Fuldt Blus under homoseksuelle studerende

02/04-09 kl. 00:00 Campus
Blus_2009_bestyrelse_Reimar Juul Billede: Reimar Juul BØSSEFLERTAL - Bestyrelsen i Blus ville ikke tage skade af nogle kvinder, mener aftenens værter.

Foreningen for homoseksuelle universitetsstuderende hedder Blus og holder hver tirsdag til i Studenterhuset. Universitetsavisen tog med til international Blus-aften som blandt andet bød på bøssesnak, billige fadøl og et foredrag om Arnold Schwarzenegger

af Mathias Holm Pedersen

Hvor går man hen hvis man som ung homoseksuel studerende ankommer til hovedstaden for at tilbringe fem år på Københavns Universitet, og man ikke rigtig kender nogen mennesker?

Svaret er Blus - foreningen for Bøsser og Lesbiske Universitetsstuderende - der hver tirsdag står bag baren i Studenterhuset på Købmagergade og inviterer alle der har lyst ind til en snak, et foredrag eller bare et par øl.

Det er også tilfældet denne iskolde tirsdag aften, hvor Universitetsavisen har lagt vejen forbi huset ved siden af Rundetårn. I aften er det endda en ganske særlig Blus-aften. Det er nemlig 'IntroNational Night' hvor Blus byder dette års kuld af internationale studerende velkommen til semesterstart - og selvfølgelig Københavns homomiljø.

Mest for sjov
Siden 1996 har Blus været samlingspunktet for mange af de homoseksuelle studerende på KU. Dengang hed man Homofæle Humanister A/S, men heller ikke i dag er foreningens navn helt retvisende.

»Blus er ikke kun for bøsser og lesbiske, men også for bi- og transseksuelle, aseksuelle samt queers,« forklarer Woo Jin Ko der er PR-ansvarlig for Blus. Han sidder sammen med formand Daniel Rasmussen og bestyrelsesmedlem Lorenzo Rasmussen på den anden side af det lille cafebord midt i Studenterhusets åbne stueetage og fortæller engageret om den forening som de i et lille års tid har stået i spidsen for. Bag dem trisser en flok bartendere rundt og gør det sidste klar til aftenens internationale gæster der ankommer om en time.

»Blus er primært en social organisation. Vi vil gerne være et sted hvor folk kan komme og være sig selv og hygge sig og lave sjove ting,« fortæller Daniel Rasmussen og tager en tår af sin kaffe.

»Som ny studerende og homoseksuel i København har man brug for at omgås nogle man har noget tilfælles med. Man kan selvfølgelig gå i byen, men Blus tilbyder et forum hvor det ikke bare handler om at drikke eller score,« fortsætter han og bliver bakket op af Woo Jin:

»Man møder ikke venner i byen. Det gør man i Blus.«

Daniel, Woo Jin og Lorenzo er alle i Blus' bestyrelse der for øjeblikket består af ti personer. Foreningen har cirka 60 faste medlemmer, men derudover er der en større gruppe af frivillige som hjælper til ved de mange arrangementer, som ud over de sædvanlige sociale tirsdage også tæller forskellige homo-relaterede foredrag, filmaftener og så selvfølgelig den store Blus-fest hvert semester.

KU-homoer har det godt
Debatten om homo-rettigheder har i den seneste tid fået fornyet opmærksomhed i medierne. Først med de omstridte afstemninger om homoseksuelles ret til ægteskab ved det amerikanske valg, og siden med den Oscar-vindende film 'Milk' om homo-rettighedskampen i San Francisco i 70'erne. Men at kæmpe for ligestilling for homoseksuelle er ikke formålet i Blus.

»Vi har ikke lyst til at være en politisk organisation,« forklarer Daniel Rasmussen. Han mener heller ikke at der er et behov for en politisk organisation på KU der kæmper de homoseksuelles sag:

»Jeg har på intet tidspunkt oplevet fordomme. Jeg tror ikke den slags sker i en universitets-sammenhæng,« siger Daniel der selv studerer molekylær biomedicin.
Heller ikke de to andre har oplevet diskrimination på universitetet på grund af deres seksualitet.

»Jeg læser humaniora, og der er det heller ikke et 'issue' overhovedet. Vi har det sgu godt!« lyder det fra Woo Jin.

Helt apolitiske er Blus dog ikke. Foreningen er medlem af paraplyorganisationen Anso der er et samarbejde mellem nordiske homo- og transseksuelle studenterorganisationer. Og her er der flere politiske spørgsmål på banen, fortæller Lorenzo Rasmussen, der er ansvarlig for Blus' internationale relationer.

»Så hvis en gruppe nu har lyst til at lave et eller andet arrangement, også politisk, så kan de også det. Så stiller Blus lokaler til rådighed,« siger Lorenzo Rasmussen, der selv er fra Sydafrika og kom til København for nogle år siden.

Flere piger
Blus' arrangementer og fester er i dag velkendte indslag i det homoseksuelle miljø i København. I fremtiden vil foreningen dog gerne stå endnu mere centralt som homo-organisation, forklarer WooJin:

»Vi vil gerne være en lidt større del af miljøet og støtte de mange initiativer der er,« siger han.

Daniel fortsætter: »For eksempel sker rigtig meget i forbindelse med World OutGames til sommer (en stor sportsbegivenhed for homoseksuelle, red.) hvor man forsøger at samle alle homo-foreninger og udnytte begivenheden til bedre samarbejde i fremtiden. Der vil Blus gerne markere sig.«

Alle tre håber de på at blive genvalgt når der om nogle måneder skal vælges ny etårig bestyrelse i Blus. Dog kunne de godt tænke sig nogle færre af hankøn i bestyrelsen.

»Jeg kunne godt ønske mig er der kom nogle flere lesbiske piger med. For øjeblikket sidder kun én lesbisk i bestyrelsen, så der er brug for flere,« lyder opfordringen fra Woo Jin.
Da klokken nærmer sig 19.00, begynder der ligeså stille at trisse folk ind ad Studenterhusets hoveddør. »Is the meeting here?« spørger en pige på engelsk med meget spansk accent, og en gruppe på tre amerikanske unge rykker et par borde sammen langs væggen og sætter sig tilrette.

Interviewet er slut, og de tre Blus-drenge går nu smilende rundt i deres Blus-t-shirts og hilser på de internationale gæster. Alle får et navneskilt på, og Woo Jin kommer ind med en bakke fyldt med øl og stiller dem på bordet.

Ud over almindelig hyggesnak byder IntroNational Night også på et foredrag - eller en 'lecture-performance', som Mathias Kryger, manden bag, forklarer. Temaet er mandlig graviditet, megarexia (det modsatte af anoreksi), samt en hyldest til Arnold Schwarzenegger, og det er i det hele taget lidt underligt. Men underholdende.

Bagefter bliver det noget mere håndgribeligt med nogle flere øl, og så fortsætter BLUS-aftenen ellers ud i tirsdagens natteliv med en pub crawl rundt på Københavns homo-barer.

Der er tændt op under dette semesters Blus.

mahp@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Fakta

Blus

Studenterforening for homo-, bi- og transseksuelle samt aseksuelle og queers. Heteroseksuelle er dog også velkomne. Blus er ikke kun folk på universitetet, men er åben for alle der går på en videregående uddannelse.

Blus holder til i Studenterhuset på de fleste tirsdagsaftener. KU-studiekort giver rabat i baren. Læs mere på www.Blus.dk eller skriv til info@Blus.dk hvis du vil i kontakt med Blus.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk