Deltidsansatte fravrister KU bedre forhold

21/05-10 kl. 14:33 Campus / Hum

ANSÆTTELSESVILKÅR - De deltidsansatte undervisere ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab har vundet en stor principiel sejr over deres arbejdsgiver, Københavns Universitet. De kan nu se frem til rettigheder, der ligner dem, deres kollegaer har

af Christoffer Zieler

De deltidsansatte ved Københavns Universitet har i årevis protesteret over deres ansættelsesvilkår uden nogen større lydhørhed fra universitetsledelsen. Men i et brev fra 6. maj i år har Københavns Universitet nu over for cirka 30 deltidsansatte erkendt, at deres forhold ikke lever op til reglerne.

»I dit ansættelsesbrev fra Københavns Universitetet står der, at du er ansat "indtil videre" som timelønnet undervisningsassistent. Dette kan ikke lade sig gøre ifølge gældende regler,« skriver Det Humanistiske Fakultet (Hum). De deltidsansatte bliver nu tilbudt ansættelse som studieadjunkter eller studielektorer.

Det betyder, at cirka 30 deltidsunderviserne fra 1. juli 2010 bliver ansat i faste stillinger med pension, løn under sygdom og barsel, opsigelsesvarsel, tid til faglig udvikling - de goder, som universitetets øvrige fastansatte nyder godt af. Dog vil de deltidsansatte ikke blive kompenseret med tilbagevirkende kraft for at have været ansat på ulovlige vilkår.

Længere strid om rettigheder

Det er selvsagt ikke en gratis omgang for Københavns Universitet at flytte de deltidsansatte over på bedre kontrakter, og KU-beslutningen kommer da også som resultat af en halvanden år lang forhandling mellem Det Humanistiske Fakultet og Dansk Magisterforening, som organiserer de deltidsansatte.

Ifølge Morten Hjelt, som er formand for de deltidsansattes organisation ved Det Humanistiske Fakultet (DVIP-KUA), sker gennembruddet, fordi Københavns Universitet er kommet til at begå en regulær fejl i de kontrakter, man siden 2006 har udstyret underviserne med. KU's kontrakt kombinerede, i Morten Hjelt og DM's vurdering, en ekstern lektors forpligtelser med en undervisningsassistents lønvilkår.

Ifølge DM, som også hentede en vurdering hos Videnskabsministeriet, var kontrakterne ikke lovlige, og det har KU altså erkendt.

»Ansættelsen lød på "ansættelse indtil videre", hvilket vil sige tidsubegrænset ansættelse. Det kan man ifølge stillingsstrukturen ikke være som undervisningsassistent,« siger personalechef ved Det Humanistiske Fakultet Hanne Møller.

På spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for, at KU har ansat personale på ulovlige vilkår, siger hun: »Tilstanden er opstået som følge af en ikke helt korrekt vejledning udarbejdet i 2006 af det daværende centrale personalekontor på universitetet.«

Ingrid Stage, som glæder sig over, at man har opnået en aftale, vil gerne kvittere for, at KU har erkendt sin fodfejl, og at man har valgt at finde en løsning for de ansatte sammen med DM i stedet for - for eksempel - at fyre dem.

Universitetet burde have større ambitioner med sine ansatte

Selv om man i DM er glad for at have opnået en aftale for de cirka 30 undervisere ved IKK, er hverken DVIP-KUA eller DM færdige med at arbejde for bedre forhold for de deltidsansatte undervisere rundt om på KU. Især på Humaniora er der ansat en del undervisere, som ikke har anden karriere end deres timelønnede arbejde - i modsætning til for eksempel en kontorchef i et ministerium, som underviser som ekstern lektor på Jura ved siden af sit almindelige arbejde.

DM-formand Ingrid Stage mener, at ordningen med de mange timelønnede undervisere er ude af trit med, hvordan det burde være på et universitet, der gerne vil være i verdensklasse. »Ingen burde være ansat uden at have tid til faglig udvikling,« siger hun.

»Når man ansætter folk i så mange år som disse undervisere, så må det jo være fordi de leverer en god indsats. Og det bør universitetet også være villigt til at betale for,« siger Ingrid Stage.

Dyrt for KU, samme pris for samfundet

Ifølge personalechef Hanne Møller, vil de ændrede ansættelser koste universitetet omkring 600.000 kroner om året.

Morten Hjelt vurderer, at han personligt vil komme til at tjene 20-30 procent mere under sine nye ansættelsesvilkår. Til gengæld vil han ikke længere være berettiget til supplerende dagpenge.

»Jeg ved ikke, om min egen privatøkonomi ændrer sig så meget, men det her handler i virkeligheden om lighed. Nu vil vi kunne deltage i møder på lige fod med vores kollegaer, ligesom vi vil have MUS-samtaler og alle de andre ting, som man ikke har bekymret sig om, når det gjaldt os,« siger Morten Hjelt.

chz@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Fakta

Eksterne undervisere
• Dækker over betegnelserne ekstern lektor og undervisningsassistent
• De er ansat til kun at undervise – og får ikke løn for at forske
• De må maksimalt arbejde 780 timer om året


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk