Billede: Reimar Juul
Kristian Kornum har oprettet et debatforum på Facebook for at skabe debat om lukningen af Fiolbiblioteket
26-årige Kristian Kornum blev godt harm da han læste at Københavns Universitet (KU) vil flytte biblioteket i Fiolstræde til Gothersgade og bruge en tredjedel af den historiske bygning til administrative formål og bogsalen til specialepladser.
Fra 2009 vil det nemlig dermed være slut med at afhente sine bøger på biblioteket og benytte læsepladserne medmindre man får en specialeplads i den gamle bogsal.
»Jeg tænkte: Det kan ikke være rigtigt. Det er simpelthen for galt. Rektoratet går ikke ligefrem og praler med at det vil lukke biblioteket, så hvis ingen gør noget, er døren bare lige pludseligt låst en dag, og folk står udenfor og kan ikke komme ind,« siger Kristian Kornum.
Han har derfor oprettet et debatforum på hjemmesiden Facebook for at skabe opmærksomhed om sagen. Facebook er en populær hjemmeside som folk bruger til alt lige fra at holde kontakt med vennerne til at oplyse om arrangementer og altså skaffe opbakning til en sag de brænder for.
Kristian Kornum spredte rygtet om debatforummet og biblio-teksplanerne blandt venner og studiekammerater, og den 10. januar i år rundede medlemstallet allerede 5.000.
»Jeg er overrasket over at så mange har tilmeldt sig, men nu går vi efter 10.000. Desværre kan man vist ikke ændre navnet på gruppen,« siger han og griner over den lange titel »5.000 danskere mod nedlæggelse af Det Kongelige Bibliotek, Fiolstræde«.
Ifølge Kristian Kornum tæller medlemmerne alle typer brugere lige fra studerende der bruger bibliotekets læsepladser, over forhenværende studerende der stadig er interesseret i hvad der foregår på universitetet, til helt almindelige mennesker der synes at bygningen fra 1856 skal bevares som bibliotek.
»Det er en utrolig smuk, gammel bygning, så alle skriver at det ikke kan passe at den skal omdannes. Man bruger jo heller ikke Riddersalen på Rosenborg Slot til administration,« siger han.
Selv er han en af de studerende der flittigt bruger bibliotekets læsesal.
»Jeg kommer som mange andre ikke kun for at låne bøger, men for at læse i et motiverende, historisk miljø. Jeg kører tit herind bare for at læse,« siger han.
Han forstår derfor heller ikke universitetets argumentation for at flytte biblioteket til Gothersgade 140, nemlig at biblioteket skal være tættere på brugerne af det nye City Campus på det gamle kommunehospital.
De fleste han kender kommer nemlig slet ikke på biblioteket i forbindelse med undervisningen, men oftest i fritiden som han selv.
Gruppen mod lukningen planlægger en form for happening for at markere at man har rundet de 5.000 medlemmer og nu hastigt nærmer sig de 6.000.
»Jeg må knibe en tåre hvis ikke de ændrer mening. Det er da den sidste rest - det sidste historiske vingestrøg der er tilbage på Uni.« Jeanette Bjørnlund Nielsen.
»På trods af at Københavns Universitet er over 500 år gammelt, er det sparsomt hvad vi har af smukke, stemningsfulde lokaler. Biblioteket i Fiolstræde er faktisk noget af det eneste der kan minde en om den akademiske tradition et universitet er eksponent for og arvtager til. Det budskab er mere værd end effektivisering!« Maria Søndberg Clausen.
»Det kan da ikke være rigtigt at man vil lukke afdelingen i Fiolstræde ned. Det er da den ældste og mest bevaringsværdige afdeling. Hvem har ikke prøvet at stikke hovedet derind? Det ender snart med at København ikke huser andet end strømlinede kedelige kontorbygninger.« Margrethe Monika S Hansen.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk