Den frie universitetsavis: et levn fra fortiden eller højeste mode?

Universitetsavisen er som et par slidte trompetbukser, der har været sendt på ferie bagerst i garderobeskabet, siden de blev håbløst umoderne sidst i 70’erne. Spørgsmålet er, om de nu efterhånden har ligget der så længe, at de igen er blevet in, eller om de er og bliver et levn fra fortiden.

Mens de andre danske universiteter enten slet ikke har en avis, hvor de ansatte og studerende kan debattere deres vilkår, eller har publikationer med begrænset eller ingen formel redaktionel frihed, så har ledelsen på Københavns Universitet (KU) siden 1970’erne holdt fast i at udgive en universitetsavis med et frihedsbrev, der sikrer den redaktionelle uafhængig af ledelsen.

Selvom der har været op- og nedture undervejs, blev frihedsbrevet opdateret og underskrevet af rektor Ralf Hemmingsen sidste år.

Sidst der var uro om avisens fremtid, var da rektoratet i juni 2008 besluttede, at avisen skulle overgå til at være ren internetavis og altså ikke længere udkomme på papir. Det fik de ansattes repræsentanter i Hovedsamarbejdsudvalget og Studenterrådet til at protestere, og rektor ændrede sin beslutning, så avisen fortsat udkommer på tryk suppleret med en hjemmeside med daglige nyheder.

Nu er der ballade igen. Denne gang er det Universitetsavisens budget der skiller vandene. De studerende har oprettet en støttegruppe på Facebook med indtil videre 1140 medlemmer i protest mod spareplanerne, og de har også arrangeret et debatmøde om den frie universitetspresse. Nedskæringerne betyder, at avisen er skåret fra 15 til ni trykte numre i år. Det var ellers meningen, at der først skulle gøres status over avisen på en konference om ’den samlede kommunikationen’ i foråret 2010, fremgår det af nipunktsplanen, som rektor indgik med repræsentanter for studerende og ansatte i oktober 2008.

LÆS: Sådan rammer sparerunden Universitetsavisen.

Nye ledere hader kritik

At Universitetsavisen igen er under pres, overrasker ikke Mogens Ove Madsen, lektor på Aalborg Universitet og forfatter til debatbogen »Universitetets død – Kritik af den nyliberale tendens«.

Han mener, at den frie universitetsavis’ kritiske helbredstilstand er en logisk konsekvens af universitetsloven fra 2003. Den afskaffede det kollegiale selvstyre og erstattede det med en professionel ledelse. Konsistorium er blevet afløst af en bestyrelse med eksternt flertal, og de akademiske råd har nu kun en rådgivende funktion.

»Der er i stedet kommet et helt nyt lag af professionelle administrative ledere, der har behov for at vise, at de er handlekraftige. De har derfor ikke brug for, at nogen snager i deres dispositioner, og de vil have styr på, hvad der kommer ud i offentligheden. Det er specielt ubehageligt for dem, når deres egen avis skriver negativt om dem, så det er utrolig fristende at forsøge at lukke af for kritikken,« siger Mogens Ove Madsen.

Han tilføjer, at det med den nuværende ledelsesstruktur i sidste ende er op til rektor, om der skal være en uafhængig avis på et universitet eller ej.

»Hvis rektor har udsyn og kan tåle kritik, vil han også sørge for at der er en fri universitetsavis, men mange steder har det udviklet sig til rene jubel-tidsskrifter, der er frygteligt uinteressante at læse,« siger han.

Åben debat har sin pris

Ralf Hemmingsen, rektor på KU, understreger, at universitetets nerve er den frie og åbne debat – også indadtil. Han støtter derfor, at der er så mange gode platforme for dialog som muligt på KU.

Rektor tilføjer, at hvis Universitetsavisen skal leve op til sit formål om at være fair og kritisk, er det vigtigt, at den er det i forhold til alle aktører.

»Det er vigtigt at gå i kødet på alle, som kommer med indlæg eller lader sig interviewe: Hvad er det de selv vil, hvad vil de gøre for at løse problemerne, hvad er deres motiver? Det gælder både ledelse og alle andre. Med en uafhængig avis kan det være et dilemma, at omverdenen af og til får indblik i nogle meget lokale problemstillinger og politisk ukorrekte udsagn. Det er efter min vurdering en pris, som vi må betale for at have en fri og åben debat. Udgangspunktet er jo, at alle læsere, lokale som eksterne, er voksne mennesker, der kan danne deres egne vurderinger,« siger Ralf Hemmingsen.

Han efterlyser lidt flere uafhængigt analytiske artikler af tidens universitetsliv og –politik. Artikler, hvor den uafhængige redaktion kommer mere dybdeborende rundt om en problemstilling

Troværdighed afgørende

Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejds-udvalget på KU, er overbevist om, at de ansatte fortsat ønsker en uafhængig universitetsavis.

»Det er vigtigt for en stor arbejdsplads som KU at have en kommunikationskanal, der virker samlende. Avisen skal være vedkommende og fremstille stoffet troværdigt, så læserne kan genkende problemstillingerne fra deres egen hverdag og bruge avisen til at forbedre deres arbejdsforhold. Hvis Universitetsavisen alene var ledelsens og rektors organ, ville den med stor sandsynlighed være tandløs og meningsløs,« siger Poul Erik Krogshave.

Han kan godt mærke, at systemet med ansatte ledere har gjort cheferne mere ømskindede over for en kritisk fremstilling af tingenes tilstand.

»Hvis ledelsen udsættes for en kritik, som efter deres opfattelse er fejlagtig, så tænker de sandsynligvis, at tilværelsen ville være lettere, hvis der ikke var en avis, medarbejderne kunne gå til,« siger han.

Poul Erik Krogshave tilføjer, at ledelsen på alle tre niveauer – centralt i rektoratet, på fakulteterne og på institutterne – har etableret sig med egne organer og i meget stor antal har ansat egne informationsmedarbejdere til at fremme ledelsens synspunkter.

»Omkostningerne er betragtelige, og i relation hertil er Universitetsavisens driftsudgifter småpenge,« siger han.

Debat er en kvalitetssikring

Heller ikke Studenterrådet ved KU vil af med den uafhængige universitetsavis.

»Vi studerende synes det er flot af rektor, at vi har et uafhængigt medie, og vi håber fortsat at have avisen i fremtiden. Københavns Universitetet er jo på størrelse med en stor provinsby, og der er meget langt til Frue Plads, så et sted med en fælles fri debat er nødvendig for at kvalitetssikre ledelsens beslutninger,« siger Anne Bie Hansen, formand for Studenterrådet.

Hun tilføjer, at ledelsesmedier generelt er tamme, overfladiske og udelukkende positive, så hun vil ikke udelukke, at de studerende vil starte deres eget medie, hvis Universitetsavisen skulle miste sin redaktionelle frihed.

»Vi foretrækker klart et fælles medie, hvor vi kan diskutere tingene på KU. Det er langt bedre end at vi sidder hver for sig og propaganderer for vores synspunkter,« siger Anne Bie Hansen.

Læserbrev startede studenterblad

På Roskilde Universitet (RUC) startede de studerende netop deres egen avis HippoCampus i efteråret 2006 i kølvandet på protesterne imod, at den daværende rektor Poul Holm havde fået fjernet et læserbrev i det officielle blad RUCnyt fra en studerende der var kritisk overfor ledelsen.

Siden er der blevet ro, men HippoCampus og RUCnyt eksisterer stadig side om side.

Helga Mathiassen, medlem af redaktionen på HippoCampus, mener ikke, at to blade er den optimale løsning, men hun ser intet andet alternativ på RUC.

»Censursagen viste os, at der var noget helt galt med konstruktionen. Vi prøvede at få rektor til at give RUCnyt et frihedsbrev, men det afviste han. Bladet er for kedeligt, og der er for få ressourcer til at lave det, så på RUC har vi ingen anden mulighed end at udgive vores eget blad,« siger hun.

Til gengæld ser Helga Mathiassen både fordele og ulemper ved, at redaktionen på HippoCampus udelukkende består af frivillige.

»Det er ikke uden omkostninger, da kvaliteten er svingende, men til gengæld ved vi, at folk, der er i redaktionen, virkelig brænder for det. Nogle studerende har nok også et indtryk af, at der kun må være kritiske og meget politiske artikler i bladet, selvom vi har gjort meget ud af at oplyse om, at alle kan sende artikler ind, uanset om de er politiske eller bare underholdende,« siger hun.

Absurd situation

Roy Langer, selvstændig kommunikationsrådgiver og forhenværende professor ved Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har ikke den store tiltro til, at den frie universitetsavis vil overleve på længere sigt.

Han forventer, at udviklingen vil gå som på RUC, og som man har set på en del universiteter i USA, hvor der er et officielt blad eller avis med ledelsesinformation og et alternativt medie lavet af frivillige.

»Konsekvensen er, at den officielle avis ikke er den, du skal læse, hvis du vil vide, hvad der sker på universitetet,« siger han.

Roy Langer tilføjer, at det absurde ved situationen er, at universiteterne har en form for ’corporate communication’ som forbillede, som er uddateret i det private erhvervsliv.

»Mens virksomhederne åbner sig, så lukker universiteterne sig som muslinger. Det kan virke grotesk, men det handler om, at de nye ledelser er lige så usikre som alle andre på universiteterne, overfor hvad ændringerne af universitetsloven betyder. De oplever, at deres handlerum er yderst begrænset i forhold til ministeriet, så de reagerer forståeligt nok ved at disciplinere organisationen for at skabe ro,« siger Roy Langer.

Han mener, at KU har beholdt sin universitetsavis, fordi kulturelle ritualer som fri debat er mere rodfæstet på et gammelt universitet. Det er derfor på godt og ondt sværere at gennemføre forandringer.

Det offentlige bagefter

Ifølge Henrik Merkelsen, lektor på Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS, har den interne kommunikation i private virksomheder traditionelt været topstyret og har fungeret som talerør for ledelsen, men flere og flere har erkendt, at det ikke skaber den ønskede opbakning i organisationen.

»Jo mere kontrol ledelsen har med kommunikationen jo lavere er troværdigheden også,« siger han.

Debatten i firmaer foregår oftest på blogs på intranettet, men man ser også i stigende grad i årsrapporter, at kritikerne får lov til at komme til orde, specielt i kontroversielle brancher som olie- og medicinalindustrien, forklarer Henrik Merkelsen.

Alligevel er han ikke overrasket over, at de fleste universiteter er gået den stik modsatte vej af det private erhvervsliv.

»Det private har erkendt, at den åbenlyse kontrol med kommunikationen påvirker troværdigheden, men det er ikke en ny ting, at det offentlige kommer halsende bagefter og begår nøjagtig de samme fejl. Man kan jo også argumentere for, at det er håbløst gammeldags overhovedet at bevare en trykt avis, fordi erfaringerne viser, at internettet er et eminent sted for nicheorienteret debat,« siger Henrik Merkelsen.

CBS ville opruste

Noget tyder på, at de på Copenhagen Business School (CBS) lytter til deres egne eksperter. Således lancerede CBS webavisen cbsobserver.dk i september 2008 som supplement til den trykte avis. Bevillingen var på en lille million kroner til webprojektet over to år frem til august 2010.

»Det er en afgørende del af vores corporate branding, at vi har et frit, uafhængigt medie med en kvalificeret debat,« sagde uddannelsesdekan Jan Molin om oprustningen til CBS Observer i december 2008.

Det fremgik også af artiklen, at direktionen på CBS undrer sig, når andre universiteter enten strømliner kommunikationen ved at begrænse debatten eller beskærer mulighederne ved at skære ned på de økonomiske midler. Både Jan Molin og universitetsdirektør Peter Pietras understregede, at det ikke var den vej, man ville gå på CBS.

I februar i år havde tonen fået en anden lyd, da direktionen besluttede ikke at bevilge de 2,7 millioner det ville kræve at føre både den trykte avis og webavisen videre.

Beslutningen blev begrundet med, at der generelt skulle spares på CBS, og universitetsdirektør Peter Pietras understregede, at den redaktionelle uafhængighed på ingen måde er til diskussion trods nedskæringerne.
Efter en læserundersøgelse på hjemmesiden vedtog Avisbestyrelsen for CBS OBSERVER & cbsobserver.dk at lukke webavisen den 26. februar i år.

Vil have mere debat

Aarhus Universitet (AU) er netop gået i gang med en større omorganisering af sin kommunikation. Der er blandt andet blevet ansat en ny mediechef, der skal fungere som ansvarshavende redaktør for flere af universitetets medier.

Mads Hvidtved Grand, vicedirektør for kommunikation på AU, understreger, at det ikke betyder, at ledelsen skal til at blande sig mere i indholdet af Campus-avisen. Før var kommunikationschefen ansvarshavende redaktør for avisen, så at det i fremtiden er mediechefen, har ingen reel betydning for den redaktionelle frihed.

Ifølge vicedirektøren handler det om at give hjemmesiden www.au.dk, Campus, alumnemagasinet Augustus og intranettet hver deres skarpe selvstændige profil. For Campus betyder det, at den fremover udelukkende skal fungere som intern avis for ansatte og studerende.

»Før havde Campus som en del af sit formål at profilere universitetet udadtil, men det giver ingen mening, når der er tale om et internt medium. AU skal have en avis som universitetsbefolkningen efterspørger, så Campus skal tage relevante emner op og stille skarpt på de steder skoen trykker. Jeg håber, at Campus bliver mere kritisk i fremtiden,« siger Mads Hvidtved Grand.

Han afviste ellers selv for nyligt et læserbrev fra en tidligere ansat, der var kritisk over for rektors holdning til brugerbetaling, men det var ikke et forsøg på at knægte den frie debat, forsikrer han.

»Det er som internt medie fremover forbeholdt ansatte og studerende at skrive debatindlæg i Campus, men redaktionen arbejder i øjeblikket på en relancering af avisen med fokus på at styrke den interne debat og læserinddragelsen. Man skal passe på med at betragte kritik som noget nedbrydende. Mange har en oprigtig interesse i deres arbejdsplads eller studiested, og det kan kritikken være med til at opbygge,« siger Mads Hvidtved Grand.

Så måske er den kritiske universitetsavis ikke ved at dø alligevel, men er på vej mod sin anden ungdom i stedet.

clba@adm.ku.dk