Da musikken hørte op

Da Hovedsamarbejdsudvalget på Københavns Universitet i 2008 vedtog et totalt rygeforbud på universitetets område, fik det uforudsete konsekvenser på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Forbuddet betød, at studerende måtte rykke udenfor, når de til fester skulle ryge. I Klerkegade, hvor Musikvidenskab har til huse, blev dét ikke modtaget vel af naboerne, der mente, at den nyopståede larm fra de festende mennesker var uudholdelig.

Siden har det føget med hårde anklager og trusler om politianmeldelser, indtil institutledelsen i maj 2011 fik nok og indførte et festforbud i Klerkegade. Det sidste år har de musikvidenskabsstuderende således kun fået tilladelse til at afholde en enkelt julefest i deres gamle festlokale.

Ødelæggende mislyd

»Det er ikke fordi, de studerende ikke må feste,« pointerer institutadministrator Gyrd Foss.

»Det synes vi er dejligt, når de gør. Vi kan bare ikke finde en god måde at gøre det på i Klerkegade.«

Selv mener de studerende, at de ved tidligere fester har forsøgt at tage deres forholdsregler over for trætte naboer, men melder sig samtidig uforstående over for problematikken, da Klerkegade ligger »i midten af Indre By«, og når man bosætter sig der, må man være indforstået med, at fester og larm vil forekomme.

Det har de mange indignerede naboer, der i løbet af årene har klaget over uddannelsesstedets »musikalske selvtægt« og »det helvede fra Musikvidenskab, vi som naboer bliver holdt som gidsler i,« som to vrede e-mails lød, umiddelbart inden festforbuddet blev sat i kraft, imidlertid ikke været.

»Fester er noget, man laver for at skabe et rart miljø, men på Klerkegade var fester i stedet kommet til at handle om konflikter, klager og diskussioner,« siger Gyrd Foss.

Terroristisk virksomhed

»Som formand for fagrådet er Martin Garcia mere end almindeligt frustreret over festforbuddet, som er ødelæggende for studiemiljøet og især for nye studerendes oplevelse af Musikvidenskab. Som fagrådsformand kæmper han for igen at få lov til at holde fester og er klar til at ændre på praksis, men han føler, ledelsen blankt afviser alle muligheder:

»Vi har som studerende ikke fået at vide, hvad klagerne konkret har lydt på, så det har været svært at lave noget om.«

Alligevel har festarrangørerne indført tyssevagter og forsøgt sig med diverse forsøgsordninger, der skulle nedbringe de anmeldte støjgener, men anklagerne om »terroristisk virksomhed og sindssygt spektakel«, der via e-mails og telefonopkald er gået til studiets undervisere og institutledelsen, er ikke blevet færre.

»Vi synes, vi har prøvet alting, men vi har måttet konstatere, at uanset hvor mange gange vi lover hinanden, at vi nok skal være stille, har vi ikke kunnet finde en model, der virker,« siger Gyrd Foss om instituttets bevæggrunde for at indføre festforbuddet.

Lusen mellem to hårde negle

»Jakob Kragesand læser på 4. semester og er ligesom Martin medlem af fagrådet. Han ærgrer sig over, at instituttets beslutning om at opretholde festforbuddet tilsyneladende ikke er til diskussion:

»Instituttet burde prioritere sine studerende frem for sine naboer. Ledelsen må forstå, at det her er vigtigt for os – og naboerne må forstå, at de bor i Indre By.«

»Et stærkt studiemiljø er forudsætning for, at folk bliver. Man skulle tro, der var et stort incitament for at få os til at have det godt sammen,« supplerer Martin Garcia med henvisning til taxametersystemet.

Imens sidder Gyrd Foss på sit kontor på Amager og kan kun beklage, at de studerende føler, instituttet har givet op uden grund:

»Hvis nogen havde oplevet, hvor mange vrede mennesker vi som medarbejdere har talt og skrevet med og haft på vores telefonsvarere, ville de ikke synes, at vi ikke har gjort noget.«

»Vi ved godt, det er svært for de studerende, men når nogen klager, har de krav på, at deres klage bliver taget alvorligt,« siger institutadministratoren.

»Hvis dem, der klager, har ret i at klage, bliver vi nødt til at forholde os til dem.«

Mærket studiemiljø

»Tilbage står de studerende med en fornemmelse af, at studiemiljøet er så dårligt, at det skræmmer folk væk og har et øget frafald til følge. De nye studerende, der startede i sommer, har ud over julefesten ikke oplevet de traditionsrige musikvidenskabsfester. Tidligere havde alle rustursgrupper ansvar for at arrangere en fest i løbet af året, og så blev alle engageret og var med.

For Bolette Ulff-Møller, der er førsteårsstuderende, har den mest oplagte mulighed for at blive del af noget socialt i stedet været at engagere sig i fagrådet og tutorgruppen. Men det er ikke alle, der har overskud til at investere så meget i det at være social, minder Jakob om.

»På KUA har vi haft rusfester, men man har ikke mødt de andre årgange fra Musikvidenskab – kun tutorer. Man har været en del af en årgang og ikke noget studium,« fortæller Bolette om den første oplevelse af det at læse på universitetet.

»En af de charmerende ting ved at være i den her bygning alene var ellers netop, at man kendte alle ansigter,« siger Martin. Det gør man ikke længere.

Flytning og fældede træer

»I februar 2013 flytter Musikvidenskab til nye lokaler på KUA, og problemet skulle dermed være løst. Indtil da opfordrer ledelsen de studerende til at benytte sig af faciliteterne, der findes på Amager.

»De forsøger at flytte vores studiemiljø til KUA, men det er simpelthen for langt væk,« mener Jakob, der bakkes op af Bolette:

»Jeg kender ikke bygningerne derude, men farer vild. Vi har ingen tilknytning til KUA. Og så er der lige pludselig langt ud til Amager.«

At naboerne ikke byder fester i Klerkegade velkommen, er imidlertid meget klart. Således tyede de efter den afholdte julefest til temmelig desperate midler:

»Der er dem, der siger, at nogle af naboerne i raseri fældede et af vores træer. Om mandagen fandt vi et fældet træ på vores grund, og om det var naboerne eller ej, ved jeg ikke, men det talte man meget om,« siger Gyrd med et undrende grin.

Igen at lade musikken spille i festlokalet i Klerkegade er derfor ikke en mulighed:

»Måske skulle man sætte energien ind på at finde ud af, hvordan man holder gode fester på KUA lige som alle andre humaniorastuderende, frem for at bruge en masse krudt på at slås med hinanden og naboerne i Klerkegade,« afslutter Gyrd Foss.

uni-avis@adm.ku.dk