Fælles ansvar at bekæmpe mobning

11/12-09 kl. 01:00 Campus

PSYKISK ARBEJDSMILJØ 1 - Ny handlingsplan opfordrer ansatte, der bevidner overgreb, til at gå til den nærmeste leder, tillids-, eller arbejdsmiljørepræsentant

af Claus Baggersgaard

Det skal være slut med, at ansatte på Københavns Universitet (KU) lider af søvnbesvær, bliver irritable, mister koncentrationsevnen, får ondt i maven eller mangler energi til at udføre deres arbejde, fordi de bliver udsat for mobning og chikane på deres arbejdsplads.

Læs også artikel: Handlingsplan kan være et godt værktøj

Det har rektor Ralf Hemmingsen og medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) givet hinanden håndslag på.

De to parter har netop vedtaget en ny handlingsplan, hvoraf det fremgår, at mobning og chikane er uacceptabelt, og »at mobning ikke kun vedrører den, der udsættes for mobning, og den, der mobber, men også dem, der er vidner til mobning.«

Vidner skal gribe ind

Baggrunden er, at de igangværende arbejdspladsvurderinger (APV) på fakulteterne har vist, at ni procent af medarbejderne har været udsat for mobning inden for det seneste år, og cirka to procent har oplevet systematisk mobning.

»Vi sender hermed et klart signal om, at vi ikke vil have mobning på KU. Vi skal have en kollegial tone, der tager ansvarligt hensyn til andre,« siger rektor Ralf Hemmingsen og fortsætter:

»Vi håber, at den enkelte, der bevidner overgreb, vil forholde sig mere aktivt ved, at vi tydeliggør, at mobning er et fælles ansvar. Det svarer til situationen i skolegården, hvor en mobber en anden, og de andre står og kigger på. Vidnerne er også ansvarlige for, at det får lov til at foregå,« siger han.

Ralf Hemmingsen tilføjer, at det er afgørende, at man nu involverer sig i det videre arbejde lokalt.
Handlingsplanen er da også ment som en vejledning, som de lokale samarbejdsudvalg på institutterne kan bruge som inspiration, når de skal i gang med at udforme deres egne handlingsplaner.

Ikke en garanti

Poul Erik Krogshave, næstformand for HSU, er glad for aftalen med ledelsen.

»Handlingsplanen indeholder netop de elementer, som vi fra medarbejderside har brug for. Den viser vejen til at undgå mobning, men handlingsplanen er ikke nogen garanti for, at mobning undgås. Det er afgørende, at der nu bliver udpeget ansvarlige personer lokalt, der kan oplyse hvilke tillidsrepræsentanter, som man kan gå til og få hjælp, hvis man bliver udsat for eller bevidner mobning,« siger Poul Erik Krogshave.

Han tilføjer, at fremgangsmåden er nødvendig, fordi ofret ofte ikke selv tør stå frem eller ikke føler sig udsat for mobning, selv om vedkommende i realiteten bliver mobbet.

Påvirker alle

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener, at mobning ofte er udslag af en fælles kultur, hvor en dårlig tone får lov til at sprede sig og dermed påvirker alle på arbejdspladsen.

Det er derfor også nødvendigt at opfordre vidnerne til at blande sig, mener han, selv om han i princippet er imod en kultur, hvor man angiver hinanden.

»Ofret tør som regel ikke stå frem, så det er umuligt at komme mobningen til livs, hvis man ikke gør det til et fælles ansvar. Det er dog nødvendigt, at en uafhængig tredjepart, som for eksempel tillidsrepræsentanten, vurderer klagen, inden man går videre med sagen, da det ellers kan misbruges til at stille en kollega i et dårligt lys,« siger Leif Søndergaard.

clba@adm.ku.dk

Ifølge mobbe-handlingsplanen

kan du, når du henvender dig til en af instituttets kontaktpersoner forvente, at de:
• Behandler alle henvendelser om mobning og anden chikane seriøst og med den nødvendige diskretion.
• Er bevidst om, at mobning er en fælles udfordring for arbejdspladsen og undlader at bringe den konkrete sag i fokus.
• Orienterer institutledelsen om, at mobning finder sted. Det sker efter aftale med den medarbejder, der har henvendt sig.
• I samarbejde med den mobbede, vidner til mobning eller mobberen aftaler, hvordan sagen videre skal håndteres.
• Er orienteret om KU’s ordning for psykologisk rådgivning (Prescriba) og kan informere om, hvor medarbejderen kan få yderligere rådgivning og støtte.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk