Forestilling uden bedøvelse

Karen Jespersen, Vladimir Ka’Putin, Ungeren og Statsministeren blev taget under kærlig rodbehandling da statskundskabernes revy bød indenfor til det årlige lattereftersyn

af Kristoffer Holm Pedersen

»Willkommen til revy!« byder den russiske KGB-officer Ka’Putin sadistisk smilende og slår armene ud. Det næsten fulde auditorium på CSS reagerer straks med rungende klapsalver, og så er dette års udgave af den legendariske Statskundskabsrevy i gang. ’Der er altid noget at komme efter’ er årets titel, og det må man give de gode folk bag revyen ret i. I de næste to timer skal vi blandt andet stifte bekendtskab med den forsmåede statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen, den hjemløse EU-traktat, den tørklædeklædte hårmodel/kassedame Latifa og finde ud af hvad det er der giver statsministeren en dårlig smag i munden.

Med rogn i hollændervogn
Aftenens højdepunkter er mange og kommer på stribe. ’Kærlighedens hollændervogn’ er en øm, men tragisk kærlighedsduet a la Romeo og Julie – her mellem Betjenten og Den Autonome – på den gamle slager ’Skibet skal sejle i nat’. Det er ikke så nemt for to unge elskende der ikke kan få hinanden, forstår man. Men det er godt at vide at der trods alt er håb når betjenten i sidste vers synger: »Jeg gør dig med rogn / i min hollændervogn / for Ungeren skal ryddes i nat.« Den tidligere skandaleombruste fødevareminister Lars Barfoed kommer forbi og laver rekordforsøget ’3 retter på 3 minutter’ med yderst tvivlsomme fødevarer. Og fint besøg er der også fra udviklingsminister Ulla Tørnæs’ udvalgte kendisflok der nok vil hjælpe de fattige i den tredje verden, men mest sig selv.

Størst jubel i salen vækker en SM-klædt Karen Jespersen i lak og læder med to mænd i kort snor kravlende foran sig med bogstaverne V og S tatoveret på overkroppen. »Karen kommer!« bliver der med skræk i stemmen råbt til det velspillende bands hårdtpumpende rytmer.

Fremragende skuespil
Det er dog ikke kun de store samfundsmæssige spørgsmål der bliver gjort grin med denne aften på Statskundskab. I en smuk og aldeles sexistisk homage til den nyligt afdøde Otto Brandenburg bliver det gammelkendte tema om det sødmefulde forhold mellem mandlige tutorer og kvindelige rus-studerende taget op. »For når en tutor / en rigtig tutor går i gang / så ved man altid hvad der vil ske,« synges der slesk og forførende. Og så er der grin på lærerværelsets bekostning, CSS-interne studenterpolitiske intriger og CV-galop hvor førstepræmien er ansættelse i et ministerium og åbent mavesår.

Selv når det bliver allermest indspist, er det som oftest stadig utrolig underholdende for udenforstående tilskuere, hvilket ikke mindst skyldes nogle aldeles fremragende skuespilpræstationer. Ud af revyens mange numre er der kun nogle enkelte som ikke rammer helt plet, men de er i undertal og fjerner ikke det meget overbevisende helhedsindtryk.

Alt i alt giver det fem ud af seks lattergaspatroner til Statskundskabs revyfolk, der velfortjent kan lade sig hylde til stående klapsalver efter forestillingen.

• Send
• Del