De festligste 48 timer i CSS' historie

09/11-10 kl. 16:21 Campus / Samf
CSS 48 timers bar 2 Billede: Peter Libonati Brock 16. TIME - Heller ikke disse to var i stand til at arrangere tegnefilmsvisning fredag morgen.

MARATHONBAR - På CSS samledes studerende fra alle fag til en 48 timers festodyssé. Vores fredagsbar-reporter tog en dyb indånding og kastede sig ud i det frådende festorgie.

af Ida Holmegaard

Festudvalgene for alle studierne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (CSS) har for første gang nogensinde samarbejdet om at lave et stort, fælles arrangement. Arrangementet går ud på at feste, og til det formål holder Café Kommunen åbent i 48 timer.

Universitetsavisen er taget til marathonfest, hvor studerende fra de forskellige institutter har arrangeret temabarer og aktiviteter for hinanden.

SE BILLEDSERIE: 48 timers bar på CSS.

Jeg ankommer fra starten.

De indledende runder

1. time: De 48 timer starter klokken 10 torsdag morgen. Den første tid går det stille og roligt for sig, folk har stadig forelæsninger og Café Kommunen ligner sig selv på en almindelig hverdag. Dog med den forskel, at man bliver tilbudt at få sin sorte kaffe toppet med en lille omgang Baileys – et friskt udgangspunkt om morgenen.

4. time: Omkring klokken 14 begynder de første for alvor at gå i gang med festlighederne. Statskundskaberne og økonomerne har kastet sig over ølbowling – de forsøger tydeligvis at afgøre deres rivalisering over, hvem der egentlig skal styre Danmark, når de bliver færdige med studierne.

Også indenfor begynder Café Kommunen at fyldes til 'Kommunal Ølservice', som byder på meget specielle specialøl brygget på syv forskellige slags malt og med noter af kaffe og tranebær.

Banko

7. time: »Så bliver det nummer 88 – to tykke lesbiske kvinder med bælter.«

Banko har ramt Kommunen, og oven i købet med en meget opfindsom talopråber. Han har i hvert fald sin banko-trivia i orden, og kan blandt andet oplyse, at der hver dag spilles 1.000 bankospil i Danmark. Og at der i USA er skrevet en ph.d.-afhandling om spillet.

Og så er der mulighed for at vinde en kasse grøntsager, en pizza eller et rivejern.

10. time: Efter afsluttet banko begynder retro-Disney temaet ’Luftens Helte’, så der er hawaiiskjorter, luftpirater og flyversjusser på programmet.

16. time: Ud på natten bliver Kommunen fuldstændig fyldt med folk, og festen sættes op i gear med rave, knæklys og dj. Økonomerne overtager baren med shot-festivalen ’Shot the fuck up’, og krydret med lidt limbo er det ikke til at gå hjem fra.

Gået død

22. time: Men så sker det utænkelige – fredag morgen er festen gået død.

Den planlagte tegnefilmsvisning for de morgenfriske er der åbenbart ingen, der har overskud til at gennemføre, og der er ikke et vågent øje at finde på CSS. Til gengæld lugter der utrolig meget af øl flere etager op i de tilstødende undervisningsbygninger, så ingen kan ignorere nattens udskejelser, når de pendler mellem forelæsningerne og Café Kommunen for at hente tiltrængt morgenkaffe.

30. time: Nogle tilsyneladende gale statskundskabsstuderende kører hen over eftermiddagen en bar som udelukkende sælger Master Brew, en øl med et beskedent alkoholindhold på 10,5 procent. Det begynder at blive hårdt nu.

Julehelvede

35. time: Et festband bestående af sociologer leverer gode funky klassikere på stribe. Men så frigives juleøllen. Kommunen forvandles på meget kort tid til et veritabelt helvede af syntetisk klingende julemusik, blå nissehuer med voldsomt blinkende pærer, og selvfølgelig Tuborgs juleudklædte festpersonale.

41. time: Julestemningen, eller hvad man nu skal kalde den, fortager sig dog hurtigt, og festen kan fortsætte, hvor den slap dagen før, med dj’s, dans og det noget særprægede Guy Fawkes/V for Vendetta-tema. Folk er tilsyneladende kommet sig over tømmermændene og fester til langt ud på natten.

48. time: Lørdag morgen klokken 10 skulle der ifølge planen have været morgengymnastik. Jeg føler mig derfor en anelse snydt, da jeg efter at have kæmpet mig ud af sengen og op på cyklen ankommer til et fuldkommen tomt, hærget og ildelugtende CSS.

Det eneste der er tilbage nu er udsigten til den kommende dags tømmermandslidelser og kollektiv samfundsvidenskabelig anger.

uni-avis@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«
15/05-12 kl. 09:31 Politik

Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

OPSPARING - Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet, har ledelsen allerede disponeret over 400 millioner kroner af KU's opsparede midler, og en stor del af universiteternes samlede egenkapital er desuden bundet i bygninger.

Ohran Pamuk
14/05-12 kl. 12:33 Kultur

Orhan Pamuk får Sonningprisen

HÆDER - Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk modtager Sonningprisen i 2012.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk