DSF: Kan Københavns Kommune ikke regne?

De seneste år har problemet været en fast gæst ved semesterstart: København mangler boliger, som er til at betale for studerende, og det vækker frustration blandt studieorganisationer såvel som hos de nytilflyttede studenter.

Men der sker ikke synderligt meget, på trods af at Københavns Universitet og alle hovedstadens øvrige uddannelsesinstitutioner optager flere og flere studerende. Hvor skal de bo?

Byg mere!

Byg flere boliger, mener Torben Holm, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

»Dette problem har udsigt til at fortsætte i flere år på grund af det stigende optag på universiteterne. Det er positivt, at flere studerer, men det kræver, at vi kan stille boliger til rådighed. Selv om nybyggeri først vil stå færdigt om et år eller flere, så imødekommer det et grundlæggende behov,« siger Torben Holm.

Derudover peger han på alternative løsningsmodeller, som for eksempel at ombygge ældreboliger til midlertidige ungdomsboliger.

Pres på ventelister

Hos Centralindstillingsudvalget, CIU, som fordeler studieboliger, kan de mærke den øgede tilgang af frustrerede boligsøgende. Deres akutte venteliste er meget lang i forhold til antallet af boliger.

Ifølge Lasse Harder fra CIU, ser den ud til at være endnu længere end vanligt i år. Og det er ikke fordi der hverken er kommet flere eller færre boliger til:

»Selvfølgelig er der nogle, der har fået bolig inden studiestart, men størstedelen vil ikke nå at få det. Ikke igennem os, i hvert fald,« siger Lasse Harder.

CIU forventer at den akutte venteliste er håndteret i midten af oktober, men tør ikke love noget.

Ingen deadline

Enhver, der er optaget på universitetet og indskrevet på den akutte venteliste, er i følge CIU berettiget en bolig, hvis vedkommende har mere end en times transport til studiestedet.

»Der er dog ingen deadline for, hvornår denne bolig skal tildeles den studerende. Hverken kommunen eller universitetet tager ansvar for den studerendes behovsdato. Det fungerer således, at når der bliver en bolig ledig, så er du berettiget til en,« siger Lasse Harder.

Det vil sige, at hvis der ikke bygges flere studieboliger, vil et fremtidsscenario kunne være, at den ledige studiebolig simpelthen ikke dukker op, før den boligsøgende er færdig med at studere.

Kun problemer på sigt

Spørger man hos Københavns Kommune, hedder det, at boligdramaet er en flaskehalsproblematik i forbindelse med studiestart. Hvis de studerende blot søger bredt og væbner sig med tålmodighed, så burde de finde en bolig inden for en overskuelig periode.

Samtidig oplyser Københavns Kommune dog, at de er bevidste om befolkningsvækstens prognoser, og at det er en problemstilling, de tager meget alvorligt:

»Københavns Kommune må ikke selv bygge boliger til studerende. Men der arbejdes på flere fronter på at understøtte byggeri af boliger til de studerende. Målsætningen er p.t. 3.000 flere ungdoms- og kollegieboliger frem mod 2025. Altså en vækst på cirka 30 procent i antallet af disse boliger, sammenlignet med en stigning på 24 procent i antallet af unge,« siger Ingvar Sejr Hansen, kontorchef på Center for Byudvikling.

Kommunen har skrevet dokumentet Boligstrategi for unge og studerende, hvori indgår udlejning af ældreboliger.

Her redegøres også for, hvorfor boligmassen i København har stærkt brug for istandsættelse og modernisering, da kun en femtedel af hovedstadens boliger er opført efter 1960.

Vækker bekymring

Men Torben Holm er bekymret over Københavns Kommunes tilbøjelighed til at prioritere familieboliger frem for studieboliger:

»Et rigtig stort problem i Købehavn er, at byudviklingsloven paragraf 5 stk. 2 gør det muligt at modernisere små private lejligheder og sætte huslejen op. Men vi har brug for mindre og billigere lejligheder i København. Der er også en stigende tendens til, at flere små lejligheder bliver lagt sammen til store familieboliger på bekostning af det, der kunne have været en rimelig studiebolig,« siger Torben Holm.

»Al evidens viser, at der er en mangel på studieboliger, som udelukkende vil stige i de kommende år. Det handler om, at man fra politisk side anerkender problemet,« siger DSF-formanden.

Og det indebærer, mener han, at man både fra kommunal og statslig side skaber incitamenter for at afsætte penge til og investere i boligbyggeri.

Kommunen må tage sig sammen

DSF og Torben Holm synes, at det er slap argumentation fra kommunens side, når de kalder problematikken en flaskehals:

»Der står 9.000 på venteliste i København. Så mange mennesker kan ikke kaldes en flaskehals. Det begreb bruges, fordi den reelle konsekvens er, at de studerende selv bliver nødt til at løse problemet ved at sove hos fremmede eller bo meget langt væk fra byen i op til et halvt år.«

Torben Holm er glad for, at kommunen har lavet en boligstrategi, men han kalder den tynd:

»Alle prognoser viser, at op til 40.000 mennesker vil flytte til København de næste syv år. Hvis kommunens svar er, at bygge 3.000 boliger frem til 2025, samtidig med, at forvaltningen selv oplyser, at der vil forsvinde 1.000 små betalelige boliger for studerende om året, så er det et regnestykke, der i min verden ikke går op,« siger formanden.

line.hjorth@adm.ku.dk