Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Byggeprojekter giver økonomisk lussing til KU

MURSTEN – Dyre nybyggerier og øget husleje kan koste KU op mod 50 millioner kroner om året fra 2020. Tillidsmand frygter, at regningen betales med forskningsmidler.

Et i forvejen hårdt prøvet økonomisk regnskab på Københavns Universitet kan se frem til endnu et gok i nødden på op til 50 millioner kroner årligt når vi når frem mod 2020.

Ekstraregningen kommer blandt andet fra byggeprojekter som Mærsk-bygningen på Nørrebro, der ser ud til at blive dyrere end forventet.

De dyre byggerier kan i kombination med finanslovsbesparelser, der sænker universitetets samlede indtægter, betyde en samlet stigning i bygningsudgifter fra 20,5 procent i dag til 23 procent af KU’s samlede budget i 2019. Det viser et notat fra universitetets bestyrelsesmøde den 27. april i år.

Penge til mursten eller forskning?

De mange millioner til byggeprojekterne er en streg i regningen for universitetsledelsen, der fortsat kæmper med Folketingets uddannelsesbesparelser på sidste efterårs finanslov.

KU’s bestyrelse har flere gange forsikret, at man så vidt muligt ville friholde kerneområder som forskning og uddannelse fra besparelser, og derfor vækker ekstraudgifterne bekymring hos universitetsdirektør Jesper Olesen:

»Det er noget vi skal holde øje med, da vi skal finde den rette balance mellem de penge vi bruger på mursten og de penge vi bruger på forskningen og undervisningen,« siger han.

I universitetets regnskaber er der ikke formelle regler om, hvor stor en del af budgettet, der skal sluges af bygningsudgifter. Alligevel er det et nøgletal, som ledelsen holder øje med – niveauet har hidtil ligget omkring 20 procent.

»Spørgsmålet er – lidt forsimplet udtrykt – om vi har den rette balance mellem forskere og mursten. 23 procent (til bygningsudgifter, red.) er ikke nødvendigvis et forkert tal, men vi skal forhold os til det,« siger direktør Jesper Olesen, der dog ikke mener, at de nye bygninger er flødeskum på lagkagen.

»Det gamle var i så ringe forfatning, at man ikke kunne byde de studerende at blive undervist i lokalerne,« siger Jesper Olesen om nybyggerierne, der ifølge ham også kan gavne KU’s tiltrækningseffekt på udenlandske forskere og ekstern finansiering.

For meget prestige, for lidt mådehold

At KU’s nybyggerier medfører en ekstraregning på på flere millioner kroner om året overrasker ikke Leif Søndergaard, der er fælledstillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på KU.

Han er godt træt af, at KU gang på gang sætter gang i prestigefyldte byggeprojekter og samtidig risikerer at tørre regningen af på de ansatte:

»Det er efterhånden rutinen, at det ender med at blive for dyrt. Når vi har diskuteret nybyggerier, lufter vi altid bekymring for, at det kommer til at koste stillinger. Det kan ikke nytte noget, at den her ekstraregning skal betales på bekostning af forskningen selv,« siger Leif Søndergaard, der frygter nye afskedigelser i fremtiden, efter at KU for nylig nedlagde omkring 500 stillinger.

»Det kan ikke nytte noget, at den her ekstraregning skal betales på bekostning af forskningen selv« Leif Søndergaard, Fælledstillidsrepræsentant

»Det er ikke bygningen der skaber forskningen, men de forskere der arbejder i den. Derfor skal vi ikke hive midler væk fra kerneopgaver, så KU kan stå tilbage med en række fine prestigebygninger, hvor der ikke er mandskab nok til at drive forskning,« siger tillidsrepræsentanten.

Byggerier skal være pæne

På ledelsesgangen mener direktør Jesper Olesen ikke, at KU har forbygget sig. Han beskriver nybyggerierne som ’supertankere’, der øger kvalitet af både forskning og undervisning.

Og så skal bygningerne i øvrigt tage sig pænt ud:

»KU har en forpligtelse til at byggeri er pænt og af god kvalitet, fordi vi ligger centralt i København,« siger universitetsdirektøren.

Men i krisetider må universitetet udvise mådehold og prioritere midlerne på ansatte frem for prestigeprojekter og dyre arkitektfirmaer, siger Leif Søndergaard på vegne af det videnskabelige personale.

»Man taler om, at Mærsk-tårnet bliver et vartegn, en del af byens skyline. Og at Niels Bohr-bygningens passage over Jagtvej bliver en ’bro til Nørrebro’. Men prestigeprojekter og regninger til dyre arkitektfirmaer kan godt virke noget irriterende, når man i hverdagen ikke kan få midler til sin forskning og ser kolleger blive afskediget,« siger Leif Søndergaard om KU’s nybyggerier.

For tiden bygger KU over hele byen, og blandt de største (og dyreste) projekter er Mærsk-tårnet på Nørrebro, Niels Bohr-bygningen på Jagtvej og KUA 3 på Amager. Ydermere slår et nyt KU-drevet naturhistorisk museum ved Botanisk Have dørene op i år 2020.

Ændring: I den oprindelige version af artiklen stod der, at regningen kunne lyde på 50 millioner kroner om året frem mod 2020, altså op til 250 millioner kroner. I stedet er der tale om en regning på op til 50 millioner kroner om året efter 2020.

arn@adm.ku.dk

Seneste