Fotokonkurrence pinlig for Uniavisen. Nu: digt dig til sejr!

Allan Jakobsen har sendt os et digt på mail:

”Hør på mig!”

I fascinationens læsning om digtets manifestation af mytologiske antropomorfisme blev han afbrudt

I dunkel tale som en Vølve fortsatte hun: ”Giv mig troldstavens spådom”

Hun så en spinkel og fager mistelten vokse

Verdenstræet skælver, Solen sortner, ildbål raser

Nu må hun synke

Weekendens våde hængedynd
slider og hiver for at trække dig ned,
men det nægter at rane dine sidste skridt,
når først efterårssolen bryder
din pandes sagte boblen
med indersiden af mandagens klamkåde morgenhånd.

fredagsløvinde
føler famlende
fortiden forsvinde
slikker sol
fremtiden
får mandag finde

- Amalie VB

Bag vinduet skimtes på Rundetårns-rebus Høstsolens æggende dans
Fra kælder'n en klirren af flasker når op, til det rum, hvor jeg har min tjans
På skærmen foran mig blinker en arrig og rød virtuel diode.

Jeg får ikke tid til at nyde den lysende efterårssols sidste stråler
Det bli'r ikke mig, der sidder til fredagsbar med en bajer og skåler.
For den skal debugges, den drilske og vigtige slet finansierede kode.

Dette digt er kommet på mail fra Kristian Reveles Jensen,
BSc Biotechnology, stud.med.

Mit akademiske elfenbenstårn, Béton brut

Du trodser natten og stræber mod himlen, Excellence, Top Ten

Svedige electrobeats, neuronerne bevidner

Jeg kan se lys! Den akademiske ild brænder

Eller har de bare glemt at slukke lyset?

Vi har fået dette digt på mail fra N. G. Andersen:

I går var det mandag – nu er det fredag

Dagene synes så ens, det hele er så sammenflydende

Men nu sker der noget - vi slippes fri!

Vi flygter fra de grå mure og søger tilflugt i nattelivet

Den indre skattejæger slippes løs

i desperat søgen efter guld og grønne skove

Jeg tror ikke dette digt overholder nogle af reglerne, ud over at handle om en mandag, men jeg synes alligevel jeg ville sende det, nogle ting fortjener at blive udødeliggjort på vers:

It was early one day in September,
At the start of the academic year
I decided to be an offender
And hit the university just where
I knew without doubt and without wond’ring
That I could hurt them the absolute most:
My aim was to get at the student funding
But Alas! I had reckoned without host.

Starting my quest from the bottom of course
I would then work my way right to the top
But very soon things just couldn’t get worse
I discovered they had me quite at a stop.
The clever student guides never did know
What the secretaries certainly knew
So striking out an impressive first blow
Outside their office I joined the great cue.

As all other hopefuls were turned away,
Some had bleak faces, some were quite in tears.
The cue it twisted I was led astray
The door yet came near and grow did my fears.
Reaching the end of the cue now at last
I soon my rash conviction came to rue
For this I found out really quite too fast:
Not one secretary had any clue.

“Would “funding” mean us giving money to you?
You taking part in the wealth we’ve amassed?
Oh no no, that never, never would do,
Besides all deadlines have already passed.”
I had a chock. I couldn’t help but stare
You see there was such a sight to be seen
A secretary who can laugh is most rare
But then this one’s laugh was cruel and mean.

So I poor helpless despairing student
Now verging on the last frail hope
Realized now that I simply couldn’t,
Even with an effort begin to cope
With a system so cruel and unfeeling.
“But wait” cried a voice I would heed,
“What of the dean? With him you could plead.”

But, oh horror and grim crushing despair,
The dean was nowhere to be found.
My hopes now completely beyond repair,
I sank weeping to the uncaring ground.
“Oh look” a man laughed, “A student and sad.”
I looked up and right there beheld: the dean.
His terrible eyes were glittering mad,
His looks were cold and awfully mean.

I cried and said “I tried to escape.”
He yelled “You bloody great fool, you ape!”
“I’ll never allow you to leave here, never.
For the money you’re worth we’ll keep you for ever.”
He answered my last pleading, desperate call
“By the way I might just tell you as well,
This is not the university at all
Instead this truly and surely is hell!”

sløvsind, øv-sind, røvspind
jeg sad for længe oppe i går nat med en aflevering
jeg går aldrig i gang til tiden
Lukács, Barthes, Jakobson
rimer på mine eder
jeg har forsømt mine andre lektier

lørdag morgen klokken fem
alle sluser står på klem
fredag aften den var våd
våd som booze og ikke gråd

Dynen hæves en smule fra lagnet og straks
suser de sidste søndagsmolekyler til himmels
mandag ligger tykt i rummet
cykelstationselevatorpladsproblem
ipodledningindfiltretitørklædeproblem
og tirsdagskrystaller synger i det fjerne

Vi har fået dette digt på mail af ph.d. Karin Margarita Frei,
Videnskabelig assistent, SAXO Instituttet:

Tværfaglig mandag

Fokus, energi, nye tanker og et smil
Det er vores akademiske stil
Sådan skal vi være mellem verdens bedste lærere
Både mandag morgen og fredag aften
Med usynlige musikredskaber
Skal vi kunne forme den mest dynamiske, tværfaglige, innovative, klimavenlige forskning…Hjælp!

Så fik jeg alligevel bugt med dig!
Du gav mig ikke meget at holde i,
trods din sti var solskinsbeklædt.
Nuvel, enhver begyndelse er svær,
og nu ligger jeg alligevel her,
længslende, undrende, afventende, trygt(?) i dine arme; melankomandag

Vi har modtaget tre strofer fra Philip Steen Longos Winkel på mail:

1)

Et muk

Du gjorde min dag så meget lysere

nu er du væk, og jeg fryser.

Savner dit skær, din selskabelighed.

dine lyse lokker og kærlighed.

Vi ses måske engang i næste uge

på bunden af flasken, fredag min frue.

2)

Et Smut, Et Plask

Jeg smutter ud der hvor smutstenen ikke kan smutte mere

Laver larm der hvor larmen eksplodere

Trodser trods, jeg kan ikke længere abstrahere

Siger til skibsbartenderen: Stik mig nogle flere!

Jeg er kongen af verden, derfra hvor jeg står

Indtil jeg vågner, det var fredag i går

3)

Groundhog day

Mandag er kedelig at skrive om

Mandag er altid så tom

Giv mig noget kaffe

Giv mig noget til at vågne

Starter forfra (tryk genstart) på en uge så lang

Indtil fredag (et stille håb), hvor jeg rigtig-går-i gang

Med venlig hilsen

Philip Steen Longos Winkel - russer på filosofi KU

Jeg smutter ud der hvor smutstenen ikke kan smutte mere
Laver larm der hvor larmen eksplodere
Trodser trods, jeg kan ikke længere abstrahere
Siger til skibsbartenderen: Stik mig nogle flere!
Jeg er kongen af verden, derfra hvor jeg står
Indtil jeg vågner, det var fredag i går

mandagsmorgentur
brum brum
sagde den lille bi glad
så fløj den i et vindue
nu er den død

Den længste dag på ugen
Kan allerede mærke sugen
De moralsketømmermænd svinder ind
Før de igen kommer til med ny vind

Spejlvendte tanker i et rodet sind, mens hænderne er smurt ind i tandpasta, munden er fuld med sæbe, og en varm kop marmelademokka og en tallerken toast med sukker venter utålmodigt i stuen på rejsen gennem Øsofagus:

,gadnaM negad .åpred ,gadnaM ekslarom .dnæmremmøt ,gadnaM ekki lit ta .åtsrof ,gadnaM gej re netsur mos ne .adaL ,gadnaM retnev åp ta ud revilb .gaderF

Nærmest stener gennem mit vinduesparti
hvorfor gemmer jeg mig her?
Der er præcis 23 streger på vejen
lige som i går
dagen passer forbi mig
præcis som i går
men burde jeg ikke snart begynde?
Det tænkte jeg også i går.
De har fjernet et par af stregerne
Nu er der kun 5..
dagen slå min tid ihjel.

Endnu en uge
begynder kodeslammens truen
Alt vi har lært
er glemt i weekenddrikkeri
Hvorfor er det så svært? Åh søde smukke SML
Kvæl mig ej med rekursion og patternmatch

På gaden bebopper blæstes beat og bilers båt
Fortovets panderynker glattes af fredagens første kærestepars kys
Tanker bliver korte, skygger bliver lange
Vi planter pick-up'en i klitternes sange
Dagens soundtrack forstummer i takt med mumlende minder

Thor Birkedal har sendt os disse vers på mail:

Mandagens mandag

- Japanerinde i kimono, med tanto-sværd i hånden,

parat til maven at opsprætte og

haiku-digte flydende på bordet – havde jeg dog

blot ladet være med at beruse mig med Fredag

i søndags – havde jeg måske forstået

Mandag

Månens dag skal du være,

bød skaberen,

antagonisten

- for menneskene vil til evighed være

døddrukne og formørkede i sind

Velkommen hertil, Mandag…

Hilsen Thor Birkedal

Når ugen starter op,
er alle døre åbne.
Jeg kikker ind på et kontor,
der sidder lille Lene.
Hun taster løs på tasterne,
og trykker så på send.
Har hun mon sendt et digt afsted,
eller noget til sin ven?

Længere nede ad gangen,
sidder Olaf i sin stol.
Den er lige ved at vælte,
da han nærmest ligger ned med blikket rettet mod loftet.
Har han mon fundet en edderkop?
Eller spekulerer han over den store sammenhæng?

Ingen start uden ende.
Efter ende starter nyt.
Ugens slut starter weekenden,
som ender igen ved ugens start.

Og sådan er livet også.

Mandag er endnu lidt bagstiv og sur
Glasset han står bag usynlig mur
Fanden på væggen er til som Foucault
Tissemandssduelig, yndig og snu
Vinker og smiler han lokker mig hen
Så mandag med lethed kan hale mig ind

Et tema? - Mandag? - Fredag? - Tomme dage!
Får man monstro et gavekort for digtet,
skønt det er poesien, man har sviget?
For sin bid af en usselmammonkage
har man nu ingen selvrepekt tilbage,
Og intetsteds at afhænde sin klage!