Der sker sære ting i grænselandet mellem kunst og biomedicin

Hvad har biomedicin, kunst, ørenlyd og renæssancen med hinanden at gøre? Svarene fås på konferencen Art and Biomedicine: Beyond the Body som Medicinsk Museion arrangerer mandag den 3. september.

af Malene Flagga

For femhundrede år siden – under renæssancen – gjorde anatomien store fremskridt; ikke mindst da Andreas Vesalius i 1543 udgav sit monumentale værk De humani corporis fabrica som indeholdt yderst detaljerede beskrivelser og tegninger af menneskekroppen. Tegninger der afspejlede den måde tidens kunstnere var begyndt at male mennesket på. Siden da, især i de sidste to århundreder hvor den moderne lægevidenskab er vokset frem, har videnskab og kunst ikke haft særligt meget til fælles. Indtil nu. Der er begyndt at ske noget i det længe så tomme grænseland. Det biovidenskabelige laboratorium, med dets højteknologiske instrumenter og de for menneskeøjet usynlige celler og molekyler, inspirerer moderne kunstnere. Ligesom det 20. århundredes modernister brugte de nye byggematerialer glas, stål og beton i deres værker, gør nutidens kunstnere brug af celler og væv. Omvendt forsøger videnskabsfolkene at skabe billeder fra de enorme mængder tal deres laboratorier spytter ud. Og netop når forskerne skal oversætte forsøgsdata må de gøre sig nogle æstetiske overvejelser om hvordan de skal fremstille og gengive data fra biologiens mikroskopiske verden.

Kunstner giver begrebet ørenlyd en helt ny betydning
Dybt inde i ørets snørklede labyrint, i den spiralformede øresnegl, findes tusindvis af mikroskopiske hårceller i en vandet væske. Når vi hører en lyd, er det fordi disse hårceller er blevet ramt af svingninger i luften og sender elektriske nerveimpulser til hjernen der til sidst oversætter signalerne til musik, tale, fuglesang m.m. Netop når noget vibrerer, så skabes lyd. Det kan være klaver-, guitar- og violinstrenge, stemmebånd – samt hårceller. Vi opfatter normalt ikke selv dette tilbagespil på indkommende lyd, det ligger under vores høregrænse, men det har en forskergruppe og en lydkunstner nu lavet om på. Sammen med videnskabsfolk fra Danmarks Tekniske Universitet har Jacob Kirkegaard optaget den mikrolyd hårcellerne i hans eget øre udsender. En ‘ørenlyd’ Jacob har brugt til at skabe værket LABYRINTHITIS som uropføres søndag aften den 2. september i Medicinsk Museions store auditorium fra 1787 i Bredgade.

København holder konference om gensynet mellem kunst og videnskab
Jacob Kirkegaards koncerter er del af det nye møde mellem kunst og videnskab. Det sætter Medicinsk Museion ved Københavns Universitet nu fokus på gennem den åbne konference Art and Biomedicine: Beyond the Body mandag den 3. september i Kunstakademiets festsal i København. Et tiltag der sker samtidig med at både det internationale magasin Monocle og det tyske Der Spiegel for nylig har kåret København til en af Europas hotteste byer – ikke mindst grundet satsningen på biotek-sektoren. Medicinsk Museion er et af Europas førende kulturhistoriske museer når det gælder om at forstå hvad der sker i moderne medicin. Museumschef Thomas Söderqvist påpeger at Medicinsk Museion er meget interesseret i hvad der sker inden for den nye bio-art og wet-art. Den æstetiske tilgang gør det nemmere for laboratorieforskere, humanister og almindelige mennesker at udvikle en fælles forståelse for den verden vi er på vej ind i.

Se mere på www.ku.dk/satsning/biocampus/artandbiomedicine

• Send
• Del