Corydon: Læs i dag, før I får børn og magt

Et af Danmarks mest magtfulde mennesker, kandidat i statskundskab Bjarne Corydon, kan godt lide bøger. Det er han ikke ene om: Stats-lit, som er en studenterforening for statskundskabere, forsøger at vise, hvor vigtig skønlitteratur er, også for de Djøf-studerende.

Tirsdag eftermiddag var Corydon sat i stævne af Stats-lit for at fortælle om politik og litteratur til cirka 100 fremmødte studerende. Forelæsningslokalet summede af småsnak og lugtede af madpakker, da Corydon kl. 14.01 trådte ind ad døren og som det første skyndte sig at smide slipset og hilse på Stats-lit-formændene Rasmus Elm og Vilhelm Vig Nielsen.

Den afslappende stemning fortsatte arrangementet igennem, og Corydon fik vist, at der bag Danmarks budgetter findes en ganske lun og humoristisk jyde. Da talen eksempelvis faldt på Corydons ungdomsforkærlighed for den danske digter Gustaf Munch-Petersen nævnte han, at han naturligvis helt bevidst spillede følsom ved at bringe digteren op.

De uhørtes stemme

Ifølge Corydon handler den store skildrer af amerikansk arbejderklasse John Steinbecks roman ’Vredens druer’ om livssyn og –vilkår hos de mennesker, som normalt ikke kommer til orde.

Og skønt der ikke kan drages nogen direkte parallel mellem USA i 1930’erne og Danmark anno 2014, kan romanen godt stadig give indsigt og vække følelser hos læseren. Der er også ”uhørte” stemmer og fortællinger i en dansk virkelighed i dag, mente Corydon, som betonede vigtigheden af, at disse historier også høres og tages til efterretning.

Men ét er eftertænksomhed, noget andet er politisering, eller politisk oversættelse af litteraturen. Bjarne Corydon talte om, hvordan mange vil ’befamle myten’ i den forstand, at de vil tilegne sig ejerskab over et stykke litteratur ved at udtale sig om det, og tage det til indtægt for deres synspunkter, hvorved det litterære værk taber noget af sin værdi.
Når man tænker på, at Stats-lit-konceptet er at bygge bro mellem den specialiserede scient.pol’er og de almengyldige værdier, som litteraturen repræsenterer, er det måske et overraskende synspunkt, ligesom det kunne overraske, hvor lidt skønlitteratur der egentlig blev talt om ved arrangementet på Københavns Universitet.

Bjarne Corydon anbefalede tre skønlitterære klassikere (’En dag i Ivan Denisovitjs liv’ af Aleksandr Solzjenitsyn, ’Mørke midt på dagen” af Arthur Koestler og den føromtalte ’Vredens druer’), men brugte mere krudt på at opremse sine anbefalinger af faglitteratur og politiske bøger i det hele taget.

Det litterære blev inddraget ved at betone vigtigheden af fagværkernes rent sprogmæssige kvaliteter, som jo forøger forståelsen af det videnskabelige indhold.

Græsen mellem politik og fortælling

I de nævnte bøger er ’stringent’ et ord, der går igen, og tydeligvis et positivt ladet ét af slagsen for Bjarne Corydon.

Graham T. Allisons ’Essence of Decision’ har »stringent klarhed« og fik følgende kommentar med på vejen af ministeren: »Det er en klassiker, den kender I godt.« De to førsteårsstuderende ved min side vekslede rådvilde blikke, og jeg selv kiggede ned i bordpladen.

Det mærkedes dog tydeligt, at man var i rum med politisk interesserede studerende, da det blev muligt at stille Corydon spørgsmål. Hvad skal Socialdemokraternes store fortælling være i det 21. århundrede? var der en, der ville vide.

Og Bjarne Corydon pirrede nysgerrigheden hos de tilstedeværende ved at forklare, hvordan denne fortælling er super enkel, ja nærmest kedelig: »Det handler om, hvordan du holder et bestemt samfund kørende i en globaliseret verden.«

Bjarne Corydon sagde også, at der bestemt er kraft i litteraturen, men at virkeligheden også godt kan være episk.

Litteratur er privat

Det blev klart for tilhørerne, at litteratur for finansministeren til syvende og sidst er noget privat.

Det var Bjarne, der var på besøg på Institut for Statskundskab og fortalte om litteratur, og Corydon, der svarede på politiske spørgsmål. Måske er grænsen mellem litteratur og politik ikke helt lige så flydende, som en ung Bjarne Corydon, forstod vi, gik rundt og påstod, da han var studerende i Aarhus.

Han kom dog med en helt klar opfordring til de studerende om at læse nu. Det er nu, der er tid til det: før børn og ansvarstung ministerpost.

I dag er der mindre plads til litteratur i finansministerens verden.

uni-avis@adm.ku.dk