Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Kvinderegensen: En gammel dames ansigtsløft

JUBILÆUM - Det stolte unisex-kollegium Kvinderegensen fylder 80 og fejrer årsdagen med smuk renovering og ny alumneforening.

Fem firsårige jomfruer. De kloge bibelske møer knejser i relief over indgangen til kollegiet Kvinderegensen, der netop har rundet de 80. Men tag ikke fejl af det jomfrunalske: Det gamle studiebofællesskab, der i dag huser 58 kollegianere af begge køn fra Københavns Universitet, var fra begyndelsen berygtet for sit frisind.

Da ordensreglerne skulle formuleres i 1932, blev et forslag om at besøgende herrer skulle forlade huset klokken 22 forkastet med følgende argument: »De kan ikke være uvidende om, at det som De frygter, også kan ske før klokken 22.«

Senere fulgte en ny tids bornerthed, der sendte kæresterne på porten klokken 22, men efter portnerrunden hoppede de over muren og tilbage i de bløde damefavne.

De gamle mursten er ladet med gode historier. Kollegiet er bygget på et mønsterbrydende kvindesind, der ville rokke ved den akademiske kønsskævhed. Fanebæreren hed dr.med. Eli Møller, og det lykkedes den karske dame at få rejst en studiebolig for kvinder – alle KU’s ‘gamle kollegier’ var forbeholdt mænd.

Husets tidligste beboere var typisk første generation af kvindelige akademikere, og for mange af pionererne blev det nye bofællesskab et afgørende rygstød. Nogle af dem var de eneste kvinder på deres studium.

Dame nummer ét

»Der går en historie om en alumne (beboer, red.), der var til eksamen, men eksaminator nægtede at kalde hende ved navn og brugte et nummer i stedet. Han havde ryggen til hende hele tiden,« fortæller 21-årige Kirstine Thiemer, der er biologistuderende og nuværende kvinderegensianer.

Hun og 20-årige Emilie Kallenbach, der også læser biologi, viser rundt i deres elskede hjem. Huset blev opført på en mark uden for stadsgraven med kig til Frelser Kirke. I dag er de får, der blev drevet ned ad Amager Boulevard mod Fælleden, afløst af summende trafik, for det, der dengang var en afsides mark, er i dag et centralt knudepunkt.

»Her er så fedt at bo,« siger Emilie og Kirstine med én mund, og smuk er kollegiehaven, som vi træder ind i, med sine blomstrende syrener på en majdag.

»I går endte vi med at sidde 20 mennesker herude i ‘Gryden’ og grille sammenskudsagtigt. Ideen opstod spontant, og så var der rigtig mange, der fik lyst til at være med,« siger Emilie og tilføjer, at man får en ekstra familie på Kvinderegensen.

Interiør med eksamenslæsning

Pigerne guider os gennem de mange fællesgemakker: gymnastiksalen, musikrummet med det nystemte flygel, dagligstuen med det goetheske tilnavn ‘Den Unge Werther’, det stateligt indrettede bibliotek med læderindbundne bogrygge og endelig den fornemme festsal med det oprindelige, arkitekttegnede interiør. Regel nummer ét i den oprindelige fundats var ‘Pas på lamperne’, og det har kvinderegensianerne gjort lige siden.

Alle vegne sidder studerende alene eller i smågrupper i stilhed bøjet over bærbare og bogstabler. Det er eksamenstid.

»Det er meget motiverende, at alle går til eksamen i samme perioder. Der er altid nogle at læse eller sparre med. Og en, der banker på døren, hvis man sover over sig,« siger Emilie.

»Og så har vi jo anvendt tværfaglighed,« smiler Kirstine, »for her er folk fra alle studieretninger, så man kan få mange faglige perspektiver på en diskussion.«

Fancy makeover

Anledningen til vores besøg er den runde årsdag, der fejredes ved en stor fest den 1. juni. Alumnerne ringede og inviterede små hundrede tidligere beboere, og det gav mange hyggelige og rørende samtaler, for mange ekskollegianere deler en erindring om kvinderegenstiden som en af livets lykkeligste perioder.

Festen var også en fejring af en større renovering, der har stået på i flere år. Det begyndte med nye vinduer, da en tidligere beboer testamenterede en del af formuen til sit gamle kollegium. Større fondsbidrag resulterede i mere omfattende moderniseringer, ikke mindst syv funklende fancy nye køkkener fra uno form.

»Vi har valgt køkkener, der kan leve lige så længe som de oprindelige, der har tjent kollegianerne i 80 år. Det er kernen af Kvinderegensen – at vi her bevarer møblerne, ånden og stemningen samtidig med at vi ser fremad og vælger en kvalitet, der giver rum, vi har lyst til at være i, og som vi kan give videre til kommende alumner,« siger Emilie.

Jeg spørger pigerne om alle beboere deler deres stærke bevidsthed om husets historie, da vi drikker kaffe, mens vi passer på ikke at spilde på de gamle scrapbøger og fotoalbums, som pigerne har lagt frem i køkkenet.

»De fleste bliver efterhånden grebet af husets særlige ånd og værdier,« fortæller Emilie, der synes det er super motiverende, at der har boet så mange dygtige kvinder, der siden drev det vidt, i deres hus:

»Tjek bare Kvinfos hjemmeside.«

Flere fyre

Pigerne håber, at artiklen vil få flere fyre til at søge ind, for selv om kønsfordelingen siden 1978 har været lige, er mændenes venteliste altid kortest. Nok mest på grund af navnet, som er urørligt, forstår man af pigernes faste blikke, hvis man spørger til det.

Kvinderegensen har fået en ansigtsløftning, og den 80-årige dame, næppe jomfru, får mig til at tænke på Nivea, der lærte os at kalde rynker for ‘fine linjer’. Linjerne fra Kvinderegensens vår i en patriarkalsk, præindustriel fortid til dagens tidssvarende, levende kollegium står lysende klare.

gbg@adm.ku.dk

Seneste