdigt, specielt efter selv at have oplevet dette studie og ved hvad der kræves, synes jeg det er vildt der stadig er overskud. Håber virkelig at omtalte må klare deres studier godt. Det har de fortjent!
KU har dannet rammerne for en livslang oplevelse af den gode af slagsen :-) Min hustru og jeg mødte hinanden på KU/LIFE da hun var laborantelev på et institut og jeg selv var kontorelev i administrationen. I de dejlige omgivelser på Bülowsvej og især gennem frokostpausen i haven, lærte vi hinanden at kende. Da vi blev forlovet arbejdede vi i samme afdeling på KU i Nørregade. Det var da også i nogle udmærkede lokaler i Universitetsfirkanten, at vi afholdte vores reception og efterfølgende fest til vores bryllup. Og i selv samme have på KU, hvor vi lærte hinanden at kende, blev vores bryllupsbilleder skudt. I øjeblikket planlægger vi at holde vores 5 års bryllupsdag i selv samme lokaler – endnu engang på KU. :-)
Der var mange originaler på studiet til at begynde med (og nogle af dem er der da endnu), og mangfoldighed er jo positivt nok. MEN... Min værste oplevelse på KU var, da jeg til en fest på første semester sidste dag efter hjemkomst fra rusturen fik en dyb snak med en fyr. Han fortalte mig om sin forfærdelige opvækst og at han nu levede med en form for skizofreni. Midt under samtalen og komplet uprovokeret prøvede han at hoppe ud af vinduet bag os fra 2. sals højde. Han blev hurtigt stoppet. Da folk begyndte at lægge sig til at sove rundt omkring, og jeg med hjælp fra en af tutorerne fik sneget mig væk, så jeg også endelig kunne (forsøge at) falde i søvn, begyndte han på at forveksle mig med en barndomsveninde, han var vild med, og at kalde på både hende og mig i flæng. Han kunne ikke huske mit navn, så jeg var "hende den søde". Til sidst gav han op og proklamerede, at han ville gå ud at finde en gammel dame at slå ned. Det positive var, at jeg "vandt" rusturen over de andre nye studerende, fordi fyren her blandt andre havde holdt mig vågen.
Så er afstemningen for runde 1 i gang. Nye kommentarer kan opnå en plads i runde 2.
Stem her: http://universitetsavisen.dk/campus/runde-1-god-og-daarlig-konkurrence
When I first came to Copenhagen, I came by bus from holland (am Ethiopian but I was in holland for some time before I came here). I remember it was like the 22nd of August 2009. First I bought a ticket to Copenhagen to go by Eurobus and the people at the ticket office didnt tell me any thing about the fact that I had to change bus at Hamburg (Germany) so I continued with the first bus I was and later on found that the bus I was in ended up in Kolding and the bus I was supposed to take from Hamburg to Copenhagen had already left by the time I recognised that I had to change bus. Well, I ended up in Kolding and asked people how far I was from Copenhagen and they told me that am at least few hours away (by train). So, I bought a ticket to copenhagen (the price was a bit less than I paid for trip from holland to Kolding :)) and then arround 6 in the afternoon I arrived at Copenhagen. It would have been better if it ended there but my bad day continued. I had a phone number of ma friend who was supposed to be waiting for me at central station and so, I had to call him and a kind Danish guy gave me about 25 danish ores to make the call (I had only euro cents at the time). I tried to call and found out that the phone of ma friend was not working at the time. I kept on trying until I finished ma Danish coins with no success. Well, I had euro notes but I didnt know where to change and the time was past 6 in the afternoon....and sunday. Finally I talked to a Taxi driver to take me to LIFE, giving him the address from my admission letter and he drove me to LIFE for 10 EURO. When I came to LIFE through the front door, it was closed and there was essentially no one around. It was getting late so I asked the taxi driver to take me to the nearest hotel and he took me to a hotel nearby LIFE (which I dont remember where exactly it is) and paid 71 EURO for a night and the next morning I came with my bags directly to the school and registered. I found my friend after I got registered and found out that his phone was not working....and well I found my way after that. This was such an unforgettable experience of my first day in Denmark.
Jeg havde været på studieophold, som ikke var gået særligt godt - og det endte også med at jeg kom hjem før tid på grund af sygdom i familien. På trods af dette skulle jeg tage en eksamen i DK som jeg havde haft som selvstudie i udlandet. Dagen for eksamen var en lørdag, og det var det værste vejr nogensinde. Det styrtregnede for at sige det mildt.
Og for at gøre slemt værre så havde jeg et kæmpe forkølelsessår, så det sidste jeg ville var at skulle hen og møde op til en skriftligeksamen og fortælle mine medstuderende at jeg var vendt hjem som en fiasko. På trods af det kastede jeg mig op på cyklen i silende regn og nåede gennemblødt frem til eksamen. Her fandt jeg så ud af at jeg havde glemt mine ordbøger, og måtte satse hele butikken på at nå hjem og hente dem inden eksamen begyndte. Jeg nåede det "heldigvis", desværre bestod jeg ikke eksamen så det var ikke andet end spildte kræfter. :'(
Bedste oplevelse kunne måske være studiestartsperioden hvor alt er nyt og spændende. Men i forlængelse med overstående besked, vælger jeg at skrive den hjælp jeg fik til at arrangere et nyt studieophold efter ansøgningsfristen og det at jeg fik lov til at skrive min BA-opgave på trods af at jeg ikke havde de ECTS-point man skal have for at skrive den.
Efter det førnævnte afbrudte studieophold, havde jeg jo mistet et helt semester, så tingene så ikke så lyse ud i forhold til mit studie ikke skulle forlænges. Via hjælp og vejledning på KUA, fik jeg dog lov til at skrive min BA som nævnt, og jeg fik indhentet noget af det fortabte ved at have et ekstra fag på det forrige semester, ydermere fik jeg lov til at komme på et nyt studieophold. Så min bedste oplevelse med KU, er vejledningen på og forståelsen KUA.
Jeg havde holdt ét års pause fra religionsvidenskab (som jeg havde læst i to år) for at afprøve et andet studie der hev lidt i mig. Efter en masse overvejelse blev det dog til, at jeg religionsstudiet var det rigtige, og jeg ville derfor tilbage. Jeg kontakte Studievejledningen i Fiostræde som sagde, at jeg så skulle søge om optagelse ligesom alle andre ansøgere, på baggrund af min gymnasieeksamen osv., så jeg sendte ansøgning afsted med en masse bilag og heriblandt også en lang formuleret ansøgning om dispensation for 3.-gangsreglen (som jeg fik besked på at skrive), på trods af at det ikke var et "nyt" og tredje studie jeg ville ind på. Nå, sommeren gik og sidst i juli fik jeg et fint brev med et afslag. Jeg kontaktede studievejlederne på Humaniora, der sendte mig videre til studievejlederen på mit eget institut - der havde sommerferie indtil studiestart i september. Tilbage på humaniora hvor jeg blev sendt rundt i systemet mange gange uden nogen egentlig hjælp. Til sidst ender jeg igen hos Studie- og Karrierevejledningen på Humaniora, denne gang hos en helt tredje vejleder, der fortæller mig, at jeg da "blot" skal udfylde en enkelt formular og søge om såkaldt "genoptagelse". Denne studievejleder kunne slet ikke forstå, at jeg havde fået en helt anden information fra dem i Fiolstræde. Det viser sig så, at den eneste kvinde, der kan behandle min ansøgning om genoptagelse, er på ferie indtil september, så jeg kan ikke få egentligt svar før selve studiestart. Meget mærkeligt tænker jeg, at folk tager ferie i august måned op til studiestart - det må da være den travleste periode for administrationspersonalet på KU...
Nå, mirakuløst modtager jeg så en mail en uge før studiestart: Ansøgning om genindskrivelse imødekommet.
Således endte hele historien lykkeligt efter hvad der føltes som en meget lang sommer i uvished og pingpong frem og tilbage i systemet med lige så mange modstridende informationer som der er vejledere :)
I går opdagede jeg en lugt af røg mens jeg arbejdede i laboratoriet. Jeg var alene så jeg gik i gang med at undersøge hvor lugten kom fra. Da jeg, efter lidt, fandt ud af at røgen ikke kom fra mit laboratorium eller fra vinduet, gik jeg ud for at se hvad der foregik på de andre laboratorier. Jeg fandt hele bygningen evakueret... Der havde ikke været nogen brandalarm og mine medstuderende havde advaret alle. Undtagen mig! De siger, at de tog det som en selvfølge at jeg var kommet ud, men jeg tror jeg må til at gøre lidt mere opmærksom på mig selv.
Fyringsrunden i januar er det værste jeg nogensinde har oplevet. Man skulle sidde og vente ved sin pc fra kl. 9.00-9.15. Var man en af de uheldige, ville man få en e-mail i dette tidsrum. Vi måtte i den anledning sige farvel til 3 kompetente kolleger. Jeg ville til hver en tid have gået ned i løn i stedet for denne ubehagelige oplevelse!
Min dårlige oplevelse: da vi i ugen inden påskeferien fik at vide at alle forelæsningerne om fysiologien i tarmsystemet var aflyst pga.
besparelser og at dette enorme og møg-vigtige felt derfor nu skulle indlæres via selvstudie hvilket betød i min påskeferie!
Jeg er ikke kendt for min elegance og kommer gerne til skade på farverige måder. Således brækkede jeg da også armen tilbage på første år på en højst seværdig måde: Middagspause. Stuvende fuld kantine. Mig der forsøger at hoppe ovenud af en stol, men hænger fast i armlænet med foden...Og, ja... Det sagde 'klask' og utallige øjne rettedes imod mit kadaver på gulvet. Forholdsvist pinligt. Og det blev kun sjovere af at den fyr, jeg rent faktisk havde en date med næste dag, også så mit lille nummer! Åh ja, og så var det også dér, jeg fandt ud af at Rigshospitalet ikke har en skadestue. "Det har vi da ikke haft i 10 år", sagde manden bag skranken og smed mig ud igen... Dengang var jeg stadig en fortabt provins-pige i den store by.
Nyhedsbrev
Universitetsavisen
- mest læste
- mindst læste
- Nyeste
Universitetsavisen er University Post i maj måned
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?
-
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum -
Statskundskabsrevy 2012 -
Kidd på campus: Du har kun én liv! -
Afdeling for Eksperimentel Medicin -
Store eksamensdag -
Basunkinder og messing, der skinner -
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser -
Årsfest på Københavns Universitet -
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige? -
Verdens første fælles Hum-revy -
Rundspørge: Hvordan er din studiestart? -
Velkommen til År Nul -
Hvad er det dog, de laver? -
Årets DHL-stafet i neongrønt -
Fest for begyndere -
Det Astronomiske Observatorium -
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud -
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort -
Kærlighed til bøger og biblioteker -
Voxpop: Posterwalk på Panum
Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012
FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Kontakt redaktionen
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk