Billede: Screenshot fra udsendelsen på TV2 / Østjylland
SNYDT - De to studerende har hver betalt 300 kroner for et eksamensforberedende kursus. Her fortæller de TV2 / Østjylland, at de føler sig snydt.
Aarhus Universitet er blevet offer for en fupunderviser, der blev afsløret, mens han var i gang med at undervise 87 studerende i strafferet i et af universitetets auditorier.
De studerende havde hver betalt 300 kroner for kurset, i alt 26.000 kroner.
»Jeg valgte at gå efter fire timer, ikke bare fordi jeg ikke fik noget ud af det, men fordi han stod og sagde ting, der var direkte forkerte,« siger en studerende til TV2 / Østjylland.
Den pågældende beskriver sig ellers i en kursusbeskrivelse, som Uniavisen er kommet i besiddelse af, sig selv som en 'dygtig, engageret og erfaren underviser'.
Den falske underviser udbød sit kursus under navnet Dan Parwani, fuldmægtig ved Østre Landsret, men over for de fremmødte studerende kaldte han sig Leonardo Giovanni og forklarede, at den rigtige underviser var blevet forhindret.
Blandt sine meritter nævner Parwani, at han i 2011 var censor på Københavns Universitet (KU), men ifølge kommunikationsafdelingen på KU har hverken Leonardo Giovanni eller det mulige alter ego Dan Parwani været censor på Københavns Universitet.
TV2 / Østjylland afslørede dog 15. januar, at Dan Parwani - hvis han eksisterer - i hvert fald ikke er ansat ved Østre Landsret.
Giovanni har ifølge tv-stationen afvist alle beskyldninger om svindel, men har derudover nægtet at udtale sig.
Bizart nok viser TV2's indslag, at Giovanni forhindrer reporteren i at stille spørgsmål ved at låse sig inde i en af Aarhus Universitets bygninger. Universitetet havde udstyret ham med et nøglekort, angiveligt efter at han havde påstået, at han var læge. Man vil derfor også politianmelde ham oven på sagen.
Hvis navnet Leonardo Giovanni ringer en klokke for KU-læsere, er det måske, fordi han gjorde sig bemærket ved et stormøde på KU om Penkowa-sagen i marts måned på Panum Instituttet. Her anklagede han rektor Ralf Hemmingsen og den sundhedsvidenskabelige dekan Ulla Wewer for at have skiftet forklaring om, hvad de vidste hvornår om skandalen.
Efterfølgende sagde han til denne avis, at det var uretfærdigt, at hjerneforsker Milena Penkowa alene skulle være 'sorteper' efter skandalen. Han fortalte også, at han var en personlig bekendt af Milena Penkowa.
Leonardo Giovanni har også i sommer medvirket i et TV2-indslag, hvor det fremgik, at han studerede medicin på Københavns Universitet, mens han samtidig var igang med et jura-studium og skrev sin ph.d. Stationen måtte efterfølgende trække indslaget tilbage.
Ifølge Leonardo Giovannis Linked-in-profil har han de seneste to år været ansat som underviser i virksomheden Aspiri A/S, der tilbyder eksamenstræning i jura til universitetsstuderende.
Det er heller ikke sandt.
Kursuschef i Aspiri A/S Niels Schønnemann-Rosberg oplyser, at Leonardo Giovanni har afholdt et prøvehold for ti studerende i Odense i sommeren 2011. Samarbejdet stoppede umiddelbart derefter.
Vi har lukket for kommentarer
Redaktionen har valgt at lukke kommentarsporet til denne artikel, fordi debatten har udartet til gensidige personangreb mellem debattører, der ikke skriver i eget navn, sådan som debatreglerne foreskriver. Vi takker for engagementet og beklager over for de af debattørerne, der holdt sig til sagen. Læs eventuelt Universitetsavisens debatregler. /Red.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk