Når meritstuderende søger fag på Institut for Statskundskab skal de prioritere en række fag, så instituttet kan få puslespillet til at gå op. De studerende for beskeden om, hvilke fag de er optaget på, i et brev.
Normalt er disse fag opstillet i punktform. Men ved dette efterårssemester er det anderledes. Hvad der tidligere var runde cirkler til at vise punktopstillingen er nu blevet til smileys.
»I første omgang tænkte jeg, hvad var der nu galt med de gode gamle prikker som punktopstilling, og at smiley’erne nok var et resultat af sms-kulturen,« fortæller studerende Pernille Thomsen, som har modtaget brevet med det nye layout, og fortsætter:
»Derefter overvejede jeg, om det også var muligt at få en ’sur smiley’, hvis man nu ikke havde fået sine 1. prioriteter i fagfordelingen.«
Helen Pedersen, studiekoordinator på Institut for Statskundskab, som står for behandlingen af de meritstuderendes ansøgninger, kan fortælle, at der ikke ligger nogen dybere idé bag de nye smileys. Det er ikke normalen med smilende ansigter på de officielle papirer, og hun vil gå så langt som at kalde det et engangstilfælde for de breve, hun sender ud.
»Jeg har nok bare været i godt humør,« lyder forklaringen fra Helen Pedersen om smiley’erne. Hun kan derfor også afkræfte, at en studerende skulle kunne få en sur smiley, hvis vedkommende har fået et fag, han eller hun ikke har prioriteret højt.
Der har indtil videre ikke været den store respons på de glade ansigter, som kunne frygtes at mindske graden af officiel karakter i instituttets korrespondance. Pernille Thomsens tror dog ikke, at de studerende vil give udtryk for dette og sætte sure ansigter op.
»Jeg tror da egentlig bare, at det er et lille nummer for at få os studerende i godt humør, og det kan man vel kun sætte pris på.«
Da instituttets egne studerende får bekræftelse på deres fag elektronisk, er det kun de meritstuderende, der får Helen Pedersens glade budskab med posten.
Det er ikke til at sige, hvor mange der har lagt mærke til Helen Pedersen ekstra glade budskab om optagelse på instituttets fag. Det er dog lykkedes at give det smilende budskab videre til i hvert fald en enkelte studerende.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk