Fanfarer og gæster så smukke som kanapéer

13/11-09 kl. 12:46 Campus
Dronningen_Årsfest Billede: Lizette Kabré INDMARCH - Messingblæs fulgte HKH Margrethe II, flankeret af bestyrelsesformand Nils Strandberg Petersen (tv.) og rektor Ralf Hemmingsen.

FEST! - Dronning Margrethe, universitetsledelse, schweiziske, amerikanske og canadiske akademikere og en ordentlig bunke doktorer in spe deltog i KU's årsfest - alle var de lige så fint klædt på som pindemadderne med roastbeef

af Sebastian Zieler

Torsdag den 12. november afholdt Københavns Universitet (KU) sin femhundredeogtredivte årsfest. Universitetet havde indbudt flere end 700 gæster fra KU og verden udenfor. Forskere, administratorer, studerende, pengetanksbestyrere, ministerier og forskningsråd, foruden prisvindere, nyudnævnte doktorer og æresbetitlede.

Deres udsendte følte sig under-dressed til lejligheden, listende nervøst omkring mellem jakkeskøder og slips i den fornemme Festsal. Hendes majestæt Dronning Margrethe ankom til fuldtonet Robin Hood-fanfare og stående applaus.

Money, money, money

I sin åbningstale priste KU-bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen de øgede eksterne midler, der tilflyder universitetet, men han understregede, at disse penge, og de penge, KU netop har hentet i Globaliseringsfonden, ikke i sig selv vil slå til om blot nogle få år.

Og til trods for at KU har opnået fine ranglisteplaceringer i Times Higher Education-QS World University Rankings i 2009, er der stadig lang vej til de absolutte akademiske tinder, og vejen dertil kan kun tilbagelægges med reb af guld. Eller rettere, med en masse penge.

Pedersen slog fast, at der skal flere investeringer til, hvis KU skal gøre sig håb om at matche de amerikanske top-universiteter.

I fordums tid

Rektor Ralf Hemmingsen leverede næste tale. Den fokuserede meget passende på året 1989, og på, hvordan uddannelse kan være en vej til at genopbygge det håb og den tillid, som var så følt ved Berlinmurens fald for 20 år siden.

Rektor blev fulgt af afgående studenterrådsformand Mattias Friis Jørgensen, som venskabeligt mindede den ældre del af forsamlingen om, at oplevelsen for unge studerende på KU i dag svarer ret godt til forholdene, da publikum for første gang trådte ind på campus. Samme glæder, samme bekymringer.

»Men måske I også husker udfordringerne ved at være studerende? At man dengang som i dag skal lede med lys og lygte for at finde et kollegieværelse eller en lejlighed, der er til at betale? At man dengang som i dag stadig skal vende hver en 10’er og køre et stramt budget, for at have nok til både mad, tøj og en øl i weekenden?« sagde Friis Jørgensen.

Sikkert at dele

Festforelæsningen gav den schweiziske økonom Jean-Robert Tyran fra KU. Økonomi er måske ikke det festligste emne i krisetider, men Tyrans positive budskab var, at KU's eksperimenter i 'social kapital' har godtgjort, at folks vilje til at dele med andre ikke er betinget af deres intelligensniveau.

Med andre ord: Hvis du er gavmild, er du ikke nødvendigvis dum.

Klog indtil det modsatte er bevist

Blandt de syv modtagere af æresdoktorater fra KU var miljøforskeren Jane Lubchenco fra The National Oceanic and Atmospheric Administration, en af Barack Obamas nære rådgivere i klimaspørgsmål.

Hun blev beskrevet som en pioner inden for bæredygtighedsforskningen, som vi kan knytte vores forhåbninger om fremtiden til.

Årets underviser, som bliver kåret efter indstilling fra KU's studerende, blev Jan H. Christensen, lektor i kemi, for inspirerende og fremragende formidling. Med æren fulgte en ugle af porcelæn og 25.000 kroner.

»Min holdning er, at alle studerende er genier, indtil det modsatte er bevist,« sagde Christensen til Universitetsavisen.

uni-avis@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk