En it-veteran logger af

Bjarne Nielsen er ved at tage afsked med en ung kvindelig kollega. Det er ikke nemt for nogen af dem. Bjarne har altid været der, mener hun, og nu går han på pension. Men han kommer på besøg, lover han. Ind imellem maratonløb og rejser rundt i Europa.

Det er præcis 45 år siden, han startede i det daværende Data- og Servicekontor. Dengang arbejdede man med hulkort, pen og trækpapir, og studentermedhjælperne havde langt hår. Siden har Bjarne oplevet en it-revolution eller to. Selv beskriver han det mere behersket:

»Digitaliseringen og computerindtoget er kommet gradvist, siden vi lidt exceptionelt installerede det første edb-anlæg i begyndelsen af 70’erne. Det har som sådan ikke været nogen chokerende udvikling, men det er klart, at der er sket meget på Københavns Universitet siden 1968.«

Flippede foregangsmænd

»Det var trods alt ikke i jernalderen, jeg startede. Skrivemaskiner og ringbind var jo opfundet, men man sad stadig med læderindbundne bøger og skrev alting ind i hånden,« fortæller Bjarne om sin arbejdsplads, som dengang var »noget gammeldags« og præget af vanetænkning.

Det fik afdelingschefen imidlertid gjort op med, og Bjarne beretter ærbødigt og passioneret om Major Olters, der reformerede studieadministrationen, men ikke var populær blandt den øvrige ledelse og stoppede få år, efter Bjarne som ung edb-uddannet fra Flyvevåbnet var blevet ansat på universitetet. Olters erhvervede sig derefter en flyttebil og indrettede den som beboelse, så han kunne køre verden rundt.

Inden da havde han ifølge Bjarne formået at gøre Data- og Servicekontoret til en foregangsafdeling på KU. Her var der ikke krav om, at de ansatte skulle gå med jakke, hvid skjorte og slips, og studentermedhjælperne fik lov at være flippede og have fuldskæg.

»Olters var forud for sin tid. En dag trak han mig til side og sagde: Skulle vi ikke lægge bort titlerne? Og kort efter skulle alle i afdelingen være på fornavn, og vi drak dus! Dengang var det noget, man skulle vænne sig til. Men omgangsformen var afslappet, selvom chefen var militærmand.«

Ukonventionelle krumspring skaffede KU en computer

Med nogle års forsinkelse fulgte resten af universitetet trop, og selvom Bjarne er en mådeholden mand, lyser det ud af ham, at årene under Olters’ føring også på et personligt plan var skelsættende.

Og universitetet drog da også fortsat nytte af Olters’ moderniseringsbestræbelser, efter han rejste ud i verden i sin flyttebil. Det var nemlig ikke meningen, at en statsinstitution på det tidspunkt skulle have eget edb-anlæg, men i 1971 blev universitetets første computer af typen Univac 9400 leveret som følge af fiksfakserier begået af Olters.

Det blev begyndelsen til en ny fortælling og dannede efterhånden grundlag for afskaffelse af både læderbind og trækpapir. Digitaliseringen af KU kunne for alvor gå i gang. Bjarne fik videreuddannelse og har som programmør i årtierne efter været med til at væve universitetets it-bagtæppe.

Kodekarlens kærlighed

Tidligere har medarbejdere på KU således selv skabt programmer og edb-systemer fra bunden, men i dag bliver egenudviklingen mindre og mindre. Ifølge Bjarne skyldes det den nuværende rektors it-outsourcing.

»Programmer købes i stigende grad ude i byen, og gammeldags kodekarle som mig er nok på vej ud,« sukker han med et stille smil. »Efter sin indsættelse meldte Ralf Hemmingsen ret hurtigt ud, at for ham var Fønix (studieadministrativt edb-system, red.) en død sild, som han sagde det på et fakultetsbesøg, inden han orienterede os. Så begyndte vi at kunne se skriften på væggen.«

Derfor bestemte Bjarne allerede i sommer, at hans tid som it-medarbejder på KU var forbi, og han er godt tilfreds med nu at kunne fejre safirbryllup med universitetet.

»KU er som en gammel dame. Der er jo det med gamle damer, at de kan være elskelige eller, nå ja, noget mindre positivt. Der har da været nogle knaster undervejs i vores samarbejde, men det er mindet om den elskelige dame, jeg tager med herfra i dag.«

Desværre medfører det at gå på pension samtidig en skilsmisse fra kollegerne, hvis kærlige afsked og mange pæne ord er kommet bag på ham. Han har ikke rigtig ord for, hvad det betyder. »Men jo, det har da glædet mig,« siger han så alligevel, mens han ser ned. »Det gør mig også lidt flov.« Bjarne er ikke en mand, der brovter.

therese.hjorth@adm.ku.dk